L 79 Forslag til lov om ændring af toldloven, merværdiafgiftsloven (momsloven) og kildeskatteloven m.v.

(Betalingsbestemmelser).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven ændrer opbygningen af en række skattelove således, at et gebyrs beløbsmæssige størrelse indføjes i teksten i en række lovbestemmelser. Derudover gøres reglerne i momsloven og kildeskatteloven ensartede for så vidt angår de gebyrer, der bliver opkrævet, når forskellige redegørelser bliver afleveret for sent. Desuden indføres der gebyrer for godkendelse under TIR-ordningen. Endelig bliver der indsat en bestemmelse i skattekontrolloven, ifølge hvilken udlevering af visse oplysninger til indberetningspligtige virksomheder m.v. kun kan ske mod betaling.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse af lovforslaget, at de gebyrer, hvis størrelse blev foreslået fastsat i lovforslaget, var gebyrer, der tilskyndede virksomheder til at overholde frister. Gebyrerne kunne således undgås, hvis tidsfristerne blev overholdt.

Lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 6 (FP).
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Svend Aage Jensby (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Bente Juncker (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)