L 33 Forslag til lov om ændring af toldloven og merværdiafgiftsloven (momsloven).

(Ændringer som følge af EF's indre marked m.v.).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven ophæver bestemmelserne om toldkontrol og toldprocedurer i den erhvervsmæssige handel med andre EF-lande. Videre ophæves kontrollen med rejsendes indførsel af varer til privat brug fra andre EF-lande. Herudover indeholder loven en række redaktionelle og tekniske ændringer samt tilpasning en til EF's toldlovgivning.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det skulle bringe toldlovens bestemmelser om toldkontrol og toldprocedurer i overensstemmelse med kravet i EF-traktatens artikel 8A om fri bevægelighed for varer mellem EF's medlemslande i det indre marked.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af ændringsforslag, der var stillet af skatteministeren.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 119 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Svend Aage Jensby (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jes Lunde (SF), Ole Donner (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)