Beh sammen med L 93-99.

Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven indføres en tilskudsordning, hvorefter virksomheder, der har gennemgået et energisyn, og som gennemfører en rimelig energieffektivisering, kan få statstilskud til dækning af den del af kuldioxidafgiften, som ikke tilbagebetales efter loven om kuldioxidafgift. Det er en betingelse, at afgiften udgør over 3 pct. af refusionsgrundlaget. Specielt med hensyn til væksthusgartnerier indføres adgang til, at der kan indgås særlig aftale med den pågældende brancheorganisation om energisyn og tilskud.

Ved vedtagelsen af folketingsbeslutning B 52 i folketingsåret 1990-91, 2. samling, (jf. Årbog og Registre 1990-91, side 361), blev regeringen pålagt at fremsætte forslag om en afgift på kuldioxid ved begyndelsen af folketingsåret 1991-92. I beslutningen var det forudsat, at der ligeledes blev fremsat en række forslag til tilskudslove.

Fremsættelsen af dette lovforslag og de samtidigt fremsatte forslag L 93, L 94, L 95 og L 96 af energiministeren og L 97, L 98 og L 99 af skatteministeren var en opfølgning af folketingsbeslutningen.

Forslagene blev behandlet sammen under behandlingerne i salen, men udvalgsbehandlingen fandt sted i henholdsvis Det Energipolitiske Udvalg og Skatteudvalget.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af ændringsforslag stillet af S, SF og RV.

Lovforslaget vedtaget med 70 stemmer (S, SF og RV) mod 57 (KF, V, FP og KRF); 4 (CD) stemte hverken for eller imod.