Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven indfører princippet om, at det er forbruget og ikke indførslen af fyringsolie, der udløser pligten for private til at betale den danske olieafgift. Princippet kendes også fra elafgiftsloven og beskatningen af biler.

Efter loven er den generelle regel, at pligten til at betale olieafgift indtræder, når olien påfyldes en olieforbrugers tank i Danmark. Af administrative og praktiske grunde skal oliefremstillerne eller oliesælgerne i Danmark dog normalt stå for opkrævningen af afgiften. Olieforbrugerne skal således kun selv indbetale afgiften i de tilfælde, hvor de ikke har købt olien i Danmark.

Private, der køber afgiftsfri olie, skal over for told- og skattevæsenet angive og betale afgift senest 15 dage efter forbruget, hvilket typisk vil være ved påfyldning af en oliebeholder.

For at imødegå afgiftsunddragelser er der indsat en bestemmelse om, at told- og skattevæsenet er berettiget til at foretage eftersyn af lokaler, beholdere, varebeholdninger, regnskabsmateriale m.v. hos dem, der forbruger ikkebeskattet olie. Det bemærkes i den forbindelse, at f.eks. tysk fyringsolie er farvet, således at det kontrolmæssigt vil være nemt at skelne mellem denne olie og andre olieprodukter.

Baggrunden for lovforslaget var EF-Domstolens dom af 17. oktober 1991, som underkendte den danske 10-liters-regel for indførsel af fyringsolie.

Der er i EF enighed om, at der også fremover kan foretages en regulering på dette område. Den 24. juni 1991 vedtog medlemslandenes økonomi- og finansministre (Ecofinrådet), at EF-landene også efter 1. januar 1993 kan beskatte fyringsolie i forbrugslandet, hvis afgiftsforskellen mellem to medlemslande tilskynder privatpersoner til at anvende atypiske transportmidler, f.eks. transport i tanke eller dunke på trailere.

Lovforslaget vedtaget med 116 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 9 (FP).