Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Erhvervsudvalget (ERU).

Ved loven oprettes et administrativt klagenævn, Klagenævnet for Udbud, der kan behandle klager over overtrædelser af fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter eller lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige indkøb samt de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser. Nævnet kan i øvrigt ifølge loven behandle klager, hvor der ved lov eller i henhold til lov er fastsat bestemmelse om klageadgang til nævnet.

Loven indeholder bestemmelser om:

- sikring af en hurtig og effektiv behandling af klager over ordregivende myndigheders beslutninger vedrørende udbudsbetingelser,

- fastlæggelse af kredsen af ordregivere,

- fastlæggelse af, hvem der kan indgive klage, samt

- bemyndigelse til at nedsætte Klagenævnet og fastlægge dets kompetence.

Lovforslaget gennemførte Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, kaldet kontroldirektivet.

Om baggrunden for lovforslaget henviste industriministeren i den skriftlige fremsættelse til Danmarks forpligtelse til at gennemføre kontroldirektivet, og der blev i øvrigt anført følgende som yderligere baggrund for direktivet og dets gennemførelse:

'De offentlige myndigheder i EF-landene foretager på mange områder og for store beløb indkøb af varer og tjenesteydelser. Disse indkøb har traditionelt været placeret hos landenes egne virksomheder. Som led i EF's indre marked søger man at åbne op for, at det offentlige skal udbyde indkøb i hele Fællesskabet for at give virksomheder i andre EF-lande mulighed for at få ordrer.

Selv om der efter EØF-traktaten er forbud mod at forskelsbehandle på grund af nationalitet, indeholder hverken Fællesskabsreglerne eller reglerne for offentlige kontrakter eller de nationale regler bestemmelser, der sikrer, at EF-reglerne i praksis bliver overholdt.'

I udvalgets betænkning præciserede industriministeren yderligere visse bestemmelser i loven.

Loven fik sin endelige udformning ved vedtagelse af nogle ændringsforslag, der blev stillet af industriministeren ved lovforslagets 2. behandling.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 124 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).