L 75 Forslag til lov om gymnasiet m.v.

Af: Undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven samles de væsentligste bestemmelser på gymnasieområdet i én lov. De for folkeskoleområdet indførte styrelsesbestemmelser (se Årbog & Registre 1988-89, side 167) overføres til gymnasieområdet. Ministeren har dog det pædagogiske ansvar på gymnasieområdet. Der indføres således skolebestyrelser, oprettes pædagogiske råd m.v. Loven indebærer ingen ændringer af gymnasieundervisningens indhold. Herudover indføres der med loven hjemmel til en vis elevbetaling, jf. også L 140, L 141 og L 202.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 115 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD, KRF og Hugo Holm (UP)).
Partiernes ordførere
Lone Møller (S), Eva Bente Møller (KF), Inge Dahl-Sørensen (V), Aage Frandsen (SF), Pia Dahl (FP), Jette Pors (CD), Marianne Jelved (RV) og Henning Lysholm (KrF)