Beh sammen med L 30 - 31.

Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Socialudvalget (SOU).

Ifølge loven skal den periode, hvori andre end offentlige arbejdsgivere skal betale sygedagpenge, forlænges fra 1 til 2 uger, og refusionsordningen for 2.-5.uge ophæves. Offentlige arbejdsgivere skal betale sygedagpenge, så længe ansættelsesforholdet består, i det omfang der er ret til sygedagpenge. Videre skal kravene, for at nyansatte kan få dagpenge, skærpes således, at der skal være tale om beskæftigelse i mindst 120 timer inden for de sidste 13 uger. Endvidere skal der indføres et fælles beregningsgrundlag - som udgangspunkt den aktuelle timefortjeneste - uanset om arbejdsgiveren eller kommunen udbetaler dagpenge. Indtægtsopgørelserne for selvstændige ændres således, at det som hovedregel er en betingelse, at der foreligger en årsopgørelse fra skattevæsenet til brug for beregningen af dagpenge. Videre skal kronisk og langvarigt syge sikres adgang til den frivillige sikring. De særlige regler for løsarbejdere ophæves, men de foreslåede beskæftigelseskrav sikrer, at arbejdsgiveren skal betale dagpenge. Den lave takst i forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere udvides til at omfatte alle medarbejdere, og klagereglerne ændres således, at kommunen træffer afgørelse i alle sager om retten til ydelser med klageadgang til Dagpengeudvalget. Endelig nedsættes varighedsbegrænsningen til 52 uger inden for de sidste 18 måneder.

Ændringen i varighedsbegrænsningen har tilknytning til det samtidig fremsatte L 30 om en bruttorevalideringsydelse.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af ændringsforslag stillet af socialministeren.

Lovforslaget vedtaget med 143 stemmer (S, KF, V, FP, RV, CD, KRF, Breckmann (Fær.) og Steenholdt (Grønl.)) mod 18 (SF).