L 29 Forslag til lov om husdyrsygdomme.

Af: Landbrugsminister Laurits Tørnæs (V)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven lægger forøget vægt på forebyggelse og søger via bemyndigelse til landbrugsministeren at skabe en generel ramme for forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme. Den omfatter tillige bestemmelser om betaling af udgifter ved sygdomsbekæmpelse og forebyggelse samt om erstatning ved nedslagning.

Som noget nyt indeholder loven endvidere en tredeling af husdyrsygdomme efter deres betydning i samfunds- og eksportmæssig henseende. Tredelingen tænkes anvendt som referenceramme ved fastsættelse af regler om bekæmpelsesforanstaltninger og det offentliges dækning af udgifter til disse foranstaltninger.

Lovforslaget var bortset fra en bestemmelse om regulering af husdyrs ydelse, tilvækst eller reproduktion en gennemførelse af en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1987-88 (1. samling) fremsat lovforslag, se således Årbog & Registre 1987-88, s. 136.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) mod 15 (FP).
Partiernes ordførere
Bjørn Rømer Westh (S), Poul Henrik Houe (KF), Henrik Toft (V), Inger Harms (SF), Ernst B. Schmidt (FP), Hans Larsen-Ledet (RV) og Henning Lysholm (KrF)