L 212 Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

(Minimumsydelse til selvstændige erhvervsdrivende).

Af: Socialminister Aase Olesen (RV)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at selvstændige, som er tilmeldt den frivillige sikring efter § 28, og som igennem en periode har haft en så ringe indtægt, at de efter de hidtidige regler ikke ville have ret til syge- og barseldagpenge, fremover vil kunne få en minimumsydelse ved sygdom og barsel svarende til 2/3 af det højeste dagpengebeløb, som er fastsat i loven.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at det i udvalget om de mindre selvstændige erhvervsdrivende var den overvejende opfattelse, at der var behov for en sådan ordning for at afhjælpe akutte problemer i en overgangsperiode.

Bidragets størrelse blev endeligt fastsat gennem vedtagelsen af ændringsforslag stillet af socialministeren.

Lovforslaget vedtaget med 90 stemmer (KF, SF, V, FP, RV, CD og KRF) mod 37 (S).
Partiernes ordførere
Hans Jørgen Jensen (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Laue Traberg Smidt (V), Birthe Hansen (SF), Knud Lind (FP), Kirsten Damgaard Lee (RV), Niels Bollmann (CD) og Inger Stilling Pedersen (KrF)