L 169 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

(Fritagelse af forsamlingshuse for grundskyld).

Af: Indenrigsminister Thor Pedersen (V)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ændrer lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (ejendomsskatteloven) således, at forsamlingshuse - taget i bred forstand - i alle tilfælde fritages for grundskyld til kommune og amtskommune.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af et ændringsforslag stillet af indenrigsministeren, hvori præciseres, at der kommer til at gælde fritagelse for grundskyld af hele det sammenhængende haveareal, der hører til et forsamlingshus, uanset hvorledes de matrikulære forhold er.

Lovforslaget vedtaget med 81 stemmer (KF, SF, V, FP, RV, CD og KRF) mod 37 (S).
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Flemming Jensen (KF), Christian Mejdahl (V), Ib Bjørn Poulsen (SF), Aage Brusgaard (FP), Marianne Jelved (RV) og Knud Glønborg (KrF)