Efter 1. beh henvist til Det Politisk-Økonomiske Udvalg.
Lovf delt 16/12 87 i: L 59 A og L 59 B.
Lovforslaget indeholdt bestemelser, hvorefter grænsen for investering i risikoprægede aktiver hæves fra 20 pct. til 30 pct. for så vidt angår fondsmidler fra henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og Arbejdsmarkedets Tillægspension. Samtidig foresloges grænsen for LD's og ATP's samlede investeringer i en enkelt virksomhed fordoblet fra 20 til 40 pct. af den samlede aktiekapital i virksomheden. Endvidere indeholdt lovforslaget en bestemmelse, efter hvilken LD og ATP fik mulighed for at anvende op til 1 pct. af fondsmidlerne til hel eller delvis finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter.
Endelig indeholdt lovforslaget bestemmelser om, at i selskaber, hvor LD's og ATP's ejerandel oversteg 10 pct., skulle medarbejderne have en indstillingsret om anvendelse af fondenes stemmeret på selskabets generalforsamling.
Om baggrunden for lovforslaget henvistes i den skriftlige fremsættelse og i bemærkninger til lovforslaget til et betydeligt samfundsøkonomisk behov for bedre og mere fleksible investeringsregler for bl.a. LD og ATP, hvilket i øvrigt også er en erhvervspolitisk nødvendighed.
I betænkningen til lovforslaget stillede arbejdsministeren efter nogle politiske forhandlinger ændringsforslag til lovforslaget.
Herefter skulle investeringsreglerne for LD og ATP ændres, således at grænsen for anbringelse i risikoprægede aktiver blev hævet fra 20 pct. til 25 pct. Samtidig foresloges det, at den hidtidige grænse for de to fondes samlede anbringelse i en enkelt virksomhed eller i flere nært forbundne virksomheder på 20 pct. blev erstattet med en bestemmelse om, at anbringelsen ikke måtte antage et sådant omfang, at fondene alene eller tilsammen kunne udøve bestemmende indflydelse på virksomheden.
Samtidig blev det foreslået, at grænsen på 1 pct. af fondens midler for anbringelse i den enkelte virksomhed eller virksomhedsforbindelse blev forhøjet fra 1 pet. til 2 pct. af fondens midler.
Den hidtidige begrænsning for, hvor stor en del af den årlige tilvækst til fondsmidlerne der kan anbringes i risikoprægede aktiver, fandtes overflødig og blev derfor udeladt på tilsvarende måde, som det blev gennemført for nogen tid siden for pensionskasser og forsikringsselskaber.
Efter ændringsforslagene skulle fondene, ligesom det oprindeligt var foreslået, kunne anbringe op til 1 pct. af fondsmidlerne til forskning og udvikling.
Endelig skulle der efter ændringsforslagene ske en ajourføring af reglerne om tilsyn med fondene.
Det fremgik i øvrigt af betænkningen, at arbejdsministeren herudover bl. a. havde udtalt følgende over for udvalget:
»I forbindelse med de ændringer af ATP- og LD- lovgivningen, som der har været ført politiske forhandlinger om, har Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening drøftet det fremtidige arbejde i ATP's bestyrelse.
Der er enighed om, at hvis de hidtidige regler om anvendelse af stemmeretten for ATP's aktiebeholdning i det enkelte selskab ønskes ændret, kan dette ske, såfremt der er et flertal i bestyrelsen herfor, men dog således, at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.«
Ved 2. behandling blev lovforslaget delt, således at det nedenfor under A omhandlede lovforslag kom til at indeholde de ved 2. behandling vedtagne ændringsforslag, som arbejdsministeren havde stillet, medens det under B nævnte lovforslag indeholdt reglerne om, at medarbejderne i selskaber, hvor LD's og ATP's ejerandel oversteg 10 pct., skulle have indstillingsret om anvendelse af fondenes stemmeret på selskabets generalforsamling.