L 217 Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til produktudvikling.

Af: Industriminister Nils Wilhjelm ()
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 399 af 10-06-1987
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Ved loven gennemføres princippet om tilbagebetaling af tilskud ydet til projekter, der lykkes.

Samtidig gives der Teknologirådet mulighed for at anvende statstilskud til produktudvikling som ét af flere teknologipolitiske hjælpemidler, herunder som led i en særlig indsats for iværksættere.

Endvidere ophæves beløbsgrænsen for tilskud pr. virksomhed.

Endelig medfører loven mindre, tekniske justeringer og ajourføringer.

De foreslåede lovændringer er ifølge bemærkningerne til lovforslaget anmeldt til EF-Kommissionen, som i henhold til EØF-traktatens artikel 93 skal godkende ordningen i dens nye udformning.

Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (S, KF, V, RV, CD og KRF) mod 4 (FP); 19 (SF og VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Flemming Hansen (KF), Svend Heiselberg (V), Birthe Hansen (SF), Hans Larsen-Ledet (RV), Addi Andersen (CD), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Helge Dohrmann (FP)