B 87 Forslag til folketingsbeslutning om sikring af tilskud til forfatterformidling for sæson 1985-86 (Arte).

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger hermed regeringen at sikre, at der for året 1986 (sæson 1985-86) udbetales ARTE 250.000 kr.«

Om baggrunden for beslutningsforslaget er der i bemærkningerne til forslaget anført følgende:

»Baggrunden for forslaget er, at der uden denne bevilling ville mangle 250.000 kr. i tilskud til forfatterformidlingen.

Der har tidligere været ydet 500.000 kr. til denne opgave, hvilket også fremgår af forslag til finanslov for finansåret 1987. Et bevillingsmæssigt hul vil medføre, at forfatterformidlingen ikke vil kunne finansieres og genoprettes fremover.«

Beslutningsforslaget forkastet, idet 58 (S, SF og VS) stemte for, 70 (KF, V, RV, CD, FP og KrF) imod.
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Per Stig Møller (KF), Povl Brøndsted (V), Ingerlise Koefoed (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Arne Melchior (CD), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Kristen Poulsgaard (FP)