Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Loven medfører følgende ændringer i forhold til den gældende afgiftsordning:

De omfattede biblioteker udvides med Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek og Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde. Kredsen af berettigede omfatter fremover også dansksprogede sydslesvigere.

Der etableres to nye rådighedsbeløb, et for fonogrammer og et for billedkunst, og de to eksisterende rådighedsbeløb, rådighedsbeløbet og oversætterbeløbet, forhøjes.

For så vidt angår billedbøger fordeles biblioteksafgiften fra 1. januar 1988 ligeligt mellem ophavsmændene.

Ifølge loven, der i øvrigt træder i kraft 1. januar 1987, skal forslag til revision af loven fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1988-89.

Lovforslaget, der udgør en overgangsordning, blev i den skriftlige fremsættelse motiveret »dels med ønsket om allerede nu ved hjælp af de forbedrede rådighedsbeløb at kunne betale vederlag til ophavsmænd til fonogrammer og billedkunst samt at forbedre fordelingsmulighederne til de ophavsmænd på bogområdet, der ikke nu kan få del i den almindelige biblioteksafgift, først og fremmest ophavsmænd til flerforfatterværker.

Derudover giver en overgangsordning mulighed for at undersøge og afklare de styringsmæssige og økonomiske problemer og giver lejlighed til drøftelser med ophavsmænd, kommuner m.fl. for at kunne nå frem til en tilfredstillende løsning på længere sigt«.

Om baggrunden for lovforslaget er der i øvrigt anført følgende i den skriftlige fremsættelse:

»Det blev ved fremsættelsen af forslag til lov om biblioteksafgift forudsat, at denne skulle optages til revision i folketingssamlingen 1985-86.

Baggrunden herfor var, at mulighederne for at inddrage fonogrammer (grammofonplader og bånd) og billedkunst samt flerforfatterværker fortsat skulle undersøges. En mulig ændring af den eksisterende afgiftsordning til en ophavsretlig vederlagsordning skulle ligeledes undersøges.

Biblioteksafgiften har siden lovens ikrafttræden været behandlet i udvalget vedrørende revision af ophavsretslovgivningen (ophavsretsudvalget). Udvalgets flertal har stillet forslag om at ændre den eksisterende biblioteksafgift til en ophavsretlig vederlagsordning, (se 5. delbetænkning »Ophavsretligt biblioteksvederlag« (Betænkning nr. 1038/85)). Konsekvenserne heraf er dog økonomisk, administrativt og kulturpolitisk uoverskuelige, og det foreliggende lovforslag er et forslag til revision af den eksisterende særlovgivning.

I regeringens kulturpolitiske redegørelse maj 1984 gav jeg tilsagn om, at regeringen ville arbejde for, at grammofonplader, lydbånd og billedkunst samt bøger med flere ophavsmænd ved lovrevisionen kunne inddrages i afgiftsordningen.

Ophavsmænd til disse materialer har ikke hidtil modtaget biblioteksafgift.

Fonogrammer og billedkunst er ikke omfattet af afgiftsloven. De tekniske muligheder for at inddrage dem i afgiftsordningen har været undersøgt i to udvalg: udvalget vedrørende registrering af grammofonplader/bånd i folkebibliotekerne og udvalget vedrørende registrering af billedkunst i folkebibliotekerne. Begge udvalg konstaterer, at det med få begrænsninger er teknisk muligt at inddrage disse materialer.

Tekniske problemer i forbindelse med bibliotekernes optællinger har hidtil hindret, at bøger med flere forfattere og andre ophavsmænd har kunnet få biblioteksafgift. Undersøgelser har vist, at disse problemer i ganske vid udstrækning kan løses nu.

En ordning med inddragelse af de nævnte grupper og fuld ligestilling mellem gamle og nye rettighedshavere vil være meget udgiftskrævende. Selv om en sådan lov blev vedtaget i indeværende folketingssamling, ville den af tekniske grunde først kunne træde i kraft pr. 1. januar 1988 med udbetaling første gang efter de nye regler i 1989. Endvidere er biblioteksafgiften, som den fungerer nu, vanskelig at begrænse og at styre økonomisk.

Af disse årsager har jeg ikke fundet det rigtigt at stille forslag om en automatisk virkende biblioteksafgift til disse ophavsmænd. I stedet har jeg valgt at foreslå en overgangsordning, som indeholder følgende ændringer: ... «

Loven fik sin endelige udformning efter vedtagelsen af de i betænkningen af ministeren for kulturelle anliggender og af et flertal (udvalget med undtagelse af FP) stillede ændringsforslag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 134 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 3 (FP).