Efter 1. behandling henvist til et særligt udvalg på 17 medlemmer og stedfortrædere (udvalget angående Grønlandslove), se side 49.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovens kapitel 1 angiver dens formål og område. Målsætningerne er de samme som i den danske arbejdsmiljølov.

Den tidligere lov indeholdt ingen formålsparagraf, men det fremgik af dens regler, at man havde søgt at skabe et umiddelbart værn mod arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger. Sigtet med loven er at udvide rammerne for den videre udvikling mod et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Da der til stadighed foregår en teknisk og social udvikling i det grønlandske samfund, indgår det i lovens formålsbestemmelse, at arbejdsmiljøet til enhver tid skal være i overensstemmelse med denne udvikling.

Det angives som et led i lovens formål, at virksomhederne selv bør kunne løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og arbejdstilsynet og under arbejdstilsynets kontrol.

Mens formålsparagraffen er ny, svarer bestemmelserne om lovens område i det væsentlige til den tidligere gældende lov om arbejderbeskyttelse i Grønland. Der er dog sket en præcisering af lovens grænser over for luftfart samt søfart og fiskeri. Med hensyn til områdebestemmelserne svarer loven i det væsentlige til den danske lov.

Kapitel 2 handler om virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed. I overensstemmelse med lovens formål som angivet i § 1 skal virksomhedernes egen indsats for sikkerhed og sundhed udgøre et centralt led i bestræbelserne på at skabe et bedre arbejdsmiljø. Herefter skal alle virksomheder inden for lovens almindelige område have en form for sikkerhedsarbejde.

Kapitel 3 indeholder nogle regler om de pligter, der påhviler henholdsvis arbejdsgiveren, arbejdslederen og den ansatte. Hertil knytter sig regler om bl.a. leverandørers, bygherrers og planlæggeres forpligtelser. Reglerne om leverandører m.fl. er ajourført i forhold til den gældende lov, mens reglerne om planlæggerens pligter er nye.

Hensynet til forebyggelsen er også lagt til grund for udformningen af kapitel 4-7, der indeholder materielle bestemmelser om arbejdsmiljøet. De arbejdsmiljømæssige hensyn skal tilgodeses allerede fra det tidspunkt, hvor arbejdet planlægges og tilrettelægges, og hvor arbejdsstedet og de tekniske hjælpemidler indrettes. Der skal endvidere kunne gives regler om, at projekter og planer skal forelægges for arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse før deres iværksættelse samt regler om forhåndsgodkendelse og anmeldelse af stoffer og materialer. Det er nyt, at der for Grønland fastsættes generelle bestemmelser om arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer. Bemyndigelserne er desuden bredere end i den tidigere lov. Bl.a. kan kravet om uddannelse m.m. også stilles i forbindelse med sprængningsarbejde. Rammebestemmelserne svarer til arbejdsmiljølovens regler, men ved deres udfyldelse vil der blive lagt vægt på de særlige behov i Grønland.

I kapitel 8 om hviletid og fridøgn opretholdes den tidligere lovs hovedregel om, at de ansatte skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer i hvert døgn. Derudover er det fastsat, at de ansatte skal have et ugentligt fridøgn. Fridøgnet skal så vidt muligt falde på søndage. Som noget nyt skal fridøgnet endvidere ligge i tilslutning til en daglig hvileperiode (det vil sige normalt have en varighed af 35 timer). Det er også nyt, at fravigelser af hviletids- og fridøgnsreglerne ved »force majeure« ikke længere kræver tilladelse fra arbejdstilsynet. Personer i overordnede stillinger er ikke undtaget fra de gældende regler om hviletid og fridøgn, og loven indebærer derfor på dette punkt en lempelse.

På grund af de særlige geografiske og trafikale forhold i Grønland betragtes rejsetid som hviletid i modsætning til, hvad der gælder i Danmark. Mulighederne for at dispensere fra reglerne om hviletid og fridøgn er desuden videre end efter den danske lov, idet der kan dispenseres, når en fravigelse er rimelig.

I kapitel 9 om børn og unge under 18 år forhøjes lavalderen for erhvervsarbejde fra 14 til 15 år. Arbejdsministeren kan dog fastsætte regler om, at børn under 15 år kan have lettere erhvervsmæssigt arbejde.

Kapitel 10 indeholder en bemyndigelse for arbejdsministeren til at fastlægge regler om lægeundersøgelser m.v. Dermed videreføres adgangen efter den gældende lov til at fastsætte sådanne regler.

Med reglerne i kapitel 11 oprettes et grønlandsk arbejdsmiljøråd, som har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. I overensstemmelse hermed skal rådet udtale sig om forslag til regler, som arbejdsministeren fastsætter i henhold til bemyndigelser i loven.

De opgaver, der ved kapitel 12 er henlagt til arbejdstilsynet, svarer til dem, som påhviler arbejdstilsynet efter den tidligere gældende lov, men det bredere sigte i loven og den øgede vægt, der lægges på den forebyggende side af arbejderbeskyttelsen, giver opgaverne et videre og mere varieret indhold. Tilsynskredsen får flere opgaver og et større spektrum af arbejdsmiljøproblemer at vejlede om og føre kontrol med. På grund af skuffende erfaringer med kontaktgruppesystemet videreføres kontaktgrupperne ikke under den nye lov.

Kapitel 13 om klageadgang indeholder ingen principielle ændringer i forhold til den førhen gældende lov. Der er imidlertid overvejelser i gang om en eventuel afskaffelse af 3. klageinstans efter den danske arbejdsmiljølov. På den baggrund er der medtaget en bemyndigelse for arbejdsministeren til at fastsætte regler om tilsvarende ændring af den grønlandske klageordning.

I kapitel 14 om kriminalretlige foranstaltninger er der fastsat udtrykkelige bestemmelser om objektivt ansvar for arbejdsgivere samt om ansvar for kollektive enheder (selskaber m.v.). En anden nydannelse er reglen om ansvar for forældremyndighedens indehaver.

Kapitel 15 indeholder ikrafttrædelsestidspunktet og fastsætter, at visse af de bekendtgørelser, som er udstedt efter den gældende lov, opretholdes indtil videre.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte arbejdsministeren bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Lovforslaget erstatter den gældende lov om arbejderbeskyttelse i Grønland (lov nr. 225 af 19. maj 1971), som indholdsmæssigt bygger på den tidligere danske arbejderbeskyttelseslovgivning. Lovforslagets hovedsigte er at bringe den grønlandske lovgivning på arbejdsmiljøområdet på højde med arbejdsmiljølovgivningen i Danmark og det øvrige Norden.

Lovforslaget er i lighed med den gældende arbejdsmiljølovgivning i Danmark udformet som en rammelov, der skal muliggøre en fleksibel tilpasning af bestemmelserne på arbejdsmiljøområdet til den tekniske og samfundsmæssige udvikling i Grønland.

Endvidere tilstræbes det med lovforslaget at skabe grundlaget for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål med vejledning og kontrol fra arbejdstilsynet.

Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af en betænkning fra et udvalg med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i Grønland og det grønlandske hjemmestyre.

Det har ikke været ønsket fra grønlandsk side, at arbejdsmiljøområdet på nuværende tidspunkt overgår til hjemmestyret.«

»Grønlands landsting behandlede et udkast til lovforslag på sin samling i maj-juni 1985. Konklusionen på landstingets forhandlinger blev, at udkastet kunne støttes af alle partier.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 127 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 4 (FP).