L 181 Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

(Afgiftslempelse for biler med særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 275 af 06-06-1984
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indfører en hjemmel i registreringsafgiftsloven for skatteministeren til efter forhandling med justitsministeren at give et fradrag i afgiften for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr, der er monteret i nye person- og varebiler. Der kan gives et fradrag i registreringsafgiften for det enkelte køretøj på højst 1.500 kr. for personbiler og højst 800 kr. for varebiler.

Udvalgets tillægsbetænkning indeholdt en henstilling til regeringen fra et flertal (S, SF og RV) om, »at sikkerhedsfremmende udstyr, der har vital betydning og er standardudstyr i de fleste biler, gøres obligatorisk«.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 87 stemmer (KF, V, RV, CD, FP, KrF, FD og Steenholdt (Grønl.)) mod 75 (S, SF og VS).
Partiernes ordførere
Mogens Lykketoft (S), Bernt Johan Collet (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Ruth Olsen (SF), Bente Juncker (CD), Aase Olesen (RV), Bernhard Baunsgaard (RV), Ove Jensen (FP), Arne Bjerregaard (KrF), Jørgen Lenger (VS) og Ole Maisted (FD)