Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget. Ved loven oprettes en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, der bestyres af arbejdsministeren, og hvis formål er gennem bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere at dække udgifter ved arbejdsmarkedsuddannelser.
Arbejdsmarkedsuddannelserne omfatter specialarbejderuddannelsen, efteruddannelsen af faglærte m.v., de særlige omskolingsforanstaltninger samt de erhvervsintroducerende kurser for unge og for langtidsledige (EIFU- og EIFL-kurserne).
Efter loven skal lønmodtagere, der betaler bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og disse lønmodtageres arbejdsgivere bidrage til fonden. Bidragets størrelse fastsættes for hver enkelt lønmodtager under hensyntagen til antal beskæftigede timer efter samme retningslinier, som gælder for ATP-bidraget. Arbejdsgiveren og lønmodtageren betaler hver halvdelen af bidraget.
Bidraget for 1984 for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager er fastsat til 972 kr., hvoraf lønmodtageren og arbejdsgiveren betaler hver halvdelen, 486 kr. For de kommende år vil bidraget blive fastsat for et finansår ad gangen og således, at den samlede bidragsindtægt svarer til de statslige udgifter til arbejdsmarkedsuddannelser.
Lovens bestemmelser om indbetaling af bidrag m.v. svarer i øvrigt til de for ATP-bidrag gældende regler.
Lovforslaget kom til, 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om erhvervsmæssig uddannelse af specialarbejdere m.fl. og omskoling. (Ændring af finansieringsbestemmelser), se nærmest følgende sag.
Om lovens økonomiske konsekvenser er anført følgende i de ledsagende bemærkninger:
»De statslige udgifter til arbejdsmarkedsuddannelserne er på FFL 1984 opgjort til 1.457,8 mill. kr. (januar 1983 PL-niveau).
Hertil kommer egenfinansieringen af driftsudgifterne til specialarbejderuddannelsen og efteruddannelsen af faglærte på ca. 84 mill. kr. (januar 1983 PL-niveau), der ifølge det samtidigt hermed fremlagte forslag til lov om ændring af lov om erhvervsmæssig uddannelse af specialarbejdere m.fl. og omskoling (lovforslag nr. L 68) foreslås ophævet. De 84 mill. kr. fordeler sig med ca. 63 mill. kr. i lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag og ca. 21 mill. kr. i kommunale bidrag.
Der skønnes i 1984 at være ca. 1.780.000 fuldtidsbeskæftigede, for hvem der skal indbetales bidrag til fonden.
Det samlede bidrag til fonden i 1984 skønnes at ville udgøre ca. 1.720 mill. kr., hvoraf ca. 370 mill. kr. er offentlige arbejdsgiverbidrag. Bidraget fra lønmodtagere og fra de private arbejdsgivere skønnes således i 1984 at blive ca. 1.350 mill. kr.
Vederlaget til ATP for administration af opkrævningsordningen afholdes af fonden. Omkostningerne er foreløbig anslået til 20-25 mill. kr. for det første år....«
Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling med 87 stemmer (KF, V, CD, FP, RV, KrF og 4 UP) mod 85 (S, SF, VS, Steenholdt (Grønl.) og Preben Lange (Grønl.)).