Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven, der trådte i kraft den 1. april 1982, åbnes der mulighed for boligministeren til at yde rentebidrag til det boligbyggeri, der får støtte efter reglerne i lov om boligbyggeri, samt til andelsboliger og lette kollektivboliger.

Rentebidraget afløser den hidtidige rentesikring og vil blive ydet til boligbyggeri, som ifølge reglerne i lov om indeksregulerede realkreditlån fremover vil blive finansieret med indekslån.

Den årlige kvote for bevilling af støtte til almennyttigt nybyggeri forhøjes for finansårene 1982 og 1983 fra 10.000 til 12.000 boliger om året. Af denne kvote forudsættes 1.000 boliger indrettet specielt med henblik på ældre og handicappede beboere.

For andelsboligernes vedkommende blev den hidtidige engangskvote på 700 boliger forhøjet til 1.500 boliger årligt i 1982 og 1983.

Efter de hidtidige regler i boligbyggeriloven er der ingen fast kvote for boliger til unge under uddannelse, men med den nye lov indføres der nu en årlig ramme på 2.000 værelsesenheder for hvert af finansårene 1982 og 1983.

Efter de hidtidige støtteregler i lov om boligbyggeri kan der opføres 300 lette kollektivboliger om året. Denne kvote opretholdes i den nye lov, men med indeksfinansieringen vil begyndelseshuslejen blive lavere.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en række af boligministeren i betænkningen og tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag, hvorved bl. a. kvoten for andelsboliger forhøjedes fra de foreslåede 1.000 til 1.500 boliger om året i 1982 og 1983.

Der blev endvidere stillet en række ændringsforslag af forskellige mindretal, der havde som hovedmotiv at ændre fordelingen af boliger mellem almennyttigt byggeri og andelsboliger samt kollektivboliger.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om indeksregulerede realkreditlån (se nærmest foranstående sag).

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 79 stemmer mod 51 (KF, V, FP, RV og KrF).