L 193 Lov om ændring af lov om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder.

(Forhøjelse af afgiften).

Af: Minister for skatter og afgifter Mogens Lykketoft (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 243 af 04-06-1982
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven forhøjes afgiften ved førstegangssalg af ejerlejligheder i ejendomme fra før 1. juli 1966 fra 2½ pct. til 5 pct.

Ved 1. behandling blev lovforslaget positivt modtaget af ordførerne for S, KF, SF, VS og RV, mens ordførerne for V, FP, CD og KrF afviste det.

Udvalgets tillægsbetænkning indeholdt ændringsforslag fra ministeren for skatter og afgifter om en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet fra 5. maj til 3. juni.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 100 stemmer mod 38 (V, KF, FP og CD). Ingen stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Mogens Glistrup (FP), Poul Emmert Andersen (CD), Bernhard Baunsgaard (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Arne Bjerregaard (KrF)