L 109 Lov om ændring af lov om international godstransport med motorkøretøjer m.v.

Af: Minister for offentlige arbejder Jens Kristian Hansen (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 304 af 09-06-1982
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Loven går ud på at sikre chauffører og andre, der medvirker ved internationale godstransporter, mod udgifter til sygebehandling m.v. og til retshjælp i udlandet, idet arbejdsgiveren pålægges det økonomiske ansvar herfor, samt pligt til at stille sikkerhed for dækning af disse udgifter, forinden kørslen til udlandet sker.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om international buskørsel (se nærmest følgende sag).

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 85 stemmer imod 75 (KF, V, FP, CD og KrF). Ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Jens Peter Lerke (S), Bo Kristensen (KF), Ivar Hansen (V), Ole Henriksen (SF), Helge Dohrmann (FP), Frode Nør Christensen (CD) og Jens Bilgrav-Nielsen (RV)