L 67 Lov om grundskyld til staten af landbrugsejendomme.

Af: Minister for skatter og afgifter Karl Hjortnæs (S)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 541 af 28-12-1979
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven gennemførtes for år 1980 en ikke-fradragsberettiget grundskyld på 7 promille af landbrugsejendommenes grundværdier. Ordningen skal kun omfatte egentlige landbrugsejendomme. Således er gartnerier, frugtplantager og planteskoler holdt udenfor beskatningen. Ordningen skal heller ikke omfatte ejendomme, der hovedsagelig anvendes til andet end landbrug. I øvrigt gennemførtes en fordelingsregel i tilfælde, hvor en landbrugsejendom både bruges til landbrug og andet formål. Fordelingsreglen går ud på, at statsgrundskylden kun skal betales af den del af grundværdien, som kan henføres til landbruget.

Statsgrundskylden skal betales i 3 rater med forfaldsdag den 1. maj, 1. august og 1. november 1980 og med betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.

Lovforslaget blev fremsat som led i regeringens sæt af økonomisk-politiske foranstaltninger i december 1979, jfr. omtalen af statsministerens redegørelse (side 78).

Baggrunden specielt for dette lovforslag var ifølge fremsættelsestalen den forøgelse af landbrugets nettoindtjening i 1980, som man anså måtte komme i forbindelse med den gennemførte kursjustering. Indtægtsforøgelsen i 1980 blev anslået til ca. 800 mill. kr.

I udvalgets betænkning fremsattes af ministeren forslag om ændring af den oprindeligt foreslåede sats på 11 promille til 7 promille. Af fremskridtspartiets medlemmer af udvalget stilledes forslag om, at grundskylden ikke skulle kunne overstige 10 pct. af ejerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1979. Af Danmarks retsforbunds medlem af udvalget blev såvel i betænkningen som i tillægsbetænkningen stillet ændringsforslag sigtende på at udvide lovens området til alle ejendomme og ubegrænset i tid. Alene ministerens ændringsforslag blev vedtaget, og loven blev ved 3. behandling vedtaget med 85 stemmer (S, SF, VS og 4 medlemmer af DR) mod 74 (V, KF, FP, CD, KrF og 3 medlemmer af RV), 10 (7 medlemmer af RV, Mølgaard (DR), Preben Lange (Grønl.) og Steenholdt (Grønl.)) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Egon Jensen (S), Ove Jensen (FP), Ivar Hansen (V), Henning Grove (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Aase Olesen (RV), Niels Bollmann (CD), Mikael Lennart Waldorff (VS), Arne Bjerregaard (KrF) og Ib Christensen (DR)