Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.
Med loven, der trådte i kraft den 1. april 1980, oprettes Lønmodtagernes Dyrtidsfond med den opgave at forvalte og udbetale de midler, der hidrører fra indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner (dyrtidsindbetalingsloven). Disse midler udskilles ved lovens ikrafttræden fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler.
En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af dyrtidsindbetalingsloven, kan fra den 1. januar 1981 forlange udbetaling af beløbet med tillæg af, hvad der måtte være tilskrevet lønmodtagerens konto som andel af fondens årlige overskud, ved det fyldte 67. år samt ved tilkendelse af sociale pensioner, overgang til tjenestemandspension og andre pensioner i ansættelsesforhold, efterløn m. v. Ved lønmodtagerens død udbetales beløbet med tillæg til boet, og ved den berettigedes fyldte 70. år udbetales beløbet med tillæg ved fondens foranstaltning. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse på 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for tre år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.
Bestyrelsen, der af sin midte vælger en formand, varetager sine opgaver med bistand i fornødent omfang af administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter nærmere aftale mellem de 2 institutioners bestyrelser. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetaling af beløb efter loven. Bestyrelsen skal forvalte de midler, der omfattes af loven, således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig forrentning.
Midlerne skal anbringes i visse typer obligationer, som indestående i danske banker og sparekasser, i visse værdipapirer, i et vist omfang i faste ejendomme, som fonden ejer, som udlån til kommuner til arealerhvervelse samt som udlån til andelsselskaber. Af midlerne vil dog i alt 20 pct. kunne anvendes til erhvervelse af fast ejendom, som indskud i en investeringsforening eller et investeringsaktieselskab godkendt af det offentlige samt til køb af aktier. Der må dog i samme selskabs aktier ikke anbringes ud over 1 pct. af fondsmidlerne, og fondens midler i et selskab må sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiebesiddelse i samme selskab ikke overstige 20 pct. af det pågældende selskabs aktiekapital. Fondens overskud tilskrives en gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue, første gang for perioden 1. september 1977 til 31. december 1980.
Loven indeholder herudover en række bestemmelser om revision og tilsyn samt nogle almindelige bestemmelser om bl. a. forældelse af indsigelser og straf.
Om baggrunden for lovforslaget udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale:
»Lovforslaget fremsættes til opfyldelse af § 6 i lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner (dyrtidsindbetalingsloven), hvorefter der i folketingsåret 1979-80 skal fremsættes lovforslag om formen for udbetaling til de lønmodtagere, for hvem der er godskrevet indbetalte beløb i henhold til loven.
Lovforslaget er dermed tillige opfyldelsen af den resterende del af folketingsbeslutning af 20. august 1976 om indkomstpolitik for årene 1977-78 og 1978-79, idet dyrtidsindbetalingsloven ved § 6 som anført udskød spørgsmålet om fastsættelse af de regler, der skal gælde om dyrtidsbeløbenes udbetaling.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har som fastsat i dyrtidsindbetalingslovens § 6 afgivet en indstilling herom til arbejdsministeren.
I overensstemmelse med ATP-bestyrelsens enstemmige indstilling om udbetalingsformen foreslås det, at beløbene anvendes til pensionsformål, således som det også i sin tid var forudsat i folketingsbeslutningen. På grund af dyrtidsbeløbenes særlige karakter kan udbetalingen imidlertid ikke ske i form af løbende pensionsudbetalinger på linie med pensionerne efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås derfor nærmere, at beløbene betragtes som opsparing i pensionsøjemed, således at beløbene med renter udbetales som et engangsbeløb ved indtræden af sådanne begivenheder, som normalt vil være ensbetydende med, at de pågældende helt - eller dog i det væsentlige - forlader arbejdsmarkedet. De vigtigste af de begivenheder, som skal kunne udløse udbetaling, er tilkendelse af de sociale pensioner, overgang til tjenestemandspension og andre pensioner i ansættelsesforhold, efterløn m. v.
Med hensyn til spørgsmålet om den fremtidige bestyrelse og forvaltning af dyrtidsmidlerne er bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke nået frem til en enig indstilling.
Dansk Arbejdsgiverforenings og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiveres repræsentanter i bestyrelsen er af den opfattelse, at bestyrelsesforholdene m. v. er fastlagt i dyrtidsindbetalingslovens § 5.
Lønmodtagerrepræsentanterne er derimod af den opfattelse, at ligesom en udbetaling af beløbene på linie med ATP-pension ikke lader sig gennemføre, må beløbene på samme måde forvaltes særskilt og administreres af lønmodtagerrepræsentanterne i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet arbejdsgiverne ikke har bidraget til dyrtidsbeløbene og de derfor heller ikke kan have nogen berettiget forventning om at deltage i midlernes fortsatte forvaltning.
Regeringens overvejelser er mundet ud i, at det som indstillet af lønmodtagerrepræsentanterne forekommer rimeligt at udskille dyrtidsmidlerne fra ATP-midlerne til en selvstændig, selvejende fond under egen bestyrelse bestående af de 15 lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, samt af 6 af finansministeren udpegede medlemmer til at varetage bl. a. de samfundsøkonomiske interesser i fonden.
Med hensyn til de skattemæssige forhold omkring dyrtidsmidlerne henvises til de forslag, som ministeren for skatter og afgifter samtidig har fremsat om ændring af pensionsbeskatningsloven.
Nærværende lovforslag om Lønmodtagernes Dyrtidsfond er et led i det samlede kompleks af økonomisk-politiske foranstaltninger, som regeringen har besluttet at fremlægge, og hvorom henvises til statsministerens redegørelse.«
Om dette kompleks henvises til en af statsministeren afgivet redegørelse (se side 78).
Med hensyn til den af arbejdsministeren og i beskrivelsen af lovforslaget ovenfor omtalte lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidspensioner kan henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1976-77, side 161, mens der med hensyn til den af arbejdsministeren omtalte folketingsbeslutning om indkomstpolitik for årene 1977-78 og 1978-79 kan henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1975-76, side 398. Endvidere kan der om det omtalte af ministeren for skatter og afgifter samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og den omtalte redegørelse af statsministeren henvises til årbogens omtale heraf (se A. I. nr. 106 og C. II. nr. 1).
Det kan nævnes, at der ved 1. behandling fandt en ret skarp ordveksling sted mellem på den ene side Ninn-Hansen (KF) og Arne Bjerregaard (KrF) og på den anden side statsministeren om forståelsen og omfanget af de aftaler, der blev indgået mellem regeringen og en række partier i forbindelse med vedtagelsen af den ovenfor omtalte folketingsbeslutning om indkomstpolitik for årene 1977-78 og 1978-79.
I den af udvalget afgivne betænkning blev der af arbejdsministeren stillet en række ændringsforslag, hvoraf de vigtigste vedrørte reglerne om placeringen af fondens midler. Der blev endvidere af nogle mindretal stillet en række ændringsforslag, hvorom der, ligesom det er tilfældet med de i betænkningen indeholdte mindretalsudtalelser, må henvises til betænkningen.
Ved 2. behandling blev de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag vedtaget, mens de af mindretallene samt 1 uden for betænkningen af Mølgaard (DR) og Ib Christensen (DR) stillede ændringsforslag blev forkastet.
Efter at 1 af Alfred Hansen (DR) og Mølgaard (DR) stillet ændringsforslag var blevet forkastet, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 96 stemmer mod 79 (V, KF, FP, VS, KrF og DR).