Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Loven, der trådte i kraft den 31. december 1979, medførte at de dyrtidsportioner, der ville blive udløst af reguleringspristallet for januar 1980, ikke kom til udbetaling. I forbindelse hermed blev garantibetalinger på arbejdsmarkedet og lønnen til unge under 18 år og personer under uddannelse af mindst 1 års varighed forhøjet med et beløb svarende til de 2 dyrtidsportioner, der forventedes udløst.

I forbindelse med den med lov om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal (se A. I. nr. 159) indførte 0-stilling af pristallet foretoges en forhøjelse af dyrtidsreguleringen fra 60 til 90 øre i timen for personer over 18 år og fra 30 til 45 øre i timen for personer under 18 år. Den første pristalsportion efter det 0-stillede pristal ville dog blive udbetalt med de hidtil gældende satser.

Uanset bortfaldet af reguleringen af arbejdsvederlag på grundlag af reguleringspristallet for januar 1980 kunne der fortsat ske regulering af tillæg, der skal give dækning for omkostninger ved arbejdets udførelse.

Om baggrunden for lovforslaget, der i den skikkelse, hvori det blev fremsat, havde titlen forslag til lov om begrænsning af lønstigninger, ændring af dyrtidsregulering m. v., udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale:

»Udviklingstendenserne i den danske okonomi tegner sig ret mørke som følge af energiprisstigningerne og de afsvækkede internationale konjunkturer. Dette har i særlig grad konsekvenser for betalingsbalance, beskæftigelse samt pris- og omkostningsforhold. Regeringen har derfor besluttet at fremlægge et samlet afbalanceret sæt af foranstaltninger til afhjælpning heraf, jfr. i øvrigt statsministerens redegørelse i forbindelse med fremsættelse af lovforslagene. Nærværende lovforslag er et led i dette samlede kompleks af økonomisk-politiske foranstaltninger.«

Med hensyn til statsministerens omtalte redegørelse kan henvises til årbogens omtale heraf (side 78).

I den skikkelse, hvori det blev fremsat, havde lovforslaget et noget videre sigte end det senere vedtagne. Om de dele af lovforslaget, der ikke blev gennemført, udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale:

»Lovforslaget indebærer, at der for perioden 31. december 1979 indtil 1. marts 1981 ikke gyldigt kan aftales, fastsættes eller godkendes højere lønninger end dem, der gjaldt pr. 31. december 1979.

I den samme periode kan der heller ikke gyldigt aftales lønstigninger med tilbagevirkende kraft til et tidspunkt for perioden.

Lovforslaget medfører endvidere, at taktregulering af lønninger bortfalder i lovens gyldighedsperiode bortset fra den taktregulering, der uden forhandling forfalder til udbetaling i perioden 1. januar 1980 indtil 1. juli 1980, og som fastsættes til 75 pct.

Af hensyn til en ligelig lønudvikling i den offentlige sektor og på det private arbejdsmarked vil der endvidere på grundlag af lønstatistikken i begyndelsen af 1982 blive foretaget en opgørelse med henblik på at tilvejebringe en sådan ligelighed.... og på lignende måde er lovforslaget ikke til hinder for ændring af akkorder m. v., når blot indtjeningsgrundlaget ikke herved hæves. Der vil endvidere ikke i forslagets gyldighedsperiode være mulighed for at overgå fra et tidlønsystem til et akkordlønsystem.«

I den af udvalget afgivne betænkning blev der af arbejdsministeren stillet en række ændringsforslag, hvorom det i de ledsagende bemærkninger bl. a. hedder:

»Der har ikke vist sig parlamentarisk mulighed for fuldt ud at gennemføre regeringens helhedsplan, hvilket har været en afgørende forudsætning for det ved nærværende lovforslag foreslåede indgreb i retten til at indgå aftaler om lønstigninger i en periode. Forslagene udgjorde en afbalanceret helhed, og regeringen finder herefter alene at burde opretholde den del af lovforslaget, der indebærer en begrænsning af dyrtidsreguleringen. Samtidig opretholdes de i sammenhæng hermed hørende forhøjelser af garantibetalingen, lønnen til personer under 18 år samt til personer under uddannelse.«

Det bemærkes, at et af de af arbejdsministeren i udvalgets betænkning stillede ændringsforslag senere af tekniske grunde blev trukket tilbage og erstattet af 2 ændringsforslag af arbejdsministeren uden for betænkningen, hvilket dog ikke medførte nogen realitetsændring.

I udvalgets betænkning blev der endvidere stillet yderligere 2 ændringsforslag af henholdsvis V og K på den ene side og FP på den anden side. Om disse samt om de i betænkningen indeholdte mindretalsudtalelser henvises til betænkningen. Endelig blev der uden for betænkningen stillet 2 ændringsforslag af Mølgaard (DR) og Ib Christensen (DR).

Efter at de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og de øvrige ændringsforslag forkastet ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 89 stemmer (S, RV, CD og KrF) mod 85 (V, KF, FP, SF, VS og DR).