Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Under 3. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget tilsigter at skabe grundlag for en koordineret indsats for at forbedre bolig- og bebyggelsesforholdene i de ældre bydele. Forslaget afløser de hidtidige love om boligtilsyn og sanering og indebærer en videreførelse og udbygning af saneringslovens bestemmelser.

Om lovforslagets hovedpunkter kan oplyses følgende:

Der skelnes i forslaget mellem fornyelse af utidssvarende byområder, hvor de forhold, der må ændres for at skabe hensigtsmæssige bebyggelses- og boligforhold, herunder forbedringer i boligerne i området, vedrører en flerhed af ejendomme, og forbedringer i enkelte bygninger og boligerne heri.

Bestemmelserne sigter på at skabe øget interesse og forståelse blandt ejere og lejere for gennemførelse af forbedringer i utidssvarende boliger og fornyelse af ældre byområder.

Det er efter forslagets bestemmelser de enkelte kommunalbestyrelser, der får ansvaret for, at lovens formål bliver opfyldt.

Byfornyelse:

Berører de mangler, der skal afhjælpes for at gøre bydelen eller bebyggelserne tidssvarende med hensyn til omgivelserne, friarealerne m. v., en flerhed af ejendomme, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om en byfornyelse i området, som sikrer gennemførelsen af de nødvendige ændringer i bebyggelsesforholdene og forbedring af boligforholdene. Der skal, inden beslutning kan træffes, foreligge det fornødne plangrundlag i henhold til lov om kommuneplanlægning.

De områder, hvor manglerne vedrører flere bygninger og derfor skal afhjælpes efter reglerne om byfornyelse i lovens kap. II, vil normalt have størst behov for forbedringer. Såfremt der er begrænsede muligheder for offentlig støtte, skal kommunalbestyrelsen prioritere gennemførelse af byfornyelsesarbejderne i disse områder forud for boligforbedringer uden for disse områder.

Inden kommunalbestyrelsen kan vedtage en beslutning om byfornyelse, skal kommunalbestyrelsen orientere offentligheden om sine planer herom. Ejere og lejere i byfornyelsesområdet skal endvidere have skriftlig underretning.

Når kommunalbestyrelsen har vedtaget en beslutning om gennemførelse af byfornyelse efter kap. II, kan ejere af ejendomme, som det efter beslutningen er nødvendigt for kommunen at råde over, forlange ejendommen overtaget mod erstatning, og der må ikke etableres forhold i strid med byfornyelsesbeslutningen.

For at sikre finansieringen af byfornyelsesarbejderne må de ejendomme, der er omfattet af beslutningen, ikke belånes uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Hvis byfornyelsesarbejderne eller boligforbedringerne kan udføres af ejeren af den enkelte ejendom, skal kommunalbestyrelsen opfordre ejeren til at fremkomme med et projekt til udførelse af foranstaltningerne. I udlejningsejendomme skal ejeren orientere lejerne og eventuelle beboerrepræsentanter om projektet. Hvis et flertal af lejerne fremsætter indsigelse mod projektet, afgør kommunalbestyrelsen, om de projekterede arbejder skal udføres. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke imod et lejerflertals ønske forlange forbedringer iværksat, som alene vedrører den enkelte bygning, og som ikke er nødvendige af samfundsmæssige hensyn. I det omfang de projekterede arbejder kun vedrører de enkelte lejligheder, men ikke selve bygningen, idet de f. eks. går ud på at indlægge bad i lejlighederne, kan en beboer forlange, at sådanne arbejder udsættes, indtil han fraflytter, men han må tåle, at bl. a. nødvendige fælles installationer, f. eks. visse rør m. v., føres gennem lejligheden. Dersom en ejer ikke inden udløbet af en fastsat frist har taget skridt til gennemførelse af forbedringer, kan kommunalbestyrelsen give ham påbud herom. Efterkommes påbuddet ikke, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne gennemføre for ejerens regning. Hvis det vil være af væsentlig betydning for gennemførelsen af påbuddet, kan kommunalbestyrelsen i stedet beslutte, at det er nødvendigt at råde over - dvs. overtage - ejendommen.

Hvis byfornyelsesarbejderne kun kan gennemføres i flere ejendomme under ét, afgør kommunalbestyrelsen, om arbejderne skal gennemføres af kommunalbestyrelsen på ejernes regning eller af ejerne i fællesskab. I begge tilfælde sker gennemførelsen på grundlag af et af kommunalbestyrelsen vedtaget gennemførelsesprojekt.

Kommunalbestyrelsens beslutninger og afgørelser om gennemførelse af byfornyelse og forbedringer kan af dem, der berøres heraf, indbringes for særlige byfornyelsesnævn.

Boligforbedring:

Med henblik på at få gennemført forbedringer af utidssvarende boligbebyggelser, som ikke påregnes nedrevet inden for en kortere årrække, fastsættes i forslaget visse normer, som kommunen, ejere og lejere må tage som udgangspunkt i deres overvejelser om at søge den enkelte bygning og boligerne heri gjort tidssvarende. Disse normer er ens for alle boligejendomme. De omfatter således også de områder, hvor der ud over forbedringer af den enkelte ejendom og boligerne heri må ske ændringer i bebyggelsesforholdene i området, f. eks. for at forbedre de enkelte bygningers omgivelser. Opfyldelse af normerne vil indebære, at boligerne bliver i rimelig tidssvarende stand for så vidt angår isolering, brandsikring, moderne bekvemmeligheder, og endelig et vist mindstekrav til beboelseslejlighedernes størrelse.

I de tilfælde, hvor der ikke er lokalplanpligt, jfr. kommuneplanlovens § 16, stk. 3, kan forbedringerne i de enkelte ejendomme - uden en særlig plan - søges gennemført efter reglerne om boligforbedring.

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan på samme måde som afgørelser om byfornyelse indbringes for byfornyelsesnævn.

Endvidere indeholder forslaget regler om boligtilsyn, genhusning, kommunal overtagelse af ejendomme, byfornyelsesnævn og finansierings- og støtteordninger, herunder boligsikring i forbedrede og fornyede boliger.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om boligsikring. (Byfornyelse) (se nærmest følgende sag), forslag til lov om ændring af lov om sanering. (Genhusning af udsanerede i private udlejningsejendomme m. v.) (se A. I. nr. 12) og forslag til lov om ændring af lov om lands- og regionplanlægning og lov om kommuneplanlægning i anledning af lov om byfornyelse og boligforbedring (se A. I. nr. 95).

Lovforslaget blev ændret gennem vedtagelse af de af boligministeren i betænkningen, tillægsbetænkningen og tilføjelse til tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag.

Der var i betænkningen og i tillægsbetænkningen stillet en række ændringsforslag af forskellige mindretal. Disse ændringsforslag blev dog alle forkastet ved hhvs. 2. og 3. behandling.

Til 3. behandling blev der af boligministeren uden for betænkning stillet et ændringsforslag, der dog, efter at den afbrudte 3. behandling var blevet genoptaget, blev trukket tilbage. Ændringsforslaget er optaget i till. B. sp. 1529.

Efter at lovforslaget ved 3. behandling blev vedtaget med 98 stemmer mod 62 (V, KF og FP) - 12 stemte hverken for eller imod (VS, DR og Preben Lange (Grøn!.)) - underskrev 64 folketingsmedlemmer (V, KF og FP) under henvisning til grundlovens § 73, stk. 2, en begæring om, at lovforslaget først indstilles til stadfæstelse, efter at nyvalg til folketinget har fundet sted og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing (se F. sp. 11139).

I skrivelse af 19. juni meddelte statsministeren herefter folketingets formand, at lovforslaget i overensstemmelse hermed ikke vil blive indstillet til stadfæstelse.