Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ifølge § 1 har loven til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

I modsætning til den tidligere retstilstand medfører loven, at alle bygninger fra før 1536 uden videre vil være fredet. Som en anden ændring kan nævnes, at bygninger, uanset om de endnu ikke har nået en alder på 100 år, vil kunne fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder. Endelig ophævedes den tidligere sondring mellem A-(hele bygningen) og B-(facaden)fredninger, således at fredninger fremover principielt omfatter hele bygningen.

Virkningen af en fredning vil fortsat være, at ejeren er forpligtet til at holde bygningen i forsvarlig stand, samt at alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra miljøministeren. Også en ønsket nedrivning af en fredet bygning kræver tilladelse fra miljøministeren. Såfremt tilladelse nægtes, kan ejeren kræve ejendommen overtaget af staten mod erstatning. Overtagelsespligten påhviler dog kun staten, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en tilsvarende beliggenhed og benyttelse, men som ikke er omfattet af nedrivningsforbud. Overtagelsespligten omfatter endvidere ikke fredede bygninger, der tilhører eller efter lovens ikrafttræden har tilhørt staten, kommuner, kirker, præsteembeder eller offentlige stiftelser.

Loven indeholder endvidere regler om offentlig støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger, Statens Bygnings- fredningsfond, registrering og planlægning af fredede bygninger og om Det særlige Bygningssyn.

Lovforslaget, der blev fremsat i henhold til § 21, stk. 3 i den tidligere bygningsfredningslov (lov nr. 195 af 6. juni 1966 med senere ændringer, sidst ved lov nr. 26 af 25. januar 1978) med henblik på revision af denne, fik ved 1. behandlingen en positiv modtagelse fra størsteparten af ordførerne.

I miljø- og planlægningsudvalgets betænkning over lovforslaget gav miljøministeren forskellige tilsagn vedrørende administrationen af loven, ligesom ministeren tilkendegav, at han sammen med ministeren for skatter og afgifter ville følge de virkninger, skattelovene vil have for bygningsfredningen. I udvalgsbetænkningen fremsattes endvidere en række ændringsforslag, dels af miljøministeren og dels - med forskellig tilslutning - fra fremskridtspartiets og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget. Af disse blev alene miljøministerens (vedrørende statens overtagelsespligt, myndighedernes adgang til bygninger samt ikrafttrædelsesdatoen) vedtaget ved 2. behandling. I betænkningen indstilledes lovforslaget til vedtagelse med ministerens ændringsforslag af socialdemokratiets, venstres, socialistisk folkepartis og Danmarks retsforbunds medlemmer af udvalget. Fremskridtspartiets og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget indstillede lovforslaget til forkastelse, mens de øvrige medlemmer indstillede forslaget til vedtagelse med forskellige ændringsforslag.

På baggrund af henvisning til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling blev der ved lovforslagets 3. behandling afgivet mundtlig indstilling ved udvalgets formand (Camre (S)), hvori alene oplystes, at der ikke efter 2. behandling var ønsket fremsat ændringsforslag eller var fremkommet nye synspunkter

Lovforslaget blev vedtaget med 114 stemmer mod 41 (FP, KF og KrF). Ingen undlod at stemme.