Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven udvides adgangen til at opdele ældre beboelsesejendomme (1. juli 1966) i ejerlejligheder, når de opfylder visse kvalitetsnormer. Udvidelsen er kombineret med regler om, at lejerne — hvis der er 9 eller flere lejligheder — skal have tilbudt ejendommen til overtagelse på andelsbasis Jorinden.

Kvalitetskravene findes i § 10, stk. 2, nr. 2. Reglerne går ud på, at hver enkelt selvstændig lejlighed skal opfylde følgende krav:

a. Lejlighedens samlede areal udmålt efter ejerlejlighedslovens regler (bruttoetageareal minus andel i fællesarealer) skal være mindst 25,5 m2.

b. Lejligheden omfatter et køkken på mindst 4 m2 gulvareal. Arealkravet anses dog for opfyldt, hvis mere end 4/5 af bygningens beboelseslejligheder hver for sig Opfylder kravet og det tillige er opfyldt i gennemsnit for samtlige beboelseslejligheder. Har beboerne adgang til kollektiv bespisning i beboer- restaurant i bebyggelsen, kan en kogeniche i et lokale på mindst 3 m2 erstatte kravet om et køkken.

c. Lejligheden omfatter et badeværelse på mindst 2 m2 gulvareal. Arealkravet nedsættes til 1,6 m2, såfremt lejlighedens etageareal ikke overstiger 45 m2 og badeværelset er indrettet i henhold til byggetilladelse meddelt inden 1. februar 1976.

d. Lejligheden er forsynet med el og dens køkken og badeværelse med indlagt koldt og varmt vand og afløb for spildevand. Lejligheden skal indeholde mindst 1 w. c.-rum, og dette skal være forsynet med håndvask.

e. Lejlighedens opvarmning sker fra et fælles varmeanlæg i eller uden for bygningen eller ved gas eller el i samtlige beboelsesrum.

f. Alle lejlighedens vinduer mod det fri har termoruder, koblede vinduer, forsatsvinduer eller på anden måde er forsynet med to glaslag med mindst 6 mm glasafstand.

g. Lejligheder, der el-opvarmes, opfylder de krav til isolering, der efter bygningslovgivningen på opdelingstidspunktet gælder for ny boligbebyggelse.

Med hensyn til den nærmere procedure i forbindelse med den foreskrevne ret til for lejere at få tilbudt ejendommen til overtagelse på andelsbasis, forinden opdeling i ejerlejligheder finder sted, henvises til § 11 ff. i loven.

Om selve prisen for en sådan ejendomsoverdragelse bestemmes det, at den højst må være ejendommens værdi i handel og vandel som udlejningsejendom plus 25 pct. Udbetalingen må efter loven højst udgøre 20 pct., og den del af det resterende beløb, som ikke berigtiges ved overtagelse af gæld, skal berigtiges ved en sælgerprioritet, der forrentes med 10 pct. og afvikles over mindst 20 år. I øvrigt må handelsvilkårene ikke være usædvanlige.

Køberetten kan kun udøves, hvis mindst 1/3 af lejerne er medlemmer af den andelsboligforening, der skal overtage ejendommen, og foreningens vedtægter indeholder bestemmelser om, at prisen ved en andelshavers overdragelse af en andel ikke må overstige det beløb, som overdrageren har betalt for andelen med tillæg af:

1. værdien af forbedringer, som overdrageren har betalt,

2. en forholdsmæssig andel af nedbringelsen af ejendommens prioritetsgæld i overdragerens besiddelsestid samt

3. en forholdsmæssig andel af eventuel værdiforøgelse for ejendommen, der er indtrådt efter overdragerens erhvervelse af andelen. Værdiforøgelsen beregnes på grundlag af udviklingen i byggeomkostningerne for etageboligbyggeri, således som denne fremgår af det indeks, der beregnes og offentliggøres af Danmarks Statistik. (§ 14).

Vedrørende selve vurderingen af ejendommen henvises der til lovens § 13. Om forholdet mellem tilbudspris og senere vurderingspris henvises til § 15.

I alle bygninger med mere end 12 lejligheder, der er eller bliver opdelt i ejerlejligheder, får lejerne ret til at vælge beboerrepræsentanter.

Disses rettigheder i forhold til lejelovens § 57 a beskæres ikke, så længe udlejeren ejer alle ejerlejlighederne.

Hvis udlejeren sælger nogle, men stadig ejer over halvdelen, kan lejerne fortsat udøve beboerdemokrati, dog at spørgsmålet om husorden skal afgøres ved afstemning mellem samtlige beboere.

Hvis udlejeren ejer færre end halvdelen af ejerlejlighederne, har beboerrepræsentanterne ret til at blive orienteret, men ikke nogen egentlig forhandlingsret.

Beboelsesejendomme, hvorfra der den 23. oktober 1975 (datoen for fremsættelse af forslag til lov om boligfællesskaber) (se A. I. nr. 6), var registreret anpartssalg (anmeldelse til tinglysning af skøde til en del af ejendommen), kan opdeles i ejerlejligheder uden at opfylde kvalitetskravene, og uden at ejerne skal tilbyde lejerne overtagelse af ejendommen på andelsbasis.

Denne undtagelsesregel gælder kun i 1976, idet opdelingen af ejendommen i ejerlejligheder skal være anmeldt til tinglysningsdommeren inden udgangen af 1976.

Undtagelsesreglen gælder ikke for ejendomme, der ejes af anpartsselskaber, aktieselskaber eller andre juridiske personer. (§ 10, stk. 1, nr. 6).

Det bemærkes i øvrigt, at den adgang, der var i den hidtidige lov til at opdele beboelsesbygninger, der var omfattet af en bevarende byplan, ophæves ved nærværende lov.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om boligfællesskaber (se A. 1. nr. 6). Der kan i den forbindelse henvises til den af socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre, det konservative folkeparti og kristeligt folkeparti den 23. januar 1976 udarbejdede skitse vedrørende gennemførelse af de to lovforslag. Skitsen er optrykt som bilag til betænkningen over de to lovforslag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 121 stemmer mod 19 (SF, DKP og VS); 2 medlemmer (Kaj Poulsen (S) og Lone Dybkjær (RV)) stemte hverken for eller imod.