Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Hovedbestemmelsen i loven er dens § 1, der indfører en sondring mellem almindelig butikstid og supplerende butikstid i detailhandelen.

Således fastsættes den almindelige butikstid til hverdage fra kl. 6 til kl. 17.30, dog lørdage fra kl. 6 til kl. 12. Den supplerende butikstid fastsættes til 6 timer ugentligt, der af den enkelte butik kan placeres uden for de rammer, der er fastsat for den for alle butikker gældende almindelige butikstid, med den begrænsning, at den supplerende butikstid højst kan fordeles over tre af ugens dage og ikke placeres på lørdage efter kl. 14 og på søn- og helligdage. Til denne bestemmelse er der i stk. 5 i § 1 knyttet en regel om, at butikkerne skal skilte med deres åbningstider, og at denne skiltning for den supplerende butikstids vedkommende kun må ændres en gang om måneden, og således at ændringen sker pr. den første med virkning for hele vedkommende måned.

Lovens § 2 indeholder en opremsning af varer og varegrupper, for hvilke bestemmelserne om butikstid i § 1 ikke skal være gældende.

Lovens § 3 undtager ligeledes de såkaldte ,sortimentsbutik- ker", dvs. butikker, der kun må føre et af handelsministeren fastsat vareudvalg, fra butikstidsbestemmelserne i § 1. § 3, stk. 1, opremser disse butikker, og de tilpligtes at opsætte et skilt med påskriften „Begrænset varesortiment" ved samtlige indgange til butiks- og lagerlokaler, jfr. herom under omtalen af straffebestemmelsen i § 10.

§ 5 fastsætter, at bestemmelserne i § 1 ikke gælder for områder, der i det væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold. Det samme gælder områder ved den dansk-tyske landgrænse. Kommunalbestyrelsen træffer, efter forhandlinger med de berørte organisationer, beslutning om, hvilke områder der i henhold til disse kriterier skal fritages. Beslutning om områdeafgrænsning træffes for et kalenderår ad gangen, se stk. 3. Beslutningen kan indbringes for et ankenævn, se lovens § 9.

Lovens § 6 indeholder yderligere dispensationsmuligheder, idet kommunalbestyrelsen efter ansøgning eller efter forhandling kan give tilladelse til udvidede butikstider i haveforeninger, på lejrpladser, i idrætsanlæg, i større trafikknudepunkter samt på sygehuse og lignende institutioner. Endvidere kan den give dispensation for salg til turister, i forbindelse med store kongresbesøg o. lign.

Ifølge § 7 kan politimesteren, i København politidirektøren, tillade udvidede butikstider for salg i forlystelseshaver, ved dyrskuer, markeder, omfattende festligheder o. lign., samt hvor særlige omstændigheder i øvrigt taler herfor.

§ 8 omhandler handelsministerens dispensationsbeføjelser over for udstillinger, og § 9 indeholder bestemmelsen om ankenævnet, for hvem kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes.

Sanktionsbestemmelserne i lovens § 10 svarer stort set til den gældende lukkelovs § 8, dog at der er optaget en særlig straffebestemmelse i stk. 2 om, at den, der med kendskab til, at en butik henhører under de i § 3, stk. 1, opregnede butikker (sortimentsbutikker), leverer varer, som ikke er omfattet af butikkens tilladelige varesortiment, straffes med bøde. Denne bestemmelse hænger sammen med pligten for disse butikker til at opsætte skilte ved alle indgange med påskriften „Begrænset varesortiment".

Loven træder i kraft den 1. juli 1976 og ophæver herved lukkelov nr. 264 af 10. juni 1970. Den gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lovforslaget blev underkastet en grundig udvalgsbehandling i erhvervsudvalget.

Ved dets 2. behandling tog Dorte Bennedsen (S) ordet uden for ordførernes rækker.

Ved 3. behandling stillede fremskridtspartiet 10 ændringsforslag, hvilket affødte en indgående proceduremæssig debat, hvori tillige Hilmar Baunsgaard (RV) og Bay (FP) deltog. Samtlige ændringsforslag blev forkastet.

Ved lovforslagets 3. behandling blev det vedtaget med 105 stemmer mod 18 (KrF, DKP, VS, 2 FP); 17 (KF, RV og Voigt (FP)) stemte hverken for eller imod.