L 151 Lov om ændring af lov om tilsyn med skibe.

Af: Handelsminister Erling Jensen (S)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 279 af 26-06-1975
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven, der har nøje sammenhæng med lov om ændring af lov om foranstaltninger mod forurening af havet med andet end olie og lov om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (omtalt under 2. samling, A. I. nr. 107 og 106), skaber hjemmel for fastsættelse af krav til skibes bygning og udstyr, som på rimelig måde tager mest muligt hensyn til beskyttelsen af havet mod forurening ved udledning af olie, skadelige stoffer, kloakspildevand og affald.

Loven, der træder i kraft efter handelsministerens bestemmelse (§ 2), tilvejebringer denne hjemmel ved en ændring af § 4 i lov om tilsyn med skibe, jfr. lovbekendtgørelse nr. 336 af 31. august 1965, som ændret senest ved lov nr. 273 af 23. maj 1973.

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse i folketinget og blev ved

3. behandling vedtaget med 134 stemmer mod 23 (FP).
Partiernes ordførere
Kaj Poulsen (S), Carlo Wichmann Madsen (V), Hans Bach (FP), Aase Olesen (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)