Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Loven, der skal ses i sammenhæng med lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v., indeholder i kapitel I reglerne for en fastlåsning af bruttoavancerne inden for alle dele af erhvervslivet. Hovedbestemmelsen herom er lovens § 1, hvorefter virksomheder inden for industri, håndværk og handel ikke må beregne højere absolutte bruttoavancer end de før den 6. marts 1975 senest beregnede. Transportydelser og tjenesteydelser omfattes af loven, ligesom offentlige ydelser også inddrages under avancestoppet, lovens § 2. § 3 udstrækker området for bruttoavancestoppet til også af omfatte de i videresalgspriser indregnede absolutte bruttoavancer. Tilsynet med overholdelsen af §§ 1-3 udøves af monopoltilsynet, således som det fremgår af § 4. § 4, stk. 2 og 3, indeholder dispensationshjemmeler.
I lovens kapitel II er givet regler for prisdæmpende aftaler. Det bestemmes således i § 9, at såfremt væsentlige samfundsmæssige hensyn, herunder til dansk erhvervslivs konkurrenceevne eller beskæftigelsen, efter handelsministerens skøn gør det påkrævet, kan han undtage vare- og ydelsesområder fra lovens bestemmelser.
Kapitel III indeholder straffebestemmelserne, og kapitel IV ikrafttræáelsesbestemmelser og revisionsbestemmelser. § 14 bestemmer således, at loven er midlertidig og bortfalder fra det tidspunkt, det fastsættes ved kongelig anordning, dog senest den 28. februar 1977. Ifølge § 15 skal forslag om revision af loven fremsættes for folketinget senest den 1. februar 1976.
Loven trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lovforslaget blev fremsat og behandlet samtidig med forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. (se A. I. nr. 5),
forslag til lov om ændring af bestemmelser om pristalsregulerende ydelser i lovene om folke-, invalide- og enkepension (se A. 1. nr. 149),
forslag til lov om begrænsning af udbytter og vederlag m. v. (se nærmest følgende sag), forslag til lov om pengeinstitutters rentemarginal (se A. I. nr. 47),
forslag til lov om ændring af lov om beregning af reguleringspristal (se A. 1. nr. 165) og
forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension (se A. 1. nr. 27).
Af handelsministerens fremsættelsestale fremgår baggrunden for lovforslaget:
„Dette lovforslag må ses i sammenhæng med det samtidig af arbejdsministeren fremsatte forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. Regeringen finder det nødvendigt, at der samtidig med, at der gribes ind i indkomstdannelsen for lønmodtagerne, gennemføres en lovgivning, som pålægger de selvstændige erhvervsdrivende tilbageholdenhed med hensyn til indkomstforhøjelser. En sådan regulering kan efter regeringens opfattelse mest hensigtsmæssigt gennemføres ved at sætte en bremse på stigningerne i avancerne.
Lovforslagets hovedbestemmelse er derfor en fastlåsning af bruttoavancerne inden for alle dele af erhvervslivet, ikke alene inden for produktion og handel, men også inden for transport og tjenesteydelser, herunder også de liberale erhverv. I stopperioden må bruttoavancerne ikke forhøjes, heller ikke som følge af forøgelse af de omkostninger, som skal afholdes inden for bruttoavancerne. Der er dog gjort en undtagelse heri, idet de lønforhøjelser, som følger af overenskomsterne, og som skal afholdes inden for bruttoavancerne, lovligt kan begrunde en forhøjelse af disse avancer."
Oprindelig indeholdt lovforslaget ingen regler om prisdæmpende aftaler, men alene bestemmelserne om avancestop. Disse bestemmelsers indsættelse i loven som dens kapitel II var et resultat af arbejdet i erhvervsudvalget.
Erhvervsudvalget afgav en samlet betænkning over dette lovforslag, forslag til lov om begrænsning af udbytter og vederlag m.v. forslag til lov om pengeinstitutters rentemarginal. Betænkningen indeholder en nøje beskrivelse af begrebet: Bruttoavance.
Ved forslagenes 2. behandling blev der fra FP, DKP og VS rejst indsigelse mod dispensation fra forretningsordenens tidsfrist. Dispensationen blev vedtaget med 136 stemmer mod 35 (FP, DKP og VS).
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 114 stemmer mod 34 (FP og KF); 21 medlemmer (SF, VS og DKP) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.