Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Lovforslaget, der svarede til et af daværende indenrigsminister Jacob Sørensen i 1973-74, 2. samling, fremsat lovforslag (se Årbogen 1973-74, side 356) tilsigtede at nedsætte den mahsimale amtskommunale grundskyldpromille fra 20 til 15 fra og med skatteåret 1975-76.

Om baggrunden for lovforslaget hed det i de ledsagende bemærkninger:

„I § 2 i loven om udskrivning af skat til amtskommunen er det fastsat, at af det samlede udskrevne beløb — efter fradrag af indtægter ved dækningsafgift og efter forlods udskrivning af 4 promille grundskyld — skal halvdelen udskrives som grundskyld, dog således, at grundskylden højst kan udskrives med i alt 20 promille. Denne maksimale grundskyldpromille finder for skatteåret 1975-76 anvendelse i samtlige amtskommuner.

Forslaget går ud på at nedsætte denne beskatning med en fjerdedel eller med knap 400 mill. kr. årligt.

Forslaget er et led i fremskridtspartiets plan for at nedsætte de offentlige budgetter til et mere tåleligt niveau end det nuværende.

Tilsvarende forslag har tidligere været behandlet i folketingssalen, senest som lovforslag nr. 20 i 2. samling i folketingsåret 1973-74, men ved 3. behandlingen den 8. marts 1974 kunne forslaget ikke samle flertal (Folketingstidende 1973-74, 2. samling, forhandlingerne sp. 126, 437, 3105 og 3267, tillæg A. sp. 61 og tillæg B. sp. 107).

Den siden da stedfundne udvikling til skade for landbrugere og andre ejere af fast ejendom og den stadig mere påtrængende nødvendighed af at nedsætte de offentlige budgetter bevirker imidlertid efter forslagsstillernes opfattelse, at der nu må være en rimelig mulighed for at få forslaget gennemført.

Provenutabet vil blive dækket ved, at amtskommunernes udgiftskrævende aktiviteter nedsættes med større beløb end de ca. 400 millioner, som amtskommunerne mister ved nærværende forslags gennemførelse.

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af såvel indenrigsministeren som ordførerne fra S, RV og DKP, hvorimod ordførerne fra V, FP og KF kunne anbefale lovforslaget. Ritta Ahm (KrF) stillede sig kritisk over for det fremsatte lovforslag, men tog ikke endelig stilling hertil, medens de øvrige partiers ordførere ikke udtalte sig ved 1. behandling.

I den af kommunaludvalget afgivne betænkning stillede et flertal (V, FP, KF, KrF og CD) ændringsforslag, hvorefter nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille først skulle have virkning fra og med skatteåret 1976-77, medens et mindretal (KrF) stillede et ændringsforslag, hvorefter den tilsigtede nedsættelse af den amtskommunale grundskyld alene skulle komme ejendomme til gode, der i matriklen er noteret som landbrugsejendomme, i form af et fradrag i den amtskommunale grundskyld på 800 kr. pr. år. Af betænkningen fremgik endvidere, at et mindretal (S, RV, SF og DKP) indstillede lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, et andet mindretal (V, FP, KF og CD) indstillede lovforslaget til vedtagelse med det ovenfor omtalte af et flertal stillede ændringsforslag, medens et tredje mindretal (KrF) indstillede lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet samt det af et flertal stillede ændringsforslag.

Der fandt såvel ved 2. behandling som ved 3. behandling en længere debat sted, der ikke kort lader sig referere, og hvori foruden de nævnte ordførere også en række andre medlemmer samt økonomiminister Per Hækkerup i sin egenskab af fungerende indenrigsminister tog del. Efter at det af KrF stillede ændringsforslag var blevet forkastet og det af et flertal stillede ændringsforslag vedtaget uden afstemning, blev lovforslaget forkastet ved 3. behandling med 84 stemmer (S, RV, SF, DKP og VS) mod 84 (V, FP, KF, KrF med undtagelse af Ritta Ahm samt CD), medens 2 medlemmer (Ritta Ahm og Rosing) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.