Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.

Loven, der træder i kraft 1. oktober 1974, ændrer den gældende lov, nr. 44 af 9. februar 1970 om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., på følgende punkter:

1. Skolenævnene tillægges nye beføjelser.

For det første får de mulighed for dels at medvirke ved tilvejebringelsen af skolens bidrag til skolens årlige budget, dels at administrere sådanne bevillinger, hvis de fremsætter ønske herom. Administrationen skal da ske efter nærmere af kommunalbestyrelsen fastlagte retningslinjer.

For det andet får de udtaleret også i de tilfælde, hvor en i kommunen i forvejen ansat lærer ønskes overflyttet til skolen.

For det tredje overføres beføjelsen til udarbejdelse af udkast til undervisningsplaner til skolenævnene, medens udkastene efter den gældende lov blev udarbejdet af skolekommissionen.

2. Udnævnelsesretten til stillinger som skole- og viceskoledirektør, rektor, ledende skoleinspektør, ledende skolepsykolog, skoleinspektør og ungdomsskoleinspektør overgår fra undervisningsministeren til kommunalbestyrelsen, og udnævnelsesretten til stillingerne som rektor, ledende skolepsykolog og skoleinspektør ved det amtskommunale skolevæsen samt til stillingerne som amtskonsulent for folkeskolen og for fritidsundervisningen og som amtsskolepsykolog tilsvarende overgår fra undervisningsministeriet til amtsrådene.

3. Bestemmelsen om amternes udbygningsplaner er ændret, så det direkte af lovbestemmelsen fremgår, at den enkelte kommune skal have lejlighed til selv at fremkomme med et forslag til udbygningsplan for kommunen.

4. Den gældende regel, hvorefter amtsrådet skal godkende kommunernes skitseprojekter til folkeskolebyggeri, ændres, således at godkendelsen fremtidig alene kommer til at omfatte byggeprogrammet med dispositionsforslag. Amtsrådet kan endvidere beslutte, at byggeprogram med dispositionsforslag til mindre byggearbejder af ringe planmæssig betydning ikke skal forelægges amtsrådet til godkendelse.

5. Amtsrådenes godkendelsesbeføjelser bortfalder for så vidt angår skole- og undervisningsplaner for folkeskolen, for ungdomsskolens almene kurser og fritidsvirksomhed for ungdomsklubber samt for aftenskoler, aftenhøjskoler, studiekredse, foredragsrækker og interessegrupper for voksne, også når disse etableres første gang.

6. Folkeskolens lærerråd udvides til også at omfatte faglærerne og årsvikarer samt pædagogiske medarbejdere, der udfører andre arbejdsopgaver end egentlig undervisning f.eks. børnehave-, fritids- og børneforsorgspædagoger, forudsat de har en varigere tilknytning til skolen.

7. Reglerne om skolebyggesager er forenklet meget kraftigt, idet der indføres en procedure, der er hurtig og let, samtidig med at den nærdemokratiske indflydelse på skoleprojekterne bevares.

8. Bestemmelsen i § 80 a har til formål at åbne mulighed for gennemførelse af forsøgsmæssige ordninger med hensyn til en skoles ledelsesform, der indebærer afvigelser fra lovens bestemmelser om henholdsvis skolenævnets, skolelederens og lærerrådets beføjelser og opgaver. Det giver f.eks. mulighed for at opdele større skoler i mindre enheder.

9. Den som § 80 b foreslåede bestemmelse tilsigter at fastslå elevernes allerede eksisterende ret til at danne elevråd eller andre lignende elevsammenslutninger, der kan varetage elevernes fælles interesser over for skolens ledelse og lærerråd, og som gennem dertil udpegede repræsentanter kan udøve elevrådets lovhjemlede repræsentationsret i skolenævnets møder i overensstemmelse med de i bekendtgørelse af 27. maj 1970 fastsatte regler.

Lovforslaget, der var fremsat uden forslag om ændringer af reglerne i kap. 2 om tilsynsmyndighederne og i kap. 4 om skolenævn ved amtskommunale gymnasieskoler og de tilsvarende regler i kap. 9 for København, fik en velvillig modtagelse i folketinget. Flere ordførere udtalte ønsket om, at undervisningsudvalget kunne udarbejde de manglende regler.

Af udvalgets betænkning fremgår, at udvalget finder, at de problemer, der knytter sig hertil og til samarbejdsproblematikken i øvrigt, bedst kan behandles i et udvalg. Dette udvalg bør have til opgave at fremsætte forslag om antallet og sammensætningen af de i skolestyrelsesloven omhandlede organer samt om valgregler og valgmetoder for disse organer. Udvalget skal i forbindelse hermed fremsætte forslag om sammensætning af eventuelle samarbejdsudvalg inden for de af skolestyrelsesloven omfattede undervisningsområder samt om hvilke funktioner og hvilken kompetence der bør tillægges henholdsvis de i skolestyrelsesloven omhandlede organer og samarbejdsudvalg.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 145 stemmer.