Efter 1. behandling henvist til det politisk-økonomiske udvalg.

Loven skal ses som et led i regeringens pris- og omkostningsdæmpende politik, og der kan i den forbindelse henvises til omtalen af forslag til lov om et dyrtidstilskud (A. 2. nr. 4), forslag til lov om midlertidig ændring af dyrtidsregulering af arbejdsvederlag (A. 2. nr. 9), forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension (A. II. nr. 5) og lov om udbyttebegrænsning (A. 1. nr. 48). De tre førstnævnte lovforslag blev af regeringen taget tilbage.

Formålet med loven er at imødegå den omkostningsforøgende virkning af de dyrtidsportioner, som udløses ved, at reguleringspristallet for januar 1974 er nået til 127 points.

Dette formål søges opnået ved, at der af staten til de enkelte arbejdsgivere — uanset den faktisk anvendte form for dyrtidsregulering — udbetales en ydelse svarende til i alt 1.728 kr. pr. beskæftiget helårsarbejder i 1974.

Da formålet med ordningen først og fremmest er at modvirke prisstigninger i erhvervslivet med udbetaling af yderligere dyrtidsportioner til følge, er staten, amtskommunerne og kommunerne holdt uden for ordningen. Det samme gælder banker, sparekasser, forsikringsselskaber samt de i lov nr. 281 af 10. juni 1970 om realkreditinstitutter nævnte realkreditinstitutioner.

Ydelsen vil således — med de foran nævnte undtagelser - blive udbetalt til de i Arbejdsmarkedets Tillægspension registrerede arbejdsgivere med beløb, der for den enkelte arbejdsgiver udgør 6 gange det af arbejdsgiveren til Arbejdsmarkedets Tillægspension for kalenderåret 1974 indbetalte arbejdsgiverbidrag.

Om forhandlingerne henvises til tidenden.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 89 stemmer (S, V, CD, KrF) mod 82 (FP, RV, KF, SF, DKP, DR); et medlem (Skytte (RV)) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.