Efter 1. behandling henvist til miljøudvalget.

Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

"Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i København den 5. april 1974 undertegnede overenskomst om beskyttelse af Øresund mod forurening."

I aftalens artikel 2 angives de minimumskrav, der indtil videre skal gælde for rensning af spildevand, der direkte eller indirekte udledes i Øresund. Om kommunale spildevandsudledninger hedder det, at udledning af spildevand fra samlede bebyggelser kun må ske, når spildevandet har gennemgået videre rensning end mekanisk rensning. I størstedelen af Sundet vil en totrins rensning være tilstrækkelig. Visse dele af Sundet er imidlertid mere sårbare end andre, og aftalen kræver derfor tretrins rensning ved spildevandsudledning på steder, hvor der er dårlig vandfornyelse. Det første rensningstrin — den mekaniske rensning — fjerner hovedparten af den slam, der vil ødelægge Øresunds bund. Det andet trin — den biologiske rensning — fjerner de sidste slamrester samt størstedelen af de stoffer, der forbruger ilten i Øresundsvandet. Det tredie trin — den kemiske rensning — kan også fjerne de sidste slamrester, men fjerner desuden fosfater, der kan medføre en kraftig algevækst i områder med fladt eller stillestående vand. Det vil derfor være ved udledning til indre dele af bugter, at en tretrins rensning er nødvendig.

Om industrielt spildevand hedder det, at målsætningen for udledninger fra industrier langs Sundet bør være en vandkvalitet, der kan opfylde kravet om samme beskyttelse af Øresund som de kommunale udledninger. Det pålægges endvidere industrier med tilslutning til kommunale spildevandsanlæg ved interne foranstaltninger at udskille alle slags forurenende stoffer, der kan skade rensningen eller recipienten.

De i artikel 2 opstillede krav skal være opfyldt senest fem år efter overenskomstens underskrivelse.

Miljøminister Holger Hansen oplyste bl. a. følgende ved forslagets fremsættelse:

"AftaIen vil betyde, at de store slamfyldte områder, der i dag findes på Øresunds bund, vil forsvinde. Der vil ske en generel forbedring af forholdene for plante- og dyreliv, og også badeforholdene vil blive mere tilfredsstillende. De spildevandspletter, som i dag skæmmer Øresunds overflade, vil om fem år ikke længere eksistere.

Aftalen tager primært sigte mod en rensning af byernes og industriens spildevand. Bortset fra at den hjemler en mulighed for at tage spørgsmålet om forureningen fra færgetrafikken op, behandler den ikke forurening og dumpning fra skibe. Den må derfor ses i sammenhæng med den Østersøkonvention, der for nylig blev undertegnet i Helsingfors, og som agtes forelagt folketinget straks ved næste samlings begyndelse. I Østersøkonventionen findes detaljerede regler om kontrol med forurening fra skibe, der trafikerer Østersøen, der i denne forbindelse defineres som omfattende både Sundet, Bælterne og Kattegat.

Ikke desto mindre har Øresundsoverenskomsten væsentlig selvstændig betydning ved at fastlægge reglerne for rensning af spildevand i et farvand, der utvivlsomt er den største recipient i hele Østersøområdet med ca. 2 millioner indbyggere i højt industrialiserede bysamfund. Medens Øresund i dag modtager store mængder spildevand, som er helt urenset eller kun mekanisk renset, vil der om fern år udelukkende blive udledt spildevand, som har gennemgået mindst to rensningstrin."

Forslaget fik i folketinget tilslutning fra samtlige ordførere og blev ved 2. (sidste) behandling vedtaget enstemmigt med 128 stemmer.