L 28 Lov om kontrol med overholdelsen af De europæiske Fællesskabers forordninger om arbejderbeskyttelse inden for landevejstransport.

Af: Arbejdsminister Erling Dinesen (S)
Samling: 1972-73
Status: Stadfæstet
Lov nr. 508 af 29-11-1972
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ved loven bemyndiges arbejdsministeren til at fastsætte bestemmelser om kontrol med overholdelse af De europæiske Fællesskabers forordninger om arbejderbeskyttelse inden for landevejstransport, ligesom han kan fastsætte andre bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af forordningerne. Ministeren kan tillige fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.

Loven, der er et led i den lovgivning, der nødvendiggjordes af Danmarks tiltrædelse af EF, skaber hjemmel for administrativ udfærdigelse af retsregler vedr. bl. a. chaufførers hviletid og alder m. v. samt om køretøjernes bemanding og udstyrelse med fartskrivere, jfr. rådsforordningerne nr. 543/69, nr. 514/72, nr. 515/72 og nr. 1463/70.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 158 stemmer, idet dog 3 medlemmer (Skovmand, Meta Ditzel og Overgaard Nielsen (RV)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Otto Mørch (S), Mads Eg Damgaard (KF), Svend Karlskov Jensen (V), Aage Valbak (RV) og Arne Larsen (SF)