Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
Ved loven indføres bestemmelser om offentlighed omkring saneringsplaner samt en begrænsning i adgangen til at gennemføre saneringsplaner ved ejerlav.
Hovedparten af de øvrige ændringer er konsekvenser af disse bestemmelser.
Efter ændringer foretaget i folketinget er de nye regler om information herefter:
Såfremt et forslag til saneringsplan er udarbejdet af et saneringsselskab, skal selskabet umiddelbart herefter på behørig måde give de ejere og lejere inden for saneringsområdet, der berøres af forslaget, oplysning om dettes indhold og mulige gennemførelse, herunder hvilke ejendomme der foreslås nedrevet, ombygget, forbedret eller istandsat. Lejerne må gøres bekendt med mulighederne for at opnå erstatningsboliger samt de gældende bestemmelser om økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m. v. Saneringsselskabets endelige vedtagelse af en saneringsplan må tidligst ske 6 uger efter, at forslag er offentliggjort, jfr. 1. pkt. Den vedtagne saneringsplan offentliggøres for ejere og lejere på tilsvarende måde som nævnt i 1. pkt. I kommunen må den vedtagne saneringsplan ikke forelægges kommunalbestyrelsen til endelig stillingtagen, jfr. § 12, stk. 1, før tidligst 6 uger efter vedtagelsen i selskabet. Bemærkninger og ændringsforslag, der er fremsendt fra de berørte ejere og lejere, og som ikke er indarbejdet i den endelige saneringsplan, skal medsendes til kommunen.
Såfremt en saneringsplan agtes vedtaget af en kommunalbestyrelse, skal denne på tilsvarende måde oplyse om den påtænkte saneringsplan senest 6 uger, før planen indstilles til kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse i henhold til § 9, stk. 1.
Ved loven er der endvidere tale om begrænsning i adgangen til at gennemføre saneringsplaner ved dannelse af ejerlav. Ny er således bestemmelsen om, at ejerlavssaneringer kun er mulige, hvor de ejendomme, det er nødvendigt at råde over med henblik på deres ombygning eller forbedring, repræsenterer mere end halvdelen af den samlede ejendomsværdi af de ejendomme, som det er nødvendigt at råde over. (§ 36 a).
Bortset fra ovennævnte begrænsning, der har til formål at forenkle saneringsproceduren, er lovens kap. VII identisk med de gældende bestemmelser om ejerlav, som nu findes spredt i loven.
Loven træder i kraft den 1. juli 1973.
Af udvalgets betænkning skal anføres:
"I forbindelse med drøftelser i udvalget vedrørende saneringsplaners gennemførelse ved saneringslav er spørgsmålet om fortolkningen af det i forslaget § 36, stk. 1, anvendte udtryk "nødvendigt at råde over til ombygning eller forbedring" blevet behandlet. Boligministeren har i den anledning over for udvalget oplyst, at efter lovens formulering kan der efter boligministeriets opfattelse ikke herske tvivl om, at en ejendom alene kan forlanges afstået (ved ekspropriation), når det er absolut påkrævet at råde over ejendommen af hensyn til kommunens eller saneringsselskabets gennemførelse af saneringsplanen.
En udvidelse af adgangen til at yde flyttegodtgørelse til boliglejere og erstatning til erhvervslejere har været drøftet i udvalget, og boligministeren oplyste i tilknytning hertil under et samråd, at han var indstillet på at undersøge mulighederne, herunder de økonomiske, for at løse dette problem på en tilfredsstillende måde.
Spørgsmålet, om en eventuel sanering skal ske i form af totalsanering eller ved bevarende sanering, har bl. a. på baggrund af de oplysninger, boligministeren har givet udvalget om de økonomiske overvejelser, der ligger til grund for dette valg, været drøftet i udvalget. Udvalget understreger i den forbindelse, at der ved valg af saneringsmetode også skal indgå ikke-økonomiske hensyn, således navnlig bygningernes kvalitet, planlægningsmæssige hensyn og miljømæssige hensyn, herunder hensynet til områdets beboere."
Venstres medlemmer af udvalget fandt, at de ved en eventuel sanering berørte parter bør orienteres, så snart et saneringsselskab har truffet beslutning om at lade et forslag til saneringsplan udarbejde, ligesom man ikke kunne tiltræde begrænsningen i adgangen til at gennemføre saneringsplaner ved ejerlav. Der blev fremsat ændringsforslag i overensstemmelse hermed.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 138 stemmer, 27 (V og Djurhuus) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.