Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Jørgen Peder Hansen, Normann Andersen, Faurbye (næstformand), Hjortnæs, Risgaard Knudsen, Johan Nielsen, Bertel Pedersen (formand), Vivike, Per Dich, Henning Andersen, Burgdorf, Knud Thomsen, Jens Peter Jensen, Søren Jensen, Mette Madsen, Elmholt og Gunner Baunsgaard.
Loven har følgende indhold:
,,9 1. Til delvis dækning af udgifterne ved driften af statens skoleskib „DANMARK" skal ejeren af registeringspligtigt dansk skib på over 300 registertons brutto betale en afgift til statskassen.
§ 2. Afgiften udgør 50 øre årlig pr. registerton netto, Afgiften forfalder til betaling den 31. december, første gang den 31. december 1972.
§ 3. Afgiften opkræves af chefen for skibsregistret efter regler fastsat af handelsministeren. Afgiften kan inddrives ved udpantning.
Stk. 2. Chefen for skibsregistret kan eftergive afgiften.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1972 og har gyldighed indtil udgangen af 1975.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne."
I forhold til den hidtil gældende lov indebærer loven en nedsættelse af rederbidraget fra 60 øre til 50 øre årligt pr. registertonnetto.
Endvidere indeholder loven en administrativ forenkling, idet skoleskibsafgiften nu kun bliver opkrævet en gang årlig mod tidligere to gange om året.
I forbindelse med lovforslagets fremsættelse udtalte handelsministeren bl. a. følgende om baggrunden for den foreslåede nedsættelse af rederbidraget:
„Skoleskibet har gennem de senere år foretaget 3 togter hvert af 6 måneders varighed over en 2-årig periode.
Efter indstilling fra Søfartens Uddannelsesråd har handelsministeriet imidlertid besluttet at ændre skoleskibets sejlplan, således at det fremtidig hvert år foretager ét 6 måneders togt med elever, der ønsker at uddanne sig til navigatører, og ét 4 måneders togt med sømandsskoleelever. Ændringen skyldes et ønske om at aflaste Statens Sømandsskoler, der i øjeblikket har fuld belægning, bl. a. som følge af, at en del grønlandske drenge i de senere år har søgt uddannelse på søm andsskolerne. Hertil kommer, at der i år vil blive påbegyndt kursus for befarent dæksmandskab på sømandsskolerne, hvilket vil betyde en belastning for disses kapacitet.
Jeg vil i denne forbindelse gerne tilføje, at skoleskibet har en sådan betydning i uddannelsesmæssig henseende, at dets virksomhed bør fortsætte. Tilgangen af elever til skoleskibet har været udmærket, idet så at sige alle elevpladser har været belagt.
Under de med Danmarks Rederiforening førte forhandlinger har rederiforeningen erklæret sig villig til fortsat at bidrage til driften og vedligeholdelsen af statsskoleskibet.
Da udgifterne ved driften af Statens Sømandsskoler fuldt ud dækkes af statskassen, bør udgifterne ved skoleskibets togt med sømandsskoleelever også dækkes af statskassen; dette medfører, at rederierhvervets dækningsprocent må nedsættes fra halvdelen til en trediedel af udgifterne.
Nettotonnagen af de af lovforslaget omfattede skibe vil pr. 1. januar 1972 andrage ca. 2.210.000 tons, og da skoleskibets fremtidige årlige driftsudgifter anslås til mellem 2 1/2 og 3 mill. kr., skulle en afgift på 50 øre pr. nettoregisterton dække en trediedel af udgifterne. Danmarks Rederiforening har erklæret sig indforstået med en afgift af denne størrelse. Så vidt det kan bedømmes, vil den stigning i skoleskibets driftsudgifter, der må forudses i den kommende 4 års periode, blive opvejet af den forventede stigning i nettotonnagen. Skoleskibet har netop gennemgået hovedsyn og er nu i så god stand, at der næppe skulle blive tale om ekstraordinære vedligeholdelsesudgifter i de første år. Det kan i øvrigt oplyses, at der i den kommende tid forventes at tilgå handelsflåden en del store enheder. Pr. 1. januar 1975 forventes handelsflådens nettotonnage at andrage ca. 3 mill. tons."
Ved behandlingen i folketinget fik lovforslaget tilslutning fra alle sider. Forslaget henvistes til behandling i et udvalg, hvis arbejde imidlertid ikke resulterede i ændringsforslag.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 130 stemmer.