Efter 1. behandling henvist til udvalget angående videnskabelig forskning.

Ved loven foretages i overensstemmelse med en bestemmelse herom i lov nr. 206 af 31. maj 1968 om forskningsråd en revision af denne lov og samtidig ophæves 1968-loven.

I henhold til lovens § 1 oprettes til fremme af dansk forskning fem forskningsråd og et planlægningsråd for forskningen. Bestemmelserne om forskningsrådenes opgaver og sammensætning (§§ 2-3) er kun undergået enkelte ændringer i forhold til 1968-loven. Således er det i loven udtrykkeligt nævnt, at forskningsresultaternes udnyttelse samt uddannelse af forskere er væsentlige interesseområder for forskningsrådene. Endvidere er i loven fremhævet, at rådene skal udarbejde begrundede budgetforslag, således at der kan foreligge det nødvendige grundlag for den politiske beslutning vedrørende bevillingernes fordeling på de enkelte råd.

Som en nydannelse oprettes et planlægningsråd for forskningen, som ifølge lovens § 4 skal have følgende opgaver:

1. at rådgive regering og folketing i forskningspolitiske anliggender,

2. at virke for forskningens nyttiggørelse for samfundet,

3. at fremsætte forslag om de midler, organisationsformer m.v.,. der er påkrævet med henblik på udviklingen og udnyttelsen af dansk forskning,

4. at tilvejebringe oversigter over den samlede danske forskningsvirksomhed, at udarbejde de nødvendige prognoser og at følge udviklingen inden for dansk og udenlandsk forskning,

5. at udtale sig om forskningsrådenes budgetforslag.

Rådet skal dels fortsætte den virksomhed, som hidtil har været varetaget af det i 1965 etablerede Forskningens Fællesudvalg, nemlig at være rådgivende organ for regering og folketing og dels overtager planlægningsrådet til en vis grad de opgaver, der i henhold til 1968-loven har været henlagt til Forskningsrådenes Centraludvalg.

Planlægningsrådet består i henhold til § 5 af 15 medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren. 8 medlemmer beskikkes i deres personlige egenskab, medens 7 medlemmer beskikkes således: De 5 forskningsråd indstiller hver et medlem, Danmarks teknisk-videnskabelige Forskningsråd og Statens tekniskvidenskabelige Fond indstiller tilsammen et medlem, og Atomenergikommissionen indstiller et medlem.

Ved loven ophæves lov nr. 555 af 4. oktober 1919 om oprettelse af "Rask-Ørsted Fondet" (Danmarks internationale videnskabelige fond), idet dets opgaver vil kunne varetages af forskningsrådene.

Loven træder i kraft den 1. oktober 1972.

Lovforslaget var udarbejdet på grundlag af en indstilling fra Forskningens Fællesudvalg.

I fremsættelsen blev det nævnt, at når der ikke var stillet forslag om at inddrage Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd og Danmarks
teknisk-videnskabelige fond i den foreslåede rådsorganisation, skyldtes dette først og fremmest, at et udvalg under handelsministeriet for tiden beskæftiger sig med den teknologiske servicevirksomhed, og at dette udvalgsarbejde kunne blive så afgørende for det teknisk-videnskabelige forskningsområde, at man ville afvente resultatet af udvalgsarbejdet. Lovforslaget ville ikke i sig selv medføre udgifter ud over de midler, der i forvejen er afsat til offentlig og offentlig støttet forskning, men det måtte forudses, at undervisningsministeriet under den almindelige procedure med hensyn til oprettelse af nye stillinger ville foreslå en udvidelse af den sekretariatsmæssige bistand til rådene.

Ved 1. behandling blev lovforslaget velvilligt modtaget. Auken (S) omtalte spørgsmålet om DTVF's indpasning i lovens rammer og fremkom iøvrigt med en række principielle betragtninger.

Knud Bro (KF) fremhævede som noget værdifuldt, at lovforslaget gav forøgede muligheder for at foretage en prioritering af forskningsområderne.

Arne Christiansen (V) havde betænkeligheder ved visse af lovforslagets bestemmelser, men kunne tilsige en velvillig behandling i udvalget.

K. Helveg Petersen (RV) behandlede indgående prioriteringsproblemerne i forbindelse med lovforslaget og fremhævede, at den sekretariatsmæssige bistand for rådene måtte udbygges.

Morten Lange (SF) fandt det uheldigt, såfremt det teknisk-videnskabelige forskningsområde skulle forblive uden for lovens rammer.

I udvalgets ret omfattende betænkning af 4. maj 1972 blev lovforslaget enstemmigt indstillet til vedtagelse. Om det teknisk-videnskabelige forskningsområde hedder det i betænkningen:

„Det er udvalgets opfattelse, at det ville være ønskeligt, at et teknisk-videnskabeligt forskningsråd inddrages direkte under den nu fastlagte organisatoriske ramme, såfremt en tilfredsstillende ordning kan opnås for så vidt angår den teknologiske servicevirksomhed under handelsministeren. Undervisningsministeren har over for udvalget givet tilsagn om, at spørgsmålet om en justering af det foreliggende lovforslag for så vidt angår det teknisk-videnskabelige forskningsområde optages til behandling i den kommende folketingssamling samtidig med behandlingen af handelsministerens forslag om den teknologiske servicevirksomhed."

Betænkningen beskæftiger sig iøvrigt med en række forhold vedrørende den fremtidige forskningspolitik, således om den fremtidige kontakt mellem folketing og planlægningsrådet for forskningen, om betydningen af, at folketinget får en fyldig orientering om forskningsopgaverne, herunder at man får tilstrækkelig baggrund for at vurdere mulige teknologiske udviklingstendenser og om det ønskelige i, at andre brugergrupper end de traditionelle aftagere får reelle muligheder for at bestille og udnytte forskningsresultater.

Betænkningen beskæftigede sig også med forskningsadministrationens forhold, og det fremhæves, at den sekretariatsmæssige bistand for rådene og planlægningsrådet bør styrkes, såfremt loven skal virke efter sin hensigt. Udvalget havde fra undervisningsministeren fået tilsagn om, at han ville give udvalget lejlighed til at udtale sig om de nærmere regler for beskikkelse af medlemmer til forskningsrådene og planlægningsrådet samt om rådenes virksomhed, som ministeren i henhold til loven skal fastsætte.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 143 stemmer.