Efter 1. behandling henvist til udvalget for undervisning og uddannelse.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Ved loven gennemføres en række ændringer i folkeskoleloven, der er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 172 af 8. maj 1972, og hvoraf de vigtigste er følgende:
1. Undervisningspligten udvides fra 7 til 9 år. For 1.-7. skoleår er bestemmelserne om undervisningspligtens indhold opretholdt uændret, hvilket vil sige, at undervisningspligten fortsat skal opfyldes enten i folkeskolen eller ved en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jfr. grundlovens § 76, 2. pkt. For 8.-9. skoleårs vedkommende er der derudover åbnet mulighed for at opfylde undervisningspligten ved at deltage i kursus på en godkendt efterskole eller ungdomskostskole eller husholdningsskole, selv om denne undervisning ikke indholdsmæssigt svarer til folkeskolens, jfr. §§ 43 og 44.
Det er dog en forudsætning, at der ikke er tale om erhvervsmæssig grunduddannelse.
Dispensation fra undervisningspligten foretages af skolenævnet, bortset fra privat underviste elever, hvor afgørelsen træffes af skolekommissionen, i København af skoledirektionen. Dette kan tillade, at eleven efter det 7. år helt eller delvis opfylder undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse, når særlige grunde taler for, at dette er til elevens bedste. Endvidere kan dette helt fritage eleven for undervisningspligt efter det 7. skoleår, når særlige grunde taler for, at dette er til elevens bedste, jfr. §§ 43, stk. 3 og 44, stk. 3.
Af betænkningen fremgår, at det ikke vil være tilstrækkeligt for forældrene at begrunde ansøgning om dispensation med økonomiske forhold, tradition i familien el. lign., men der må foreligge sådanne særlige omstændigheder, som gør det sandsynligt, at eleven ikke vil have rimeligt udbytte af at fortsætte skolegangen på sædvanlig måde, således at den løsning, der søges om, åbenbart vil være at foretrække i elevens nuværende situation.
2. Reglerne for påbegyndelsen af skolegangen er smidiggjort. Undervisningspligten indtræder ifølge bekendtgørelsens § 44 den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, men hvis der er enighed mellem forældrene og skolemyndighederne, kan skolegangen påbegyndes et år før eller et år senere, alt efter barnets modenhed, jfr. §§ 44, stk. 2 og 48.
3. Statsrefusionen til lønninger til fritidspædagoger og børneforsorgspædagoger ved observationsskoler og heldagsskoler og til socialrådgivere og klinisk uddannede psykologer tilknyttet skolepsykologisk rådgivningsvirksomhed, ydes, dersom normeringen af disse stillinger er godkendt af undervisningsministeren, med samme tilskud som tilskuddet til lærerlønninger m. v. (60 pct.), jfr. § 62, stk. 2, nr. 12.
4. Kompetenceforholdet ved afgørelsen om optagelsen i 1. realklasse af elever, der er oprykket fra 7. skoleår, er ændret, således at afgørelsen nu træffes af forældrene efter samråd med eleven på grundlag af den hidtidige skoles rådgivning, jfr. § 20, stk. 2.
5. Endelig udvides den samlæsning, der i henhold til den gældende lovs § 21 kunne foregå i dansk og orienteringsfag mellem 1. og 2. realklasse og 8. og 9. klasse til også at omfatte 10. klasse, under forudsætning af undervisningsministerens godkendelse.
Endvidere gennemfører loven de ændringer, der er en konsekvens af ovennævnte vedtagelser i lov nr. 44 af 9. februar 1970 om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m. v., lov nr. 258 af 4. juni 1970 om friskoler og private realskoler m. v., lov nr. 259 af 4. juni 1970 om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler og lov om fritidsundervisning m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 369 af 5. august 1971.
Lovforslaget byggede på folketingsbeslutningen af 30. maj 1969 om en reform af de grundlæggende skoleuddannelser, jfr. folketingsårbog 1968-69 side 628.
Ved 1. behandling fremhævede især venstres og det radikale venstres ordførere, at en udvidelse af undervisningspligten efter deres mening måtte hænge nøje sammen med de øvrige dele af reformtankerne om folkeskolens formål, struktur og fagkreds, således som disse var kommet til udtryk i ovennævnte folketingsbeslutning, hvorfor de ønskede at vente med undervisningspligtens udvidelse indtil helheden kunne gennemføres.
Foruden partiernes skolepolitiske ordførere tog Robert Pedersen og Meta Ditzel ordet.
Forslaget blev underkastet et grundigt udvalgsarbejde, hvis væsentligste resultat var ændring af kompetenceforholdet ved afgørelser af dispensationer fra undervisningspligten. Undervisningsministeren havde i sit oprindelige forslag henlagt disse sagers afgørelse til skolekommissionen, i København skoledirektionen. Udvalget foreslog afgørelsen truffet af skolenævnene, bortset fra privat underviste elever. Ministeren tiltrådte denne ændring.
Endvidere fremgik det af udvalgsbetænkningen, at venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget ikke kunne medvirke til undervisningspligtens udvidelse, jfr. ovenfor om 1. behandling. Det af mindretallet stillede ændringsforslag herom blev ved 2. behandling forkastet med 91 stemmer mod 42.
I udvalgets tillægsbetænkning stillede et mindretal (venstres medlemmer af udvalget) forslag om indførelse af et pauseår, således at den 9-årige undervisningspligt kan opfyldes over en 10-årig periode, hvorved mindretallet henviste til pkt. 8 i ovennævnte folketingsbeslutning. Ændringsforslaget blev ved 3. behandling forkastet med 116 stemmer mod 28, medens 3 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Lovforslaget blev vedtaget enstemmigt med 123 stemmer. 23 medlemmer (Venstres medlemmer samt Nordqvist og Niels Ravn) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.