Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om arbejderbeskyttelse i Grønland, se side 118.

Ved loven, der trådte i kraft den 1. juli 1971 for enkelte bestemmelsers vedkommende og for de øvrige bestemmelsers vedkommende træder i kraft henholdsvis den 1. januar, 1. april og 1. juli 1972, er der gennemført følgende ændringer i lov om almindelig arbejderbeskyttelse.

A. Bestemmelserne om sikkerhedsrepræsentanter er ændret, bl. a. således, at reglerne nu gælder generelt inden for det område, der er dækket ved lov om almindelig arbejderbeskyttelse, idet dog undtagelse administrativt vil blive gjort for lastning og losning. I denne forbindelse bemærkes endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for særlige regler inden for bygge- og anlægsvirksomhed, vil blive taget op til hurtig undersøgelse.

Bestemmelserne går ud på, at der i virksomheder med 10 arbejdere eller derover skal vælges en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling, der sammen med arbejdslederen danner en sikkerhedsgruppe. I virksomheder på 20 arbejdere eller derover, oprettes der et sikkerhedsudvalg, bestående af sikkerhedsrepræsentanter og virksomhedens leder eller en repræsentant for denne. Loven indeholder endvidere ændrede regler med hensyn til ansvar.

I den skriftlige fremsættelse udtalte arbejdsministeren bl. a., at de foreslåede bestemmelser var begrundet i den stadig mere specialiserede teknik, der tilsiger, at der i sikkerhedsarbejdet lægges øget vægt på den lokale indsats på virksomheden.

B. Det kommunale maskintilsyn er blevet ophævet og dets opgaver henlagt til det almindelige arbejdstilsyn. Disse har hidtil bestået i tilsyn med mindre landbrug m. v. Under hensyn til bl. a. den stigende mekanisering inden for landbruget og dets strukturændringer har den hidtidige ordning ikke længere kunnet anses for tilstrækkelig effektiv.

C. Reglerne om pasning af dampkedler og farlighedskriterier i forbindelse med disse vil fremtidigt kunne fastsættes administrativt.

D. Med henblik på dansk ratifikation af den europæiske overenskomst af 19. januar om arbejdsforhold for mandskab i køretøjer i international landevejstransport er de regler om kørselstider, hvileperioder m. v., som hidtil kun har været gældende for føreren af køretøjet, blevet udvidet til at omfatte de øvrige besætningsmedlemmer.

Konsekvensændringer for så vidt angår de under A og C nævnte ændringer er gennemført med hensyn til arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed samt landbrug, skovbrug og gartneri.

I sin skriftlige fremsættelse oplyste arbejdsministeren b1. a., at arbejdsrådet var blevet anmodet om at optage spørgsmålet om en almindelig revision af arbejderbeskyttelseslovgivningens struktur til overvejelse, og at rådet i denne anledning havde nedsat et lovudvalg. Disse overvejelser må ses på baggrund af den betænkning, et folketingsudvalg afgav den 16. maj 1968 (Folketingsårbog 1967/68 side 238), hvori udvalget fremkom med en lang række henstillinger. Arbejdsministeren gav under henvisning hertil en nærmere redegørelse i den skriftlige fremsættelse.

Ved 1. behandling fik lovforslaget en velvillig modtagelse af alle ordførerne med undtagelse af Kjær Rasmussen (VS) og Hanne Reintoft (DK), som fandt det for snævert.

Foruden af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget, blev der i udvalgets betænkning stillet ændringsforslag af et mindretal (Villy Christensen (SF)), bl. a. gående ud på, at der i virksomheder med 5 arbejdere (ifølge lovforslaget som anført 10) skulle vælges sikkerhedsrepræsentanter. Uden for betænkningen stillede Hanne Reintoft (DK) en række ændringsforslag, bl. a. gående ud på, at der inden for lastning og losning opbygges et internt sikkerhedsarbejde. Disse af mindretal stillede ændringsforslag blev nedstemt ved 2. behandling, hvorefter lovforslaget blev vedtaget enstemmigt ved 3. behandling med 139 stemmer.