Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Simonsen, Karen Thurøe Hansen, Hans Kjær, Henry Møller, Jens Frandsen, Robert Christensen, Enggaard, Erik Hansen (Ålborg amt), Jørgen Andersen, Valbak [formand], Erling Dinesen, Karen Dahlerup Andersen, Poul Dalsager, Jørgen Peder Hansen, Egon Jensen, K. J. Mortensen [næstformand] og Poul Dam.

Ved loven, der trådte i kraft den 1. juli 1971, er der gennemført følgende ændringer:

Der kan ikke i tilfælde, hvor en funktionær forbliver i en virksomhed uanset dennes ejerskifte, træffes aftale om, at funktionæren ikke skal bevare den før ejerskiftet opnåede anciennitet.

Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges eller uberettiget bortvises, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære pension fra arbejdsgiveren eller folkepension.

Retten til efterløn udvides til også at omfatte enkemænd, og bestemmelserne om efterløn til børn er ens, hvad enten det drejer sig om mandlige eller kvindelige funktionærer.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne om opsigelsesvarsel m. v., løn under sygdom og løn under graviditet kan fraviges i særlige tilfælde, såfremt hensynet til funktionæren taler derfor. Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse i lovforslaget, at sådanne regler tænkes fastsat for så vidt angår revalidender.

Der er herudover foretaget et par mindre ændringer.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med det af Erling Dinesen m. fl. fremsatte lovforslag om ændring af funktionærloven, hvorom der henvises til det under II nr. 19 anførte.

Ved 1. behandling kritiserede Erling Dinesen (S) lovforslaget som utilstrækkeligt, hvorfor det måtte suppleres med det af medlemmer af socialdemokratiet fremsatte, medens Poul Dam (SF) fandt det langt mere væsentligt at sikre lønmodtagerne ved bredere reformer. Kjær Rasmussen (VS) og Hanne Reintoft (DK) anså de to lovforslag for at være begrænsede.

I udvalgets betænkning, som indeholdt ændringsforslag, udtales på grundlag af disse bl. a. følgende:

"Et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) bemærker følgende:

For så vidt angår spørgsmålet om at lade personer, hvis arbejde består i undervisning inden for skolevæsenet, ved institutioner for videregående uddannelse eller i øvrigt tilsvarende undervisning blive omfattet af funktionærloven, må man fremhæve, at det af en af undervisningsministeriet given redegørelse fremgår, at der ved overenskomster eller regulativer m. m. er sikret mange af de grupper af ikke-tjenestemandsansatte pædagoger, som er beskæftiget med undervisning inden for de af undervisningsministeriet administrerede uddannelsesformer, ansættelsesvilkår, som enten svarer til tjenestemandslovens, eller som er af omtrent samme indhold som funktionærloven, at disse grupper omfatter hovedparten af de personer, der varigt har undervisning som hovedbeskæftigelse, og at der for de undervisere, for hvem det anførte ikke gør sig gældende, hovedsageligt timelærere og løse vikarer, i almindelighed foreligger sådanne særlige forhold, at de ikke naturligt ville henhøre under regler svarende til funktionærlovens.

Flertallet har taget denne redegørelse til efterretning, men finder det i øvrigt ønskeligt, at funktionærloven — hvor dette ikke allerede måtte være tilfældet, og hvor ikke særlige grunde taler derimod — angiver minimumsstandard for underviseres ansættelsesvilkår, og opfordrer regeringen til at have opmærksomheden henledt herpå.

Spørgsmålet om at tilvejebringe bestemmelser til imødegåelse af usaglige opsigelser også for de af sømandsloven omfattede funktionærer bør løses i forbindelse med den af handelsministeriet nedsatte kommission om ændring i sømandsloven, hvor det allerede i sammenhæng med en række andre spørgsmål behandles med nævnte sigte. Da det er oplyst, at afslutningen af kommissionens arbejde er nært forestående, bør kommissionsbetænkningen afventes.

Vedrørende spørgsmålet om ændrede opsigelsesbestemmelser i tilfælde af sygdom bemærkes, at ændring af disse bestemmelser må ses i sammenhæng med den kommende dagpengereform, således at det må tages op til fornyet vurdering på baggrund af denne reform, ligesom forbedring af den økonomiske sikring af efterladte bør overvejes i sammenhæng med den sociale lovgivning.

Det rejste spørgsmål omkring provisionslønnedes gældsforskrivninger og ret til faste forskudsbeløb er vanskeligt at overskue på det foreliggende grundlag, men problemet er egnet til videre overvejelse.

Vedrørende spørgsmålet om ændring af reglerne om indgåelse af aftaler om konkurrenceklausul må man henholde sig til arbejdsministerens vurdering, hvoraf fremgår, at en yderligere begrænsning af adgangen til at indgå konkurrenceklausul i funktionærforhold går ud over det hensigtsmæssige. Endvidere bemærkes, at man ikke forventer, at en ændring af bevisbyrden i forbindelse med sager om usaglig afskedigelse vil få betydning.

Mindretallet (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) deler ikke de foranstående vurderinger og har derfor stillet ændringsforslag om disse forhold. Bemærkningerne til disse ændringsforslag indeholder en fyldig argumentation vedrørende de ovenfor omhandlede spørgsmål, hvorfor man henviser hertil. Mindretallet har endvidere stillet ændringsforslag vedrørende bl. a. følgende yderligere spørgsmål:

Forlængelse af opsigelsesvarslerne som følge af opnået anciennitet, formindskelse af kravene til ansættelsestid i forbindelse med afskedigelsesløn, skærpelse af erstatningsreglerne for uberettiget nægtelse af at modtage funktionærer i sin tjeneste eller uberettiget bortvisning og om reglerne for fremskaffelse af lægeattest."

De i betænkningen af mindretallet stillede ændringsforslag svarede i det store og hele til det af socialdemokratiske medlemmer af folketinget fremsatte lovforslag.

Disse ændringsforslag blev efter en ret omfattende debat ved 2. behandling nedstemt, hvorefter lovforslaget ved 3. behandling blev vedtaget enstemmigt med 137 stemmer.