Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Knud Bro, Jørgen Jensen, Lembourn, Ellen Strange Petersen, Merete Bjørn Hanssen, Enggaard, Johan Philipsen, Samuelsen [næstformand], Bernhard Baunsgaard, Valbak, Orla Møller, Camre, Anker Jørgensen, Kampmann, Knud Nielsen [formand], Søgaard og Morten Lange.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Lov nr. 271 af 4. juni 1970 om universiteternes styrelse §§ 6-8 fastlægger, at studenterrepræsentanterne i forskellige universitetsorganer skal vælges af og blandt de immatrikulerede studenter. Efter Lovens § 11 fastsættes de nærmere regler herom af undervisningsministeren.
Nærværende lovforslag tilsigtede — ved en tilføjelse til overgangsbestemmelsen i lovens § 17, stk. 4 — at skabe lovhjemmel for, at der i overgangsperioden kunne udpeges studenterrepræsentanter uden strengt hensyn til de i loven fastlagte principper. Sådanne regler, som ministeren herefter måtte fastsætte, skulle — efter lovforslaget — fremkomme på basis af forhandling med studenterrådene og universiteternes rektorer.
Ordføreren for forslagsstillerne (Morten Lange) anførte i sin fremsættelse bl. a., at styrelseslovens bestemmelser om studenternes repræsentation — om hvilke der i øvrigt ikke havde været enighed i tinget — havde vakt modstand i universitetskredse i bred almindelighed. Hvad angik Københavns universitet forelå dels valgregler i et ministerielt cirkulære af 12. oktober 1970, dels valgregler i en statut for studenterrådet vedtaget ved urafstemning blandt de studerende. Det var tvivlsomt, om et valg kunne gennemføres efter cirkulærets tidsmæssige terminer, og det var utvivlsomt, at afholdelse af valg efter cirkulærets bestemmelser ville besværliggøre styrelseslovens ikrafttræden.
Det var afgørende for forslagsstillerne, at den demokratisering i begrænset omfang, som styrelsesloven tilsigtede, ikke blev forspildt ved valgformer, som var uacceptable for studentergruppens flertal.
Undervisningsministeren bemærkede ved lovforslagets 1. behandling, at det gamle professorstyre ved Københavns universitet med gennemførelsen af den nye styrelseslov var afløst af en ordning, hvorefter universitetet fremtidigt skulle styres af organer, hvortil såvel lærere som studerende havde valgret og var valgbare. Ministeren understregede i denne forbindelse, at universiteterne efter den nye lov var statsuniversiteter, altså offentlige institutioner, der administrerede meget store offentlige midler. Der kunne derfor ikke være tvivl om, at folketinget måtte give regler for, hvorledes de styrende organer skulle vælges.
Disse hovedregler var overensstemmende med, hvad der gjaldt for demokratiske valg i det danske samfund på andre områder.
Dette var baggrunden for, at ministeren ikke havde kunnet godkende de valgregler, som studenterrådet ved Københavns universitet havde udformet. Grundene hertil var i korthed følgende: De indeholdt ikke adgang til, at der ved opstilling af flere kandidatlister kunne sikres forskellige synspunkter en rimelig repræsentation gennem forholdstalsvalg. Der var kun adgang til at opstille én liste. De var endvidere ikke udtryk for, hvad der almindeligvis forstås ved direkte valg. Der skulle således vælges flere studenterrepræsentanter, end der skulle være i universitetsorganerne, hvorefter repræsentanterne skulle udpeges blandt de valgte af studenterrådet selv. Endelig skulle de studerendes repræsentanter i de styrende organer kunne udskiftes i årets løb, hvad der var klart imod lovens bestemmelser om, at de studerendes repræsentanter skulle vælges for 1 år ad gangen. Hyppig udskiftning af en styrelses medlemmer gjorde enhver beslutning langsommelig og besværlig, og adgangen til udskiftning gav uklarhed og usikkerhed om ansvarets placering og stred mod det repræsentative system, som dansk demokrati byggede på.
Ministerens synspunkter fik klar tilslutning fra regeringspartiernes ordførere (Knud Bro (KF), Merete Bjørn Hanssen (V) og Samuelsen (RV)). De måtte alle afvise forslaget på baggrund af den ordlyd, styrelsesloven havde fået efter behandlingen i folketinget, og de klare bemærkninger, et flertal af udvalget (KF, V og RV) havde tiltrådt i betænkningen.
Orla Møller (S) ville fremdeles ikke lægge skjul på, at hans parti var utilfreds med den gældende styrelseslov, men dens gyldighed kunne naturligvis ikke anfægtes. Hensigten med lovforslaget var at få skabt de bedst mulige betingelser for styrelseslovens ikrafttræden. Herfor var en forhandling mellem ministeren og de studerende af flere grunde nødvendig.
Morten Lange (SF) bemærkede, at begge de forslagsstillende partier havde stemt imod de paragraffer i styrelsesloven, hvis indhold nu var til debat. Studenterrådet — som under behandlingen af forslaget til styrelseslov var udtaget af lovforslaget — var en levende realitet med mange års erfaring i den opgave at deltage i styrelsen som repræsentation for de studerendes interesser. Man havde nu lavet et nyt demokratisk sæt regler for universiteterne uden at tage hensyn hertil og uden at sørge for den nødvendige forudgående udbygning i den demokratiske opbygning.
Kjær Rasmussen (VS) fandt ingen anledning til at deltage i juristerier omkring tolkningen af styrelseslovens bestemmelser. Han henviste til et af VS i foråret fremsat forslag til fuldstændig ændring af lovens bestemmelser. Efter hans mening havde studenterrådet ret i sin tolkning af loven. Det foreliggende lovforslag var ikke særlig heldigt.
Hanne Reintoft (DK) understregede studenternes ret til at organisere sig. Den gældende lov gav ministeren diktatoriske beføjelser til at bestemme mod studenternes ønsker, og det foreliggende lovforslag forandrede intet heri. Hun stillede følgende forslag om motiveret dagsorden:
„Idet folketinget bemyndiger undervisningsministeren til ved den i lov om universiteternes styrelse § 11, stk. 1, omtalte fastsættelse af regler om valg af medlemmer til poster i universitetsorganerne at se bort fra de i den pågældende udvalgsbetænkning indeholdte retningslinier for valgmåden,
opfordrer tinget ministeren til at udforme de nævnte regler således, at der for hvert enkelt universitet tages hensyn til det pågældende studenterråds forslag til valgmåde.
Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen."
Dagsordensforslaget forkastedes med 79 stemmer (KF, V og RV) mod 3 (VS og DK); 48 medlemmer (S og SF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Udvalgets betænkning indeholder tillige med andre bilag besvarelser af en række spørgsmål fra udvalget, herunder bl. a. en udtalelse fra professor, dr. jur. Bent Christensen og et notat fra justitsministeriets lovkontor.
Udvalgets flertal (KF, V og RV) indstiller under henvisning til bilagene lovforslaget til forkastelse.
Et mindretal (S og SF) finder det under udvalgets forhandlinger klargjort, at både studenter og universitetslærere er interesserede i en forhandlingsløsning. Mindretallet beklager derfor flertallets afvisning og indstiller lovforslaget til vedtagelse.
I den af udvalget efter 2. behandling afgivne tillægsbetænkning siges det, at undervisningsministeren i et samråd med udvalget har redegjort for sine sonderinger med interesserede parter.
Ved 3. behandling forkastedes lovforslaget med 84 stemmer (KF, V og RV) mod 54 (S og SF); 3 medlemmer (VS og Rosing (Grl,)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.