Loven er opdelt i følgende kapitler:

I Tilladelser (§§ 1-6).

II Statsstøtte til teaterdrift, herunder

a) fælles betingelser for støtte efter §§ 11-20 (§§ 7-10).

b) landsdelsscener (§§ 11-13).

c) turnévirksomhed (§§ 14-15)

d) teater for børn og unge (§ 16)

e) opera- og balletvirksomhed (§ 17)

f) anden teatervirksomhed (§§ 18-19)

g) almindelig kulturformidlende virksomhed (§ 20)

III Statsstøtte til teaterbygninger og teknisk udstyr (§§ 21-25)

IV Statsstøtte til amatørteatre (§ 26)

V Statsstøtte til publikumsarbejdet (§ 27)

VI Statsstøtte til særlige foranstaltninger (§§ 28-29)

VII Teateruddannelse (§§ 30-31)

VIII Teaterrådet (§§ 32-33)

IX Afgifter, straf og ikrafttræden m. v. (§§ 34-39)

Om lovens nærmere indhold skal anføres:

Ved bestemmelserne i lovens kapitel I afskaffes teaterbevillingssystemet, og i stedet indføres et system med tilladelser, der skal gives, når visse objektive vilkår med hensyn til bopæl og myndighed m. v. er opfyldt. Beføjelsen til at udstede tilladelser til teatervirksomhed er tillagt de lokale politimyndigheder.

De fælles betingelser for statsstøtte, der er samlet i lovforslagets kapitel 2, omfatter som foran anført alle former for teatervirksomhed inden for skuespil, opera og ballet, herunder landsdelsscenerne, det rejsende teater, børneteater og anden teatervirksomhed. Som noget nyt er der indført en bestemmelse om, at teatrene også kan tage anden kulturformidlende virksomhed op og modtage støtte hertil efter lovens tilskudsbestemmelser, når denne virksomhed er af begrænset omfang og i øvrigt lader sig forene med teaterdriften.

For landsdelsscenernes vedkommende har man lagt vægt på at bevare en ordning med lovfæstede statstilskud under hensyn til; at denne sikkerhed i det økonomiske grundlag har haft afgørende indflydelse på landsdelsscenernes gunstige udvikling i tiden efter teaterloven af 1963. Da de nuværende landsdelsscener bidrager til at dække teaterbehovet i et væsentligt større område end hjemstedskommunen med forstæder, har dette i forbindelse med kommunalreformen og den ændrede byrdefordeling ført til, at man har overført den lokale tilskudsydelse til amtskommunerne. Samtidig med overførslen af den lokale tilskudsydelse til de økonomisk mere bæredygtige amtskommuner er tilskudsfordelingen fastsat til 50 pct. til staten og 50 pct. til vedkommende amtskommune. Ordningen har hidtil været den, at staten har dækket 50 pct. af driftsunderskuddet, idet der, for så vidt angår driftsunderskuddet vedrørende bygningerne inkl. udgifterne til afdrag og forrentning af lån til istandsættelse og modernisering m. v. har været ydet 75 pct. Bestemmelsen er suppleret med en ordning, hvorefter staten også til landsdelsscenerne kan yde lån til større investeringer i bygninger og anlæg.

Ved loven er der åbnet mulighed for oprettelse af flere landsdelsscener, således at der, hvor særlige stedlige forhold begrunder det, kan blive tale om en anden tilskudsfordeling mellem staten og amtskommunen end 50 pct. til hver. Den sidstnævnte bestemmelse tager specielt sigte på oprettelse af en landsdelsscene i Sønderjylland.

Under lovforslagets behandling i folketinget blev indføjet en bestemmelse om oprettelse af virksomhedsnævn ved landsdelsscenerne omfattende alle personalegrupper ved teatrene. De nærmere regler om virksomhedsnævnenes sammensætning m. v. fastsættes i landsdelsscenernes vedtægter.

Bestemmelserne om turnévirksomhed fastsætter, at der — i form af tilskud eller garanti — kan ydes støtte til Det danske Teaters virksomhed samt til anden rejsende teatervirksomhed, herunder til faste teatres turneer. Med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og koordinering af turnévirksomheden oprettes et samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter for teatrene og for publikum.

§§ 16 og 17 indeholder fleksible regler, hvorefter der dels kan ydes tilskud til opførelse af forestillinger for børn og unge samt til teaterpædagogisk virksomhed, dels kan ydes tilskud til udbygning af Den jyske Opera til en landsopera samt til anden opera- og balletvirksomhed.

Lovens regler om støtte til anden teatervirksomhed fastsætter, at støtten ydes i form af tilskud eller garanti, og kan omfatte en driftsperiode på indtil 1 år. Tilskuddet til større teatervirksomheder, d. v. s. de tre store privatteatre i København, skal for en driftsperiode normalt udgøre a) halvdelen af de af ministeren godkendte driftsudgifter for teaterbygningen og b) halvdelen af forskellen mellem den indtægt, teatret har opnået ved salg af billetter i sæsonabonnement, og den indtægt, teatret ville have opnået, såfremt disse billetter var solgt i frit salg. I særlige tilfælde kan der ydes tilskud herudover. Ministeren for kulturelle anliggender skal godkende det prismæssige grundlag for abonnementsordningerne og disses omfang i forhold til det fri salg.

Tilskud eller garanti kan endvidere ydes til mindre teatervirksomheder. Under lovforslagets behandling imødekom man et ønske om en særskilt placering i loven af disse teatre.

I lovens afsnit om statsstøtte til teaterbygninger og teknisk udstyr er der dels sket en forenkling af de hidtil gældende regler, dels foretaget en udvidelse af støttemulighederne, bl. a. således at der er åbnet mulighed for at yde lån til opførelse af teaterbygninger og til arealerhvervelser i forbindelse hermed. Endvidere er kredsen af mulige låntagere udvidet, således at ikke blot selvejende institutioner, men også kommunale institutioner og selskaber, hvis vedtægter er godkendt, har mulighed for at opnå lån.

Foruden de nævnte støttemuligheder indeholder afsnittet en bestemmelse om, at der kan stilles midler til rådighed til anskaffelse af teknisk udstyr til udlån til rejsende teatre og mindre teatervirksomheder.

Lovens regel om statsstøtte til amatørteatre fastsætter, at der kan ydes støtte til kunstnerisk arbejdende amatørsceners virksomhed og til amatørscenernes centrale organisationer. Støtten vil som hidtil blive ydet til Dansk Amatør Teater Samvirkes virksomhed og til scenernes køb af inventar og teknisk udstyr, men herudover vil der — i det omfang midlerne strækker til — kunne ydes tilskud til f. eks. lokaleleje, kursusvirksomhed og ansættelse af teaterfaglige konsulenter.

Lovens kapitel 5 om statsstøtte til publikumsarbejdet udvider de persongrupper, for hvem der kan oprettes billetkøbsordninger, således at disse ordninger nu omfatter alle skoleelever samt unge under uddannelse. En billetkøbsordning kan tillige omfatte personer, der deltager i en af det offentlige støttet foranstaltning inden for det almindelige oplysningsarbejde, såfremt teaterbesøg kan anses for et naturligt led i en sådan foranstaltning,, samt visse grupper af personel inden for forsvaret og civilforsvaret. Samtidig med lovens ikrafttræden er ministeriets administrationstilskud pr. administreret billet forhøjet med 50 øre til 1 kr. pr. billet.

Lovens regler om statsstøtte til særlige foranstaltninger omfatter støtte til fremme af nutidig dansk dramatik, til fremme af teaterinter essen og til det internationale teater samarbejde.

Der kan efter loven ydes tilskud til skoler og kurser, der tager sigte på teater uddannelse, herunder til landsdelssceners elevskoler for skuespillere, under forudsætning af, at de pågældende skolers og kursers lokaler, undervisningsplaner, lærerlønninger og budgetter er godkendt af ministeren for kulturelle anliggender.

Der kan endvidere ydes tilskud til eksperimenterende virksomhed inden for teateruddannelse og -forskning og til kunstnerisk og anden videreuddannelse inden for teatrets område.

Efter loven sammensættes teaterrådet af en bred repræsentation, hvori de betydende organisationer og interessegrupper inden for teatrets verden skal være repræsenteret. Medlemmerne beskikkes for et tidsrum af 4 år. For at give teaterrådet mulighed for at fungere effektivt, vælger rådet et forretningsudvalg på 7 medlemmer for 2 år ad gangen. Ved valg af nyt forretningsudvalg kan højst 3 af det siddende udvalgs medlemmer genvælges. Under lovforslagets behandling i folketinget blev indføjet en bestemmelse, hvori det fastsættes, at de 3 repræsentanter for teaterledere, skuespillere og publikumsorganisationer er fødte medlemmer af forretningsudvalget.

Om teaterrådets opgaver hedder det i loven, at rådet skal rådgive ministeriet i spørgsmål vedrørende teaterforhold. Rådet kan tillige bistå ved administrationen af de i loven omhandlede støtteordninger. I sager vedrørende tilskud eller garantiydelser til turnerende teatervirksomhed skal rådet forinden afgivelsen af sin indstilling til ministeriet indhente en udtalelse fra det nedsatte samarbejdsudvalg. Rådet skal endvidere følge teaterforholdene og have opmærksomheden rettet på, hvad der kan udvikle teatervirksomheden og fremme teaterinteressen. Om fornødent skal rådet fremsætte hertil sigtende forslag.

I lovens kapitel 9, der indeholder regler om afgifter, straf og ikrafttræden m. v., blev der under lovforslagets behandling i folketinget gjort en tilføjelse til § 7, stk. 3, i lov nr. 40 af 14. februar 1935 om Det kgl. Teater og om oprettelsen af en kulturel fond. Baggrunden for ændringen er, at det i teaterbevillingerne blev fastsat, at bevillingshaveren ikke må lade opføre dramatiske arbejder, før han enten fra forfatteren personligt eller fra en af de af ministeriet for kulturelle anliggender autoriserede institutioner (Drama-Ret, Koda-Dramatik og KODA) har fået opførelses- eller udførelsesretten overdraget. Bevillingshaveren har dog kunnet erhverve de nævnte rettigheder direkte fra en udenlandsk repræsentant for forfatteren på vilkår, at der i det med vedkommende repræsentant aftalte honorar skete fradrag af den i loven om Det kgl. Teater og om oprettelsen af Den kulturelle Fond hjemlede afgift til Den kulturelle Fond og de ovennævnte 3 af ministeriet autoriserede institutioner.

Ved teaterbevillingssystemets ophævelse vil det ikke være muligt i de tilfælde, hvor bevillingshaveren træffer aftale direkte med en repræsentant for den udenlandske forfatter, at forpligte bevillingshaveren til at erlægge de nævnte afgifter. Da denne ordning er ønsket opretholdt for at stille danske teaterforlag lige med udenlandske, er der ved tilføjelsen tilvejebragt den fornødne lovhjemmel herfor.

Loven trådte i kraft den 15. juni 1970. Bestemmelserne om statsstøtte har virkning for støtte til udgifter, der vedrører tiden efter den 31. marts 1970, idet dog reglerne om støtte til landsdelsscenerne først får virkning for udgifter, der vedrører tiden efter den 31. marts 1971.

Lov nr. 202 af 31. maj 1963 om teatre ophæves.

Forslag til lov om revision af loven skal fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1973-74.

Om lovens forventede økonomiske konsekvenser fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at man i finansåret 1970-71 påregner merudgifter på ialt 6 mill. kr., hvoraf de tre hovedposter udgør 1.43 mill. kr. til „anden teatervirksomhed", 1.2 mill. kr. til publikumsarbejdet og 1.17 mill. kr. til teater for børn og unge.

Lovforslaget blev i folketinget i det store og hele betegnet som et betydeligt fremskridt i forhold til den gældende teaterlov, men der fremkom dog samtidig mange kritiske indvendinger mod forslaget især fra oppositionens side. Niels Matthiasen (S) fandt, at den alvorligste mangel i lovforslaget var bestemmelserne vedrørende anden teatervirksomhed. De manglende muligheder for tilstrækkelig økonomisk støtte til de store private teatre medførte, at den kunstneriske uafhængighed for disse teatre i virkeligheden var en fiktion. Gunhild Due (SF) mente heller ikke, at de øgede bevillinger var tilstrækkelige til at give teatrene arbejdsforhold til sikring af den fornødne kunstneriske kvalitet. Erik Sigsgaard (VS) kunne ønske sig en teaterlov efter samme principper som i Sverige, hvor de ansatte er sikret medindflydelse, og hvor der er åbenhed omkring regnskaberne. Hanne Reintoft (DK) krævede ligeledes større medindflydelse for alle de ansatte ved teatrene. Uden for ordførernes rækker talte Lembourn (KF), der havde megen sympati for de principper, der var indeholdt i lovforslaget.

Forslaget henvistes til behandling i et udvalg, som efter et omfattende udvalgsarbejde afgav en enstemmig betænkning, som nedenfor skal citeres i uddrag.

Vedrørende statens teaterskole hedder det i betænkningen:

„Selv om der i teaterkredse er modstridende meninger om det pædagogiske princip, at eleverne i uddannelsestiden ikke knyttes til et professionelt arbejdende teater, finder udvalget, at det ikke vil være rimeligt at standse dette arbejde, men at skolen bør have lejlighed til at vise resultaterne heraf, før der tages stilling til eventuelle ændringer.

I samråd mellem udvalget og ministeren er udvalget blevet orienteret om statens teaterskoles planer om oprettelse af en „grunduddannelse i almen teaterpraktik" samt om skolens ønske om, at skuespillereleverne i det 3. undervisningsår bliver på skolen.

Udvalget har taget til efterretning, at skuespillerelevernes medvirken på Det kongelige Teater opgives. Udvalget forudsætter, at der set på baggrund af de intentioner, man havde, da man startede teaterskolen, gives eleverne andre muligheder for i det 3. år at medvirke i en selvstændig teaterforestilling.

Ministeren har over for udvalget oplyst, at der for tiden ikke er planer om at udvide skolens undervisning fra 3 til 4 år. Udvalget har taget til efterretning, at skolen i undervisningsåret 1970-71 påbegynder grunduddannelsen i almen teaterpraktik."

I relation til spørgsmålet om anden teatervirksomhed anføres følgende i betænkningen:

„Udvalget har indgående drøftet spørgsmålet om støtten til de faste teatre, herunder navnlig de 3 store privatteatre i København: Folketeatret, Det ny Teater og Ungdommens Teater.

Fra ministeren har udvalget modtaget en redegørelse for, hvilke økonomiske konsekvenser det ville få, hvis der skulle tilvejebringes en ordning for de store private teatre i lighed med den, der gælder for landsdelsscenerne. Udgiften ville andrage ca. 3,6 mill. kr. for statskassen, for så vidt angår Folketeatret, Det ny Teater og Ungdommens Teater. Da en sådan generel ordning måtte forventes tillige at omfatte Gladsaxe Teater og Det ny Scala, ville udgiften for staten stige med yderligere 2,4 mill. kr. til i alt 6 mill. kr., hvorved hele forøgelsen af teaterstøtten ville medgå til etablering af ordningen.

På grundlag af et forslag fra teaterrådet om, at der for at sikre de 3 ovennævnte teatres drift ydes et offentligt tilskud på 60 pct. af udgifterne i forhold til et for teatrene udarbejdet standardbudget, har udvalget med ministeren drøftet, om en sådan ordning — eventuelt etapevis — kunne realiseres i indeværende lov, således at Københavns amt blev inddraget som tilskudsyder til teatrene.

Ministeren har redegjort for, at der ikke i øjeblikket er økonomisk baggrund for en landsdelssceneordning for de store privatteatre, og udvalget har tiltrådt et af ministeren fremsat forslag om, at der snarest optages forhandlinger med Københavns kommune og Frederiksberg kommune for at undersøge mulighederne for, at der af de 2 kommuner ydes støtte til de 3 store privatteatre, svarende til statens tilskud i henhold til lovforslagets § 19, stk. 1, d. v. s. halv bygningsstøtte og halv abonnementsstøtte.

Udvalget henstiller, at man på længere sigt undersøger mulighederne for at skabe grundlag for en ordning, der sikrer de pågældende teatre dækning af en fast procentdel af udgifterne i forhold til et af ministeren godkendt standardbudget, idet udvalget er positivt over for at inddrage teaterrådets ovennævnte forslag til støtteordning i overvejelserne.

Såfremt der tilvejebringes grundlag for en ordning, vil ministeren allerede i folketingsåret 1970-71 fremsætte lovforslag om ændring af tilskudsbestemmelserne i teaterlovforslagets § 19.

Udvalget tiltræder det af ministeren fremførte synspunkt, at det vil være ønskeligt, at tekstanmærkningen i henhold til den gældende lovs § 17, der giver mulighed for en støtte inden for en beløbsramme på 600.000 kr. til de 3 store københavnske privatteatre i en akut nødsituation, bevares ad lovforslagets § 19. Ordningen bør fremdeles forudsætte tilsvarende besparelser inden for ministeriets samlede bevillingsramme.

Udvalget er interesseret i, at de små teatre får de bedst mulige vilkår, og er under samråd med ministeren blevet forsikret om, at de små teatre i de kommende år vil blive sikret mod, at de nuværende vilkår forringes.

Udvalget er enig med ministeren i, at det er meget ønskeligt, at ministeriet i betragtning af de skiftende behov på teaterområdet får mulighed for fri omflyttelighed mellem de ikke lovbundne driftstilskudskonti på finansloven i henhold til teaterloven, således at en besparelse under én konto kan anvendes til at dække et påtrængende behov under en anden konto.

I forbindelse med udvalgets behandling af spørgsmålet om anden teatervirksomhed har ministeren bekræftet, at revyteatret principielt må sidestilles med andre former for teatervirksomhed. På grund af bevillingernes knaphed er der imidlertid under den gældende teaterlov kun i enkelte tilfælde ydet tilskud til revyteatervirksomhed.

Ministeren har over for udvalget erklæret sig enig i, at tilskuddene til anden teatervirksomhed bør være teatrene i hænde så betids, at en rationel tilrettelæggelse af den kommende sæson kan finde sted, idet der kun herved sikres lige vilkår, ligesom det er en forudsætning for, at teaterforeningerne rationelt kan tilrettelægge deres virksomhed. Ministeren har givet udtryk for, at man fremdeles vil bestræbe sig på at tilrettelægge arbejdet således, at en afgørelse kan foreligge ved begyndelsen af finansåret."

Fra den omfattende udvalgsbetænkning skal yderligere anføres følgende:

„Udvalget har med ministeren drøftet sammensætningen af landsdelsscenernes styrelse, jfr. lovforslagets § 13, stk. 2. Udvalget er enig med ministeren i, at der ikke i lovforslaget indsættes mere detaljerede bestemmelser om styrelsen, og efter afholdelsen af ovennævnte samråd har udvalget tiltrådt, at det i landsdelsscenernes vedtægter, der i henhold til lovforslagets § 13, stk. 1, skal godkendes af ministeren og vedkommende amtsråd, fastsættes, at styrelsen sammensættes således, at der er en repræsentant mere for vedkommende amtskommune end for de personligt valgte medlemmer.

I forbindelse med udvalgets behandling af spørgsmålet om oprettelsen af en landsdelsscene i Sønderjylland har ministeren givet tilsagn om, at spørgsmålet vil blive optaget til behandling, så snart forhandlingerne på lokalt plan er afsluttet. Ifølge de forhandlinger, der hidtil har været ført med sønderjyske repræsentanter, må det påregnes, at landsdelssceneplanerne næppe vil blive søgt virkeliggjort, medmindre staten påtager sig at dække 75 pct. af underskuddet ved landsdelsscenedriften. Udvalget finder i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslagets § 11 denne underskudsdækning rimelig for den sønderjyske landsdelsscene.

I forbindelse med udvalgets drøftelse af problemer omkring det i lovforslagets § 15 omhandlede samarbejdsudvalg for de turnerende teatre har ministeren oplyst, at det er en forudsætning for samarbejdsudvalgets effektivitet, at så vidt muligt alle turnerende teatre deltager i arbejdet. Det er derfor hensigten, at også de faste teatre, herunder de små teatre, der udsender turnéforestillinger, skal repræsenteres i samarbejdsudvalget. Endvidere har ministeren givet udtryk for, at opregningen af medlemmer af samarbejdsudvalget ikke er udtømmende, og at ministeriet finder det rimeligt, at teaterejerne bliver repræsenteret i udvalget.

På baggrund af en række henvendelser fra kredse med tilknytning til teater for børn og unge har udvalget indgående drøftet spørgsmålet om teater for børn og unge, som man finder bør tages op til grundig overvejelse. Udvalget har derfor med tilfredshed erfaret, at det er ministerens hensigt at igangsætte et hurtigt arbejdende udvalgsarbejde med den opgave at undersøge børneteatrets forhold som helhed. Udvalget vil søge at afslutte sit arbejde omkring 1. januar 1971, således at en eventuel nyordning kan realiseres fra og med sæsonen 1971-72.

Et af forstander John Sørensen fremsat forslag om oprettelse af et kontor med henblik på formidling af børneteaterforestillinger til skoler og teaterforeninger vil indgå i udvalgsarbejdet, men ministeren har oplyst, at der allerede fra sæsonen 1970-71 vil blive taget skridt til at etablere en bedre formidling af teatrenes forestillinger for børn og unge. Med henblik herpå vil der snarest blive indledt drøftelser med Turnéteatrenes Fællesråd, børneteatrenes ledere og forstander John Sørensen om etablering af et midlertidigt formidlingsorgan ..."

Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse med 7 af ministeren foreslåede ændringer, som i det væsentlige er omtalt foran under gennemgangen af lovens indhold.

Ved 2. behandling stillede Hanne Reintoft (DK) ændringsforslag uden for betænkningen om 1) ændret affattelse af lovforslagets kapitel 1 vedrørende afskaffelse af den foreslåede politimestertilladelse til teaterforestillinger og fastsættelse af bestemmelser om en ansvarshavende leder 2) ændret affattelse af lovforslagets § 9, således at der ikke — heller ikke med ministerens godkendelse — kan gøres indskrænkninger i den kunstneriske leders ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire, engagementer og øvrige kunstneriske spørgsmål 3) lovfæstet bestemmelse om, at opbygningen af en landsdelsscene i Sønderjylland skal påbegyndes i finansåret 1970-71 samt 4) ændret affattelse af §§ 18 og 19, således at underskuddet ved driften af „anden teatervirksomhed" dækkes med 50 pct. af staten og 50 pct. af vedkommende amtskommune. Ændringsforslagene mødte ingen tilslutning i folketinget bortset fra ændringsforslag nr. 1, som blev støttet af venstresocialisterne.

Ved 3. behandling stillede Sigsgaard og Kjær Rasmussen (VS) ændringsforslag uden for betænkningen om 1) at enhver teatervirksomhed, der modtager offentlig støtte, har pligt til at offentliggøre sine regnskaber og 2) at der kan ydes støtte til dælming af et evt. underskud til organisationer og foreninger, der i samarbejde med Turnéteatrenes Fællesråd arrangerer teaterforestillinger. Ændringsforslag nr. 1 blev støttet af den socialdemokratiske ordfører. Også den konservative ordfører udtrykte sympati for tanken, men anbefalede dog at stemme imod forslaget på nuværende tidspunkt.

Efter at de stillede ændringsforslag var blevet forkastet, vedtoges lovforslaget enstemmigt med 148 stemmer; 3 medlemmer (VS og UP) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.