Ved lovændringen er fra og med indkomståret 1971 foretaget følgende ændringer i reglerne om lejeværdiansættelse af egen bolig:

1. For nyopførte og nyanskaffede enfamilieshuse samt ejerlejligheder skal den skattemæssige lejeværdi af bolig i egen ejendom fra og med indkomståret 1971 ansættes til 4 pct. af ejendomsværdien ved den senest foretagne vurdering af ejendomsværdi til og med 400.000 kr. og 6 pct. af det beløb, hvormed ejendomsværdien overstiger 400.000 kr. Beløbsgrænsen på 400.000 skal optages til revision i forbindelse med hver almindelig vurdering, første gang i forbindelse med 15. almindelige vurdering. Reglerne omfatter enfamilieshuse og ejerlejligheder, der er afstået til en ny ejer efter den 8. december 1969.

2. For andre enfamilieshuse og ejerlejligheder skal den skattemæssige lejeværdi af bolig i egen ejendom fra og med indkomståret 1971 ansættes på følgende grundlag:

a) Hvis ejendommen er vurderet før 14. almindelige vurdering, fastsættes lejeværdien til 3 ½ pct. af ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering eller en senere vurdering inden 14. almindelige vurdering. Denne lejeværdi er 1/4 pct. højere end for indkomståret 1970.

Reglen er i overensstemmelse med den i boligforliget trufne aftale om, at den ved ligningsloven på grundlag af 13. almindelige vurdering fastsatte lejeværdi for enfamilieshuse inden for normaliseringsperioden forhøjes med 1/4 pct. årlig i 8 år.

b) Hvis ejendommen ikke er vurderet før 14. almindelige vurdering, fastsættes lejeværdien til 2 ½ pct. af ejendomsværdien ved 14. almindelige vurdering. Det samme gælder, hvor vurderingsrådet efter § 33, stk. 4, i lov om vurdering af landets faste ejendomme har fordelt ejendomsværdien og grundværdien på en ejendoms stuehus med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom.

Også her er der tale om en forhøjelse på 1/4 pct. i forhold til lejeværdien for indkomståret 1970.

3. Der er skabt hjemmel for, at et dødsbo kan fmdrage tidligere pålagt frigørelsesafgift ved opgørelsen af eventuel fortjeneste ved afståelse af en ejendom, når frigørelsesafgiften er pålagt, medens ejendommen var i afdødes eller dennes ægtefælles besiddelse.

Endvidere indrømmes der den arving, legatar eller længstlevende ægtefælle, der indtræder i boets skattemæssige stilling vedrørende en ejendom, erhvervet som led i næring eller i spekulationsøjemed, ret til ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen at fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, medens ejendommen var i afdødes, ægtefællens eller boets besiddelse. Kildeskatteloven giver ingen mulighed for fradrag af pålagt frigørelsesafgift ved passivering efter § 33 A af den af arving m. v. overtagne forpligtelse til at svare almindelig indkomstskat af eventuel fortjeneste ved senere afståelse af ejendommen. Som en konsekvens af den ret til at fradrage frigørelsesafgift, som indrømmes arvingen m. v., er det ved den skete ændring bestemt, at der ved beregningen af passivposten skal tages hensyn til fradraget.

Endelig indrømmes der længstlevende ægtefælle ret til at fradrage frigørelsesafgift, der er pålagt ejendommen, medens den var i afdødes besiddelse, når den er overgået til længstlevende som led i dennes overtagelse af fællesboet til hensidden i uskiftet bo.

Reglen finder anvendelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1970 og senere indkomstår.

Forsåvidt angik den del af lovforslaget, som vedrørte nye og nyanskaffede enfamilieshuse og ejerlejligheder, var lovforslaget et led i regeringens boligpolitiske foranstaltninger. Det behandledes derfor i folketinget sammen med de øvrige af regeringen fremsatte forslag på dette område, herunder forslagene til lov om ændring af lov om kreditforeninger og lov om ændring af lov om hypotekforeninger, der senere blev erstattet af lovforslaget om realkreditinstitutter m. v.

Lovforslaget undergik under behandlingen i folketinget omfattende ændringer som led i det politiske forlig om realkreditten. Der henvises herom til omtalen under sagen: lov om realkreditinstitutter m. v. side 171. Den endeligt vedtagne lov afveg fra det oprindeligt fremsatte lovforslag på følgende punkter:

1. Den differentierede lejeværdiberegning for nye og nyerhvervede enfamilieshuse samt ejerlejligheder var led i forliget. Finansministerens oprindelige forslag opererede kun med en 4 pct. sats af den senest foretagne vurdering og omfattede ikke ejerlejligheder.

2. For ejerlejligheder indeholdt det oprindelige forslag bestemmelse om, at lejeværdien skulle omsættes til 5 pct. af ejendomsværdien ved den senest foretagne vurdering.

3. Reglerne vedrørende dødsboer indsattes først under behandlingen i folketinget.

Som nævnt blev der mellem de udvalgsberettigede partier indgået forlig om lovforslaget, hvorved oppositionens synspunkter i vidt omfang blev imødekommet.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 131 stemmer mod 3 (VS og Kai Moltke); 1 medlem (DK) stemte hverken for eller imod.