Loven indfører en ordning, hvorefter udpantning for afgifter, der opkræves af toldvæsenet, kan foretages af en af toldvæsenet dertil bemyndiget person, på samme måde som udpantning for skatter og afgifter, der opkræves ved kommunernes foranstaltning, kan foretages af en af kommunalbestyrelsen ansat pantefoged.

Det fremgår af fremsættelsestalen, at baggrunden for loven er den nye lov om almindelig omsætningsafgift, der medfører en væsentlig forøgelse af antallet af virksomheder, der skal opkræve afgift. På grundlag af erfaringerne fra juli kvartal 1967 skønnes det, at det årlige antal udpantningsforretninger i forbindelse med merværdiafgiften vil udgøre ca. 42.000, svarende til en stigning i forhold til engrosafgiften på ca. 35.000. Ordningen vil ikke alene betyde en aflastning af fogedretterne, men også en rationalisering af arbejdsgangen og en hurtigere og mere effektiv inddrivelse af de pågældende restancer.

Ved 1. behandling blev forslaget positivt modtaget. K. Axel Nielsen (S) kritiserede, at det var finansministeren alene, der skulle fastsætte de nærmere regler, idet han mente, at justitsministeren burde godkende disse. I betænkningen fra det nedsatte udvalg, der enstemmigt indstillede forslaget til vedtagelse uændret, siges det, at det er aftalt, at justitsministeriet skal gennemgå et udkast til de nærmere regler, der udarbejdes i tolddepartementet.

Ved 3. behandling blev forslaget vedtaget enstemmigt med 142 stemmer.