Ved loven stilles i overensstemmelse med reglerne i statshusmandsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 224 af 25. maj 1960, de fornødne midler til rådighed for finansåret 1967-68 til gennemførelse af den i statshusmandsloven omhandlede udlånsvirksomhed.
Loven indgår som et led i den revision af statshusmandslovgivningen, der er gennemført i forbindelse med den samtidig vedtagne lov nr. 113 af 4. april 1967 om ændringer i lov om oprettelse og supplering af mindre landbrug m. m. — statshusmandsloven, og der er ved loven tilvejebragt det fornødne finansielle grundlag for en udvidet statslig støtte til fremme af landbrugets strukturrationalisering. Foruden de ændringer, som loven med hensyn til rådighedsbeløb, maksimumsbeløb for de enkelte låntyper, rentesats m. m. indeholder i forhold til den tilsvarende lov for finansåret 1966-67, lov nr. 115 af 30. marts 1966 (årbog 1965-66, side 138-39), afviger loven også i selve sin tekniske udformning på adskillige punkter fra tidligere udlånslove bl. a. som følge af, at en del bestemmelser af mere permanent karakter ved den ovennævnte ændring af statshusmandsloven er overflyttet til hovedloven. Ved overflytningen er udlånsloven herefter indskrænket til kun at indeholde de for denne udlånsvirksomhed i det pågældende finansår fastsatte rådighedsbeløb og maksimumslånesatser samt de udlånsbestemmelser, der vedrører rente- og afdragsvilkårene.
Som udtryk for den ændrede målsætning for statens udlånsvirksomhed, der er et resultat af de i loven indeholdte ændringer, er lovens titel i forhold til tidligere udlånslove ændret fra: „lov om udlån til sammenlægning, supplering samt oprettelse af mindre jordbrug m. m." til: „lov om udlån til sammenlægning, supplering samt oprettelse af jordbrug m. m.".
Om lovens indhold skal i øvrigt anføres følgende:
Der stilles et beløb på i alt 50 mill. kr. til rådighed af jordfondens og statskassens midler til tilsagn om lån til finansiering af hensigtsmæssige jordsuppleringer og bygningsudvidelser m. m. i henhold til bestemmelserne i §§ 34, 55 og 56 i statshusmandsloven. Dette betegner en forhøjelse af rådighedsbeløbene til suppleringsformål på 37,6 mill. kr. i forhold til udlånsloven for 1966-67, hvor der var stillet et beløb på i alt 12,4 mill. kr. til disposition til disse formål.
Med hensyn til størrelsen af de beløb, der er stillet til disposition til jorderhvervelser m. m. og til oprettelse af nye selvstændige jordbrug, indeholder loven ikke ændringer i forhold til udlånsloven for 1966-67. Efter indstilling fra statens jordlovsudvalg er dog rådighedsbeløbet til oprettelse af nye selvstændige landbrug og gartnerier af statskassens midler forhøjet med 2½ mill. kr. fra 4 mill. kr. til i alt 6½ mill. kr., men denne forhøjelse modsvares af, at den hidtidige bevilling på 2½ mill. kr. til byggelån, installations- og etableringslån af jordfondens midler ikke er medtaget i loven som konsekvens af, at der som følge af ændringerne i statshusmandsloven fra 1. april 1967 ikke længere kan oprettes nye brug på jordrentevilkår.
På grund af de stigende jordpriser og de stigende byggeomkostninger er der foretaget en forhøjelse af maksimumssatserne for lån til jordkøb og lån til opførelse af bygninger m. m. Forhøjelsen af lånesatserne er sket i overensstemmelse med de af statens jordlovsudvalg afgivne indstillinger.
En væsentlig ændring i forhold til udlånsloven for 1966-67 indeholdes i lovens § 5, hvorved rentesatsen for de af loven omfattede lån er forhøjet fra 5 pct. p. a. til 6½ pct. p. a. Ved denne ændring, der er foretaget på baggrund af de drøftelser, der i sommeren 1966 fandt sted i landbokommissionen, er lovens udlånsrente søgt tilnærmet den almindelige markedsrente.
De øvrige bestemmelser i loven svarer i realiteten til bestemmelserne i den tidligere udlånslov.
Ved 1. behandling blev lovforslaget gennemgående velvilligt modtaget af de forskellige partiers ordførere med undtagelse af ordførerne for det konservative folkeparti og liberalt centrum, som stillede sig afvisende overfor rigtigheden i at anvende pengene som foreslået i lovforslaget.
Forslaget henvistes til samme udvalg som forslag til lov om landbrugsejendomme m. fl. forslag. I udvalgsbetænkningen indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af det konservative folkeparti) lovforslaget til vedtagelse med et af landbrugsministeren stillet ændringsforslag, som var af redaktionel karakter. Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) stillede fire ændringsforslag, som tilsigtede at anvende de foreslåede rådighedsbeløb af jordfondens midler og en del af de foreslåede rådighedsbeløb af statskassens midler til brug for lån til yngre landmænd, jfr. lov nr. 259 af 9. juni 1967 (der henvises til nærmest følgende sag). Om ændringsforslagenes nærmere indhold anføres følgende i betænkningen:
„Mindretallet foreslår, at de i lovforslaget foreslåede rådighedsbeløb af jordfondens midler på i alt 15 mill. kr. udgår.
Endvidere foreslår mindretallet vedrørende statskassens midler, at de i lovforslaget indeholdte 35 mill. kr. til tilsagn om lån til erhvervelse af tillægsjord m. m. i henhold til statshusmandslovens § 34 nedsættes til 9 mill. kr., at de i lovforslaget indeholdte 8 mill. kr. til tilsagn om lån til erhvervelse af tillægsjord m. m. i henhold til statshusmandslovens §§ 55 og 56 nedsættes til 2 mill. kr., og at de i lovforslaget indeholdte 4½ mill. kr. til tilsagn om lån til oprettelse af nye selvstændige brug i henhold til statshusmandslovens § 31 samt til el- og vandforsyningsanlæg i henhold til statshusmandslovens § 50, stk. 2 og 3, udgår.
Det således indvundne beløb på i alt 51½ mill. kr. foreslås anvendt på følgende måde:
Ud over de i § 1 i forslag til lov om udlån til yngre landmænd omhandlede tilfælde bør der gives landbrugsministeren mulighed for at yde lån af statskassen til landmænd, der er under 45 år, og som erhverver yderligere en ejendom, der efter sammenlægningen ikke overstiger 100 ha. Man ønsker i denne forbindelse at understrege, at den af ministeren foreslåede regel om, at den låneberettigedes ejendoms jordtilliggende ikke må overstige 45 ha, efter mindretallets opfattelse bør ændres til 100 ha.
Endvidere bør der i stedet for de i forslaget til lov om udlån til yngre landmænd indeholdte regler om kurstabslån ydes et direkte statslån, som højst kan andrage 15 pct. af en ejendoms handelsværdi, og som skal være sikret inden for 75 pct. af handelsværdien.
Efter mindretallets opfattelse skal statslånet på samme måde som kurstabslånet være rente- og afdragsfrit de første 5 år. I denne periode opskrives hovedstolen hvert halve år med 2 pct. af det oprindelige beløb. Lånet forrentes og afdrages fra den 1. halvårstermin efter 5 års periodens udløb med en fast halvårlig ydelse af 4 pct. af den opskrevne hovedstol. Af ydelsen udgør 3¼ pct. af den til enhver tid værende restgæld rente, medens resten er afdrag. Lånet får derved en løbetid på i alt godt 30 år mod de ca. 20 år, som er foreslået for kurstabslånet.
Lånet og opskrivningerne skal sikres ved oprykkende panteret i ejendommen efter de bestående pantehæftelser, således at det fuldt opskrevne lån i forbindelse med restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 75 pct. af den godkendte handelsværdi med tillæg af det opskrevne statslån."
Ved 2. behandling erklærede Antonsen (LC), at han kunne støtte de konservative ændringsforslag, omend han ikke i et og alt kunne tilslutte sig dem. Mindretallets ændringsforslag forkastedes herefter, medens det af landbrugsministeren stillede ændringsforslag vedtoges.
I den efter 2. behandling afgivne tillægsbetænkning indstillede flertallet (udvalget bortset fra KF) lovforslaget til vedtagelse i den form, hvori det forelå efter anden behandling. Et mindretal (KF) indstillede lovforslaget til forkastelse.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 126 stemmer mod 35 stemmer (KF og LC).