Lovforslaget var ved fremsættelsen enslydende med det af finansministeren den 12. oktober 1966 fremsatte forslag til lov om almindelig omsætningsafgift, hvorfor der med hensyn til lovens indhold i det væsentlige kan henvises til omtalen af det tidligere lovforslag, se side 436, jfr. årbog 1964-65, side 436.

Der foretoges dog under behandlingen i folketinget en del ændringer, hvoraf de væsentligste er følgende:

1. Det lykkedes ikke fuldt ud at opretholde princippet om, at alle varer skulle være afgiftspligtige. Ifølge ændringsforslag i folketingsudvalgets betænkning fritoges aviser, som normalt udkommer med mindst ét nummer ugentlig, for afgift, og ifølge ændringsforslag i udvalgets tillægsbetænkning skal kunstneres salg af kunstværker af egen frembringelse ikke medføre afgiftspligt.

2. Allerede ifølge det oprindelige lovforslag gjaldt, at tjenesteydelser kun var afgiftspligtige, hvis de var medtaget i lovforslagets opregning af afgiftspligtige tjenesteydelser. Ifølge ændringsforslag i udvalgets betænkning udgik af denne opregning "befordring af personer".

3. Ifølge det oprindelige lovforslag skulle virksomhederne frit kunne vælge mellem at opgøre deres afgiftspligtige omsætning enten på grundlag af modtagne betalinger (betalingsmetoden) eller på grundlag af foretagne leverancer (leverancemetoden). Ifølge ændringsforslag i udvalgets betænkning udgik denne valgfrihed, idet det bestemtes, at alle virksomheder skulle opgøre deres afgiftspligtige omsætning på grundlag af foretagne leverancer.

4. Den afgiftspligtige omsætning skulle ifølge lovforslagets oprindelige formulering opgøres uden hensyn til kasserabatter og andre rabatter, der ikke var opfyldt ved leveringen. Ifølge ændringsforslag i udvalgets betænkning ændredes dette, således at der ved opgørelse af det beløb, hvoraf der skal svares afgift, kan foretages fradrag for hasserabatter, der bliver effektive, under forudsætning af, at rabatten er ydet til en registreret virksomhed, og at der udstedes kreditnota over den ydede rabat. På grundlag af denne kreditnota må modtageren foretage fradrag i det beløb, som kan medregnes til hans indgående afgift. Tilsvarende vil gælde andre rabatter, der er betinget af vilkår, der ikke er opfyldt ved leveringen (faktureringen), men som senere bliver effektive.

5. Det særlige spørgsmål om importørernes stilling, der rejste sig som følge af lovforslagets bestemmelser om, at importørernes betaling af afgiften af importerede varer skulle ske straks ved importen, løstes ifølge et ændringsforslag i udvalgets betænkning, hvorefter afgiften af varer, som indføres af registrerede virksomheder, kan beregnes med 7 pct. Da dette medfører tilsvarende mindre fradrag for indgående afgift af de pågældende varer ved afgiftsberigtigelsen i anledning af deres videresalg, får denne nedsættelse af afgiften ikke betydning for varernes samlede afgiftsbelastning i de forskellige omsætningsled, der stadig normalt vil være 10 pct. af varernes detailpris. Ændringen medfører derimod, at importen i afgiftsmæssig henseende ud fra en gennemsnitsbetragtning bliver ligestillet med den indenlandske omsætning.

6. Ifølge ændringsforslag i udvalgets betænkning indføjedes i loven et nyt afsnit med særlige bestemmelser vedrørende landbrug og fiskeri m. v. Den vigtigste af de i dette afsnit indeholdte særregler var en bestemmelse om, at de omhandlede virksomheder skulle afgive angivelse over deres afgiftspligtige omsætning hvert halvår (mod ellers hvert kvartal) med en indbetalingsfrist for afgiften på 1 måned og 20 dage (mod ellers på 20 dage). Virksomheder, der er omfattet af ordningen, kan undlade at opkræve afgift af egne produkter, som de sælger til andre virksomheder, der er omfattet af ordningen.

7. Størrelsen og sammensætningen af det i loven omhandlede nævn ændredes. Medens det ifølge lovforslagets oprindelige formulering ikke var tanken, at erhvervsrepræsentanter skulle være medlemmer af nævnet, men blot kunne tilkaldes som sagkyndige rådgivere for nævnet, der skulle bestå af 4 dommere og 2 repræsentanter for administrationen, foretoges ifølge ændringsforslag i udvalgets betænkning den ændring, at antallet af nævnsmedlemmer forøgedes fra 6 til 8, hvoraf 2 skal være dommere, 2 skal repræsentere finansministeriet og 4 repræsentere henholdsvis detail- og engroshandel, håndværk og industri, landbrug og det område, der dækkes af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

8. Lovens ikrafttrædelsesdato fastsattes til 3. juli 1967. Der åbnedes dog mulighed for, at hoteller og restaurationer kan undlade at opkræve afgift af værelseudlejning til og servering (pension) for udlændinge i juli kvartal 1967, for så vidt aftale om ydelserne er truffet på så tidligt et tidspunkt, at virksomheden ikke ved indgåelsen af aftalen med sikkerhed har kunnet vide, om merværdiafgiften ville træde i kraft fra juli 1967.

Dette tidspunkt fastsattes ved ændringsforslag i udvalgets tillægsbetænkning til 31. marts 1967.

Der blev ved lovforslagets 1. behandling i folketinget ikke af ordførerne givet udtryk for synspunkter, der adskilte sig væsentligt fra udtalelserne ved 1. behandlingerne af de tidligere, tilsvarende lovforslag, hvortil ordførerne i øvrigt henviste. Lovforslaget anbefaledes af Peter Nielsen (S) som led i skattereformen. Henry Christensen (V), Knud Thomsen (KF), Aksel Larsen (SF) og Hilmar Baunsgaard (RV) ville lade deres tilslutning til lovforslaget afhænge af, hvad man nåede frem til under skattereformforhandlingerne, men Aksel Larsen var efter resultatet af det netop overståede nyvalg til folketinget mere optimistisk end tidligere med hensyn til et for ham tilfredsstillende udfald af skattereformforhandlingerne. Navnlig udtrykte han sin tilfredshed med, at skattefradragsreglen nu ville blive ophævet. Antonsen (LC) ønskede afgiftsprocenten forhøjet til 15, idet afgiften ellers ville indbringe for lidt til både at dække de ændringer af indkomstskattelovgivningen, som var ønsket af hans parti, og give en efter hans mening nødvendig forøgelse af statens kasseoverskud.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, hvor der imidlertid ikke opnåedes enighed om lovforslaget. Udvalget delte sig i en række mindretal, der i betænkningen afgav følgende indstillinger:

„Om de spørgsmål, som i særlig grad har været genstand for drøftelse i udvalget, ønsker det nævnte mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) at udtale, idet der i øvrigt henvises til de af ministeren stillede ændringsforslag med bemærkninger:

Mindretallet er med finansministeren enig i, at det er nødvendigt og i øvrigt mest hensigtsmæssigt, at loven træder i kraft ca. 1. juli 1967. Af praktiske grunde er datoen fastsat til 3. juli 1967.

På et enkelt område er dette standpunkt fraveget. Ved et af ministeren stillet ændringsforslag er der åbnet mulighed for, at hoteller og restaurationer kan undlade at opkræve afgift af værelseudlejning til og servering (pension) for udlændinge i juli kvartal 1967, for så vidt aftale om ydelserne er truffet på så tidligt et tidspunkt, at virksomheden ikke ved indgåelsen af aftalen med sikkerhed har kunnet vide, om merværdiafgiften ville træde i kraft fra juli 1967.

Udvalget har drøftet, om man bør opretholde den foreslåede adgang til at afregne merværdiafgiften efter betalingsmetoden. Leverancemetoden giver imidlertid de bedste muligheder for at sammenholde merværdiafgiftsregnskabet med skatteregnskabet og stemmer i det hele taget bedst med de regler, hvorefter udgifter og indtægter tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det nævnte mindretal finder derfor, at der navnlig af hensyn til ligningskontrollen ikke bør være adgang til at anvende betalingsmetoden.

Lovforslagets bestemmelser om opkrævning af merværdiafgift umiddelbart i forbindelse med importen kan eventuelt medføre, at importørerne ikke opnår samme likviditetsmæssige stilling som andre erhverv. For at undgå denne ulighed har finansministeren stillet ændringsforslag om, at afgiften ved import kan beregnes med 7 pct. i stedet for 10 pct. Importen bliver herved ud fra en gennemsnitsbetragtning ligestillet med den indenlandske omsætning. Finansministeren har endvidere givet tilsagn om, at han vil overveje at etablere en særlig kreditordning for importørerne, når dette ved en omlægning af opkrævningen af toldafgifter på grundlag af EDB bliver teknisk muligt. Det er herved forudsat, at importen i så fald skal afgiftsberigtiges med normalsatsen.

Landbrugets og fiskeriets organisationer har fremsat ønske om, at virksomhederne inden for disse erhverv kun skal indsende afgiftsangivelse til toldvæsenet én gang om året i forbindelse med afslutningen af den enkelte virksomheds regnskabsår (indkomstår), og at afgiften herefter skal indbetales i 4 lige store rater i løbet af det følgende år. Organisationerne har navnlig begrundet dette krav med praktiske regnskabsmæssige forhold.

Finansministeren har erklæret sig villig til at løse disse erhvervs regnskabsmæssige problemer ved de stillede ændringsforslag om halvårsangivelse og en indbetalingsfrist på 1 måned og 20 dage, hvilken ordning imidlertid ikke indebærer den særlige kreditfordel på 600 mill. kr., som organisationernes forslag ville medføre. Mindretallet har tiltrådt den af ministeren foreslåede ordning.

Man har under udvalgsbehandlingen drøftet en mulig ændring af bestemmelsen i lovforslagets § 18, hvorefter afgift på udgifter til repræsentation, herunder gaver, samt hotelophold og personbefordring, herunder anskaffelser og drift af personmotorkøretøjer, skulle kunne fradrages som indgående afgift. Mindretallet har imidlertid ikke fundet tilstrækkelig anledning til at lade den i lovforslaget indeholdte regel ændre.

Under drøftelserne i forbindelse med lovforslaget har mindretallet tiltrådt et forslag fra finansministeren om, at der optages forhandlinger med de interesserede erhvervsorganisationer med henblik på gennem statstilskud at sikre, at en stigning af mejerisektorens hjemmemarkedspriser som følge af indførelsen af merværdiafgiften undgås. Samtidig vil rapsordningens finansiering blive søgt ændret således, at den ikke fortsat sker over margarineprisen.

Endvidere har mindretallet tiltrådt, at finansministeren til ikrafttræden samtidig med merværdiafgiften søger gennemført et lovforslag om nedsættelse af den særlige afgift på radio- og fjernsynsapparater m. m. fra 30 pct. til 20 pct.

Finansministeren har i tilslutning hertil over for udvalget givet tilsagn om, at der snarest vil blive påbegyndt en revision af hele punktskatteområdet.

Det nævnte mindretal indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer.

Et andet mindretal (venstres medlemmer af udvalget) vil modsætte sig lovforslagets gennemførelse og vil stemme imod det ved 3. behandling.

Under de gældende skattepolitiske forudsætninger for en skattereform og indførelse af samtidighedsskat — forudsætninger, som mindretallet i øvrigt har erklæret at ville forhandle under — anser mindretallet en samtidig gennemførelse af en almindelig merværdiafgift på alle vareområder for unødvendig.

Den forudsætning, hvorunder merværdiafgiften tidligere forhandledes, nemlig at hele merværdiafgiftens nettoprovenu var sikret til en tilsvarende sænkning af indkomstbeskatningen, er der efter mindretallets opfattelse heller ikke mere tilfredsstillende politisk sikkerhed for. Mindretallet betragter derfor i den givne situation forslaget om en almindelig omsætningsafgift som både unødvendigt og urimeligt. Her må det ikke mindst tages i betragtning, at forslagets gennemførelse vil bevirke et meget betydeligt administrativt besvær for tusinder af danske virksomheder. Det må efter mindretallets opfattelse også erindres, at en indkomstskattereform og især en ny opkrævningsmetode baseret på samtidighedsskat vil stille meget betydelige administrative krav til det danske samfund. Det moderne samfund må tage alvorligt på problemstillingen omkring nye, store administrative byrder.

Mindretallet opfordrer i stedet til, at der nu gennemføres en skattereform uden denne merværdiafgift, men således at skattereformen fra sin start baseres på de to øvrige forudsætninger:

1) Overgang til beskatning af samtidig indkomst.

2) Ophævelse af fradragsretten for statsindkomstskat mod afløsning af et andet skatteloft, men med bevarelse af fradragsretten for de kommunale skatter.

Mindretallet har tilbudt at medvirke til at søge denne reform gennemarbejdet og vedtaget inden folketingets sommerferie.

Mindretallets forslag til principperne for og indholdet af en sådan skattereform fremgår af den samtidig afgivne betænkning til forslagene om kildeskat.

Et tredje mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) har tidligere erklæret sig rede til at stemme for en merværdiafgift på 10 pct. under forudsætning af,

at denne afgift indgik i en samlet skattereform, der kunne medføre en omlægning af beskatningen fra skat på indkomst og opsparing til skat på forbruget,

at der ved merværdiafgiftens udformning blev taget videst muligt hensyn til de af erhvervslivet fremførte synspunkter med hensyn til afgiftens administration, og endelig under den forudsætning,

at der samtidig med merværdiafgiftens gennemførelse nødvendigvis måtte ske en forenkling og tilpasning af en række af de gældende forbrugsafgifter.

Da det ikke under lovforslagets behandling i udvalget er lykkedes at opnå imødekommenhed over for ønskerne i disse henseender, kan mindretallet ikke medvirke ved lovforslagets gennemførelse.

Et fjerde mindretal (det radikale venstres medlemmer af udvalget) beklager, at finansministeren har besluttet sig for i forbindelse med indførelse af merværdiafgiften at udforme en skattelovgivning, der ikke på tilfredsstillende måde løser de væsentlige skatteproblemer. Mindretallets forudsætninger for en eventuel medvirken til gennemførelse af en merværdiafgift har blandt andet været, at der skete en lempelse i den direkte beskatning, og at der igennem en forenkling af fradragsreglerne tilvejebragtes grundlag for en ensartet beskatning af skatteydere med samme indtægt. Finansministerens udkast til skatteskala kan i givet fald medføre en øget beskatning af selv beskedne mellemindtægter, blandt andet fordi den ikke i tilstrækkelig grad imødekommer mindretallets forslag om automatisk indkomstregulering af skalagrænserne. Når hertil kommer de øgede byrder som følge af merværdiafgiften, er der ikke tilvejebragt en tilfredsstillende skattereform.

Der har såvel fra udvalget som gennem henvendelser fra erhvervslivet været fremført en række tekniske indvendinger mod forslagets udformning, som finansministeren ikke har taget hensyn til. Mindretallet beklager, at det på denne baggrund ikke kan medvirke til forslagets gennemførelse."

Udvalgets bilagsmateriale optryktes i et særligt bilagshæfte som en fortsættelse af det materiale, som de tilsvarende folketingsudvalg i folketingssamlingerne 1964-65 og 1965-66 havde ladet optrykke i deres beretninger.

Efter at de af finansministeren foreslåede ændringer, hvoraf de væsentligste er omtalt i det foregående, var vedtaget — bortfaldet af valgfriheden mellem betalingsmetoden og leverancemetoden ved, at lovforslagets § 13 forkastedes med 90 stemmer mod 72, medens 12 medlemmer undlod at stemme — vedtoges lovforslaget med disse ændringer ved 3. behandling med 90 stemmer mod 86 (V, KF, LC), medens 1 medlem (Grønl.) undlod at stemme. Afstemningen foregik ved navneopråb.