Ved loven er der sket en skærpelse af reglerne om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Efter de hidtidige regler blev kun 2/3 af den indvundne fortjeneste medregnet ved opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst. Svarende hertil var der kun fradragsret for 2/3 af de konstaterede tab. Fra den 1. januar 1967 skal fortjeneste og tab imidlertid fuldt ud medregnes i skattepligtig særlig indkomst. En vis lempelse af beskatningen følger til gengæld af en regel om, at der skal ydes et særligt skattefrit fradrag på 2.000 kr. i den for det enkelte indkomstår opgjorte nettofortjeneste ved afståelse af aktier m. v.

Videre er der ved loven gennemført visse ændringer i reglerne om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Det drejer sig om:

a. fritagelsesreglerne for en- og tofamilieshuse,

b. fradraget på indtil 40.000 kr. i den opgjorte fortjeneste på fast ejendom,

c. indføjelse af regler om beskatning af fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder og

d. bestemmelser om beskatning af udlændinges fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Tillige indeholder loven en bemyndigelse for finansministeren til at indrømme henstand med betalingen af den skat, der skal svares som følge af ekspropriation af fast ejendom, indtil erstatningssummen er endeligt fastsat og udbetalt.

Endelig er — ud over en række redaktionelle ændringer — ved loven gennemført bestemmelser om, at vederlag for konkurrenceklausuler og beløb, der betales til afløsning af en uafdækket pensionsordning, skal beskattes som særlig indkomst.

Ved fremsættelsen havde lovforslaget på visse punkter en anden affattelse end ved dets endelige vedtagelse, idet det særlige skattefri fradrag på 2.000 kr. ved afståelse af aktier m. v. først blev indsat i lovforslaget under udvalgsbehandlingen i folketinget. Samtidig foretoges en ændring af lovens ikrafttrædelsesdato fra den 15. december 1966 til den 1. januar 1967. Om begrundelsen for ændringerne henvises til det nedenfor anførte.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med den nedenfor omtalte lov om ændring af lov om beskatningen af medlemmer af investeringsforeninger.

Ved 1. behandling fremhævede Peter Nielsen (S) som sit partis principielle synspunkt, at arbejdsfri indtægter ikke burde beskattes lempeligere end arbejdsskabte. Samtidig måtte man dog erkende, at arbejdsfri indtægter navnlig ved aktiesalg mange gange optrådte som en art merindkomst, hvorfor det ville være rimeligt at beskatte dem lempeligere.

På venstres vegne gjorde Ib Thyregod (V) opmærksom på, at venstre ved tidligere lejligheder havde ytret store betænkeligheder ved øget kapitalvindingsskat for aktier. Lovforslaget ville i øvrigt give anledning til en betydeligt forøget administration, som ikke ville stå i rimeligt forhold til det udbytte, som kunne opnås fra statens side. Endvidere fandt han det uheldigt, at ikrafttrædelsestidspunktet var fastsat således, at loven ville få tilbagevirkende kraft. Derimod ytrede han tilfredshed med andre af de foreslåede bestemmelser. Dette gjaldt således reglerne om ejerlejligheder og reglerne vedrørende skatteudlændinge.

Også Haunstrup Clemmensen (KF) udtalte sig på samme linje. Navnlig vendte han sig mod den foreslåede forhøjelse af beskatningen af aktieafsætningen, idet han gav udtryk for, at finansministeren i alt for ringe grad havde taget hensyn til, at der i forvejen var tale om dobbeltbeskatning.

Derimod ytrede Ømann (SF) tilfredshed med den udviklingstendens, lovforslaget indebar. Han var således glad over den foreslåede stramning af beskatningen af avancer på aktier, som han hilste velkommen som indledning til en reform af denne lovgivning. Efter hans opfattelse var det imidlertid en fejl, at man generelt sløjfede særlig indkomstskat på parcelhusene, og i konsekvens heraf kunne han ikke indse det rimelige i at sidestille ejerlejligheder med parcelhuse. Endelig fandt han, at det burde overvejes, om der ikke var anledning til at inddrage andre områder, f. eks. avancer på obligationer, under lovgivningen om særlig indkomstskat.

Som ordfører for det radikale venstre udtalte A. C. Normann, at han fandt så mange forbedringer i lovforslaget, at hans parti gerne medvirkede til en positiv behandling. Også han var imidlertid betænkelig ved det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, hvorved man krænkede et væsentligt retsetisk princip. Endvidere fandt han, at der burde gennemføres lempelser for de helt små kapitalgevinster.

Også Niels Westerby (LC) var mod at give loven tilbagevirkende kraft. Herudover markerede lovforslaget efter hans mening i de fleste henseender et fremskridt. Dette gjaldt i princippet også den foreslåede beskatning af aktiegevinster, som i øvrigt burde give anledning til, at man foretog en principiel overvejelse af hele aktieselskabsbeskatningen og beskatningen af aktieindkomster.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav en betænkning, der indeholdt de to ovenfor omtalte ændringsforslag, stillet af finansministeren og tiltrådt af hele udvalget.

Om ændringsforslaget vedrørende det særlige skattefri fradrag på 2.000 kr. ved afståelse af aktier m. v. (hvortil kommer det særlige beregningsfradrag på 1.000 kr., jfr. § 9 i loven om særlig indkomstskat, således at det samlede fradrag kommer op på 3.000 kr.) var i betænkningen oplyst, at det ville betyde, at den foreslåede skærpelse af aktionærbeskatningen ville bortfalde eller afbødes for de mindre aktiegevinsters vedkommende.

Ændringsforslaget vedrørende ikrafttrædelsestidspunktet var begrundet i hensynet til, at skattepligtige personer, der har kalenderåret som regnskabsår, allerede havde indgivet selvangivelse for året 1966. Ved at vælge datoen 1. januar 1967 ville man i øvrigt opnå, at overgangen faldt sammen med regnskabsårets begyndelse for det store antal skattepligtige, der har kalenderåret som regnskabsår.

Udvalget delte sig op i tre mindretal, hvoraf det største (socialdemokratiets og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de ovenfor nævnte ændringer.

Et andet mindretal (venstres og det konservative folkepar tis medlemmer af udvalget) tilsluttede sig visse dele af lovforslaget, herunder de i forslaget indeholdte ændringer af reglerne om beskatning af fortjenesten ved afståelse af fast ejendom, ligesom, man fremhævede, at de af finansministeren fremsatte ændringsforslag var forbedringer i forhold til de oprindeligt foreslåede bestemmelser. Mindretallet kunne derimod ikke tiltræde de i lovforslaget indeholdte regler om forhøjelse af beskatningen af fortjeneste på aktier og lignende værdipapirer og tilkendegav af denne grund at ville stemme imod lovforslagets vedtagelse.

Endelig stillede et tredje mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) ændringsforslag, hvorefter den foreslåede skattefritagelse for ejerlejligheder skulle udgå af loven. Mindretallet tilkendegav i øvrigt at kunne tiltræde lovforslaget og de af finansministeren foreslåede ændringer.

Ved 2. behandling vedtoges de af finansministeren stillede ændringsforslag, medens den af socialistisk folkeparti foreslåede ændring forkastedes.

Ved 3. behandling stillede finansministeren et ændringsforslag, som imidlertid alene var en konsekvens af de i lovforslaget indeholdte bestemmelser om beskatning som særlig indkomst af vederlag for påtagelse af konkurrenceklausuler og afløsning af pensionstilsagn og kun gik ud på også at bringe disse regler til anvendelse på fraflyttere. Ændringsforslaget gav ikke anledning til debat og vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget vedtoges herefter med 104 stemmer mod 64 (V og KF).