Finanslovforslaget svarede ganske til det forslag, finansministeren af hensyn til den i grundlovens § 45 fastsatte tidsfrist havde fremsat den 17. november 1966 — umiddelbart før folketingsvalget.

Finanslovforslagets drifts- og anlægsbudget udviste ved fremsættelsen indtægter til beløb af 18.994 mill. kr. og udgifter til beløb 17.738 mill. kr., så at der var budgetteret et overskud på 1.256 mill. kr. Disse beløb ændredes under sagens behandling i folketinget til henholdsvis 19.068 mill. kr., 18.279 mill. kr. og 789 mill. kr., hvorved det anslåede overskud formindskedes med 467 mill. kr.

Ved fremsættelsen kunne finansministeren stort set henvise til sine bemærkninger til det ovenfor omtalte finanslovforslag, som fremsattes før folketingsvalget i 1966.

Finansministeren fremhævede, at finanslovforslaget — ligesom 3 års budgetoverslagene — var udarbejdet under forudsætning af uændret lovgivning, idet der dog var taget hensyn til konsekvenserne af enkelte nye lovforslag med statsfinansielt sigte eller af forlængelse af gældende love.

I overensstemmelse med sædvanlig praksis var i forslaget indarbejdet reserver til dækning af merudgifter ved nye bevillingsforslag, det i finansårets løb måtte vise sig nødvendigt at søge bevillingsmyndighedernes tilslutning til.

Som tillægsbevillillgsreserver var optaget 200 mill. kr., fordelt med 100 mill. kr. på driftsbudgettet, 40 mill. kr. til anlægsarbejder, 30 mill. kr. til ejendomserhvervelser og 30 mill. kr. til udlån. De tilsvarende reserver androg i finansåret 1966-67 i alt 195 mill. kr.

Herudover var på forslaget afsat en reserve på 1,3 milliarder kr. til imødegåelse af løn- og prisstigninger samt til landbrugsstøtte ud over de bevillinger, der i henhold til gældende lovgivning var optaget på forslagets §§ 11 og 13. Det drejede sig om 50 mill. kr. til kornordningen og 40 mill. kr. til nedbringelse af landbrugets amtskommunale grundskyld, eller i alt 90 mill. kr.

Efter sædvane indledtes finanslovens 1. behandling af partiernes finanspolitiske ordførere. Endvidere havde Knud Hertling (Grønl.) ordet. Derpå talte stats- og udenrigsministeren, finansministeren og ministeren for Grønland. Herudover havde enkelte andre ordet for korte bemærkninger.

Under sit første indlæg fremsatte Niels Westerby (LC) følgende forslag til motiveret dagsorden:

„For at bremse inflationen udtaler folketinget,

at alle befolkningsgruppers indtægtsfremgang i 1967 må holde trit med produktionsstigningen,

at alle — ganske særligt organisationer og sammenslutninger — indtrængende opfordres til at medvirke hertil,

at folketinget — hvis indtægtsfremgangen alligevel stiger mere end produktionen — omgående vil inddrage den del af indtægtsstigningen, der ikke er dækning for i produktionen, og

at arbejdet med at forbedre statistikken over de selvstændige erhvervsdrivendes indkomster må fremskyndes.

Folketinget fortsætter derefter behandlingen af finanslovforslaget."

Fremsættelsen af dette forslag førte til, at Per Hækkerup (S) fremsatte sålydende forslag til motiveret dagsorden:

„For ikke i folketinget at foretage noget, der kan forstyrre forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, afvises den først foreslåede dagsorden,

og tinget fortsætter forhandlingen om finanslovforslaget."

Begge de to forslag indgik i den videre finanslovdebat og kom til afstemning ved debattens slutning. Her vedtoges den af Per Hækkerup foreslåede dagsorden med 82 stemmer (S og SF) mod 4 (LC), medens 53 medlemmer (V, KF og RV) undlod at stemme.

Efter at forhandlingen var afsluttet, henvistes finanslovforslaget til finansudvalget, der i februar afgav en betænkning med følgende indhold:

„Udvalget har gennemgået finanslovforslagets enkelte paragraffer og har herunder stillet en række skriftlige spørgsmål til ministrene, hvis svar herpå er ordnet efter paragrafrækkefølgen og anført i det til betænkningen knyttede bilag.

Der er endvidere holdt samråd med følgende ministre: stats- og udenrigsministeren, finansministeren, ministeren for kulturelle anliggender, indenrigsministeren, socialministeren, ministeren for Grønland, forsvarsministeren, boligministeren, landbrugsministeren, undervisningsministeren, økonomiministeren, ministeren for offentlige arbejder og ministeren for familiens anliggender, og de under samrådene behandlede emner er ligeledes ordnet efter paragraffer og anført i bilaget.

De af ministrene under udvalgsbehandlingen foreslåede ændringer vil sammen med udvalgets egne ændringsforslag ligesom i tidligere folketingsår blive stillet som ændringsforslag til lovforslaget ved dets 3. behandling.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) erklærer, at deres parti ved lovforslagets 2. behandling vil stemme imod § 2.K. Våbenarsenalet, § 2.L. Ammunitionsarsenalet, § 2.N. Den militære klædefabrik, § 2.0. Orlogsværftet, § 10.2.01.67. Danmarks bidrag til Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), § 10.2.01.67. Danmarks bidrag til Det Atlantiske Institut, § 13.3. Udskrivningsvæsenet, § 22. Forsvarsministeriet (hovedkontiene 10., 11.-27., 30., 40., 50., 60., 62., 81 og 82.), § 27.1.09. Våbenarsenalet, § 27.1.10. Ammunitionsarsenalet, § 27.1.12. Den militære klædefabrik, § 27.1.13. Orlogsværftet, § 27.2.22. Forsvarsministeriet. Militærafsnit (01., 02.), og Internationale anlægsprogrammer m. v. (100.), og hverken vil stemme for eller imod § 13.4. Civilforsvaret."

Ved 2. behandling, der blev ganske kortvarig, vedtoges lovforslagets paragraffer med eller uden afstemning.

Lovforslaget gik derefter til fornyet behandling i finansudvalget, der afgav en tillægsbetænkning med i alt 390 ændringsforslag.

I sin tillægsbetænkning anførte finansudvalget følgende:

„Når henses til, at der ikke i nogen 2 års periode siden 1960 har kunnet konstateres en stigning i bruttonationalproduktet, målt i årets priser, på mere end 26 pct., finder man, at det med en stigning i såvel de almindelige driftsudgifter som i drifts- og anlægsudgifterne under ét på ca. 35 pct. fra 1965-66 til 1967-68 må forudses, at statens udgifter stiger i stærkere takt end produktionen.

Man finder derfor, at det i højere grad end hidtil bl. a. vil være påkrævet at have opmærksomheden henledt på statens lønudgifter, hvorfor man henstiller til regeringen at rette søgelyset mod såvel ansættelses- som personalepolitikken. Hvad ansættelserne angår, må man henstille, at forslag om personaleudvidelser og nye honorarordninger i højere grad end hidtil forelægges finansudvalget til forhåndsgodkendelse, inden optagelse på bevillingslovforslag finder sted. Med hensyn til personalepolitikken må man opfordre regeringen til at pålægge de enkelte ministeriers og styrelsers chefer at gennemgå deres forretningsområder meget nøje, eventuelt med bistand fra rationaliseringseksperter, for at finde frem til en sådan tilrettelæggelse af arbejdet, at det kan udføres uden brug af overkvalificeret arbejdskraft.

En gennemgribende rationalisering af ministeriernes og styrelsernes arbejdsgang forventes enten at kunne frigøre en del af det højt uddannede personale, som der fra alle sider er stærk efterspørgsel efter, eller at kunne begrænse statens efterspørgsel herefter. Ud over en sådan simplificering af arbejdsgangen må rationaliseringen have det videre perspektiv, at der skal foretages en udskillelse af arbejdsprocesser i grupper, hvoraf nogle, f. eks. de for elektronisk databehandling egnede, henlægges til mere centrale organer, medens andre, der ikke behøver at blive udført centralt, decentraliseres i det omfang, dette er hensigtsmæssigt.

Sideløbende med en sådan rationalisering af de hidtidige statsopgaver må der foretages en vurdering af deres betydning med henblik på en nedlæggelse af funktioner, som der ikke længere er et rimeligt behov for at opretholde. Med det formål at opnå en løsning af de problemer, der i forbindelse med institutioners og funktioners nedlæggelse, sammenlægning eller udflytning kan opstå i forholdet mellem staten og det tjenestemandsansatte personale, må man henstille til regeringen at foranledige, at tjenestemandskommissionens overvejelser vedrørende disse forhold fremmes.

Man må endvidere henstille til finansministeren at pålægge ministeriernes og styrelsernes chefer at foretage en gennemgang af de under deres administrationsområder hørende tilskudskonti. Kan der herunder blandt de lovbundne tilskud fremdrages nogle, som tiden eller udviklingen er løbet fra, må de pågældende love tages op til revision. Dette må også gælde for love, der indeholder bemyndigelse for ministre til at yde tilskud under forudsætning af visse betingelsers opfyldelse, hvis forudsætningerne for disse tilskudsbestemmelser har ændret sig siden lovenes vedtagelse.

Endelig konstaterer man, at investeringerne — enten man alene betragter de egentlige anlægsudgifter under §§ 26-28 eller hertil lægger de under § 30.I.C.1. opførte lånefinansierede anlæg — ligeledes stiger med ca. 35 pct. i 2 års perioden fra 1965-66 til 1967-68. Uden at gå ind på, om denne stigningstakt er rimelig eller tilfredsstillende set isoleret eller i forhold til stigningen i driftsudgifterne, må man stille sig tvivlende over for, om planlægningen af investeringsbeløbenes fordeling såvel mellem de forskellige områder som inden for disse mellem de forskellige projekter er hensigtsmæssig. Også her synes der at være hinanden krydsende hensyn, der gør sig gældende. Når f. eks. anlægsvirksomheden inden for ét forsorgsområde hævdes at være blevet forfordelt til fordel for anlægsvirksomheden inden for et andet forsorgsområde, kan dette vel ses som en erkendelse af, at der i en situation med flere opgaver, end der er midler til, må foretages en prioritering af opgaverne. Når man til trods for denne erkendelse alligevel kan konstatere, at der inden for adskillige områder samtidig er et stort antal projekter i gang med det resultat, at disse projekter må af vildes over for lang tid, fordi den samlede bevillings begrænsede størrelse ikke tillader, at projekterne færdiggøres inden for en optimal byggeperiode, må man erkende, at der savnes en hensigtsmæssig prioritetsorden inden for de pågældende områder. Dette synes at være et træk, der går igen inden for flere investeringsområder. Ved en fornuftig prioritering af opgaverne kan man formentlig med et færre antal byggepladser afvikle de enkelte projekter hurtigere og billigere og alligevel få samtlige projekter gennemført inden for en kortere periode. Man må derfor indskærpe de planlæggende myndigheder at lægge mere vægt på prioriteringsproblemets hensigtsmæssige løsning.

Finansudvalget konstaterer med tilfredshed 3 års budgetternes forelæggelse, samt at indeværende finansårs budget påregnes stort set at kunne holde såvel for hovedtallenes som for de afsatte reservers vedkommende.

Herefter indstiller et flertal (finansudvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlemmer) finanslovforslaget til vedtagelse med de af ministrene stillede ændringsforslag under nr. 1-390.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget), der ved finanslovforslagets 2. behandling har stemt imod de til militære formål foreslåede bevillinger, vil stemme imod det under nr. 120 stillede ændringsforslag om forhøjelse af Danmarks bidrag til NATO med 870.000 kr. og vil i øvrigt nærmere redegøre for sin stilling ved finanslovforslagets 3. behandling."

Udover de i tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag fremsatte finansministeren ved lovforslagets 3. behandling yderligere ti underændringsforslag.

Ved 3. behandling blev de stillede ændringsforslag og underændringsforslag vedtaget med eller uden afstemning. Finanslovforslaget vedtoges som helhed derefter enstemmigt med 168 stemmer.