Lovens § 1 bestemmer, at 13. alm. vurdering, der i henhold til §§ 1 og 3 i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 305 af 1. august 1960, skulle finde sted pr. 1. september 1964, udskydes et år, så at vurderingen først finder sted pr. 1. september 1965. Den vil altså først danne grundlag for beskatningen for skatteåret 1966-67 og følgende skatteår. Der skal derfor ifølge § 2 pr. 1. september 1964 finde en årsomvurdering sted efter vurderingslovens regler.
I § 3 indeholdes bestemmelser, hvorefter de vurderinger, der er opført på årsomvurderingsfortegnelserne pr. 1. september 1963 og 1. september 1964 (det vil stort set sige vurderingerne foretaget i tidsrummene efter 1. september 1962 til 1. september 1963 og efter 1. september 1963 til 1. september 1964) — og som ellers normalt skulle have haft skattemæssige virkninger fra 1. april 1964 eller 1. april 1965 alligevel i de fleste tilfælde ikke skal lægges til grund for beregningen af grundskylden til staten og kommunerne samt grundstigningssky lden. Hovedprincippet i disse tilfælde er derimod det, at de pågældende skatter fortsat kun skal beregnes på grundlag af den foregående vurdering, medmindre den nye vurdering er lavere end den ansættelse, der ligger til grund for de hidtidige beregninger.
Ifølge § 3, stk. 1, gælder dette for det første omvurderinger ved årsomvurderingerne pr. 1. september 1963 og pr. 1. september 1964 af selvstændigt vurderede ejendomme, når vurderingerne alene er foretaget efter en eller flere af bestemmelserne i statsejendomsskattelovens § 2, stk. 2, nr. 1 (afholdelse af bekostninger på mindst 5.000 kr. til forbedringer af bygninger eller grunden), nr. 6 (værdistigning på grund af anlæg af jernbaner, gader, veje, pladser o. lign.), nr. 7 (væsentlig skade ved brand, storm o. lign.), nr. 8 (værdiforringelse på grund af offentlige foranstaltninger), nr. 10 (begærede omvurderinger af selvstændigt vurderede ejendomme), nr. 11 (forandringer, som ifølge vurderingsloven nødvendiggør ny vurdering) og nr. 12 (salg af selvstændigt vurderede ejendomme mere end 75 pct. over den tidligere ejendomsværdi). Det samme gælder ansættelser, som i tiden 1. september 1962-1. september 1964 er foretaget ved vurderinger i henhold til vurderingslovens § 4 af selvstændigt vurderede ejendomme (begærede omvurderinger uden for de almindelige vurderinger og årsomvurderinger).
Ifølge § 3, stk. 2 og stk. 4, gælder tilsvarende regler, hvor en ejendom er omvurderet ved de nævnte vurderinger, fordi der er fraskilt et areal fra den.
For ejendomme, der er omvurderet ved de nævnte vurderinger i anledning af, at der til ejendommen er lagt et areal, foretages beregningen af grundskyld til staten og kommunerne og grundstigningsskyld ifølge § 3, stk. 3 og stk. 4, ikke på grundlag af den nye grundværdi for den samlede ej endom, men på grundlag af den oprindelige ejendoms hidtidige vurdering med tillæg af det beløb, hvormed det tillagte areal indgår i grundværdien ved omvurderingen.
I det oprindelige lovforslag omfattede § 3 ikke årsomvurderinger i anledning af salg (vurderingslovens § 2, stk. 2, nr. 12), men disse omvurderinger omhandledes i § 4, som bestemte, at grundskatterne af disse ejendomme under visse betingelser skulle svares efter den hidtidige ansættelse. Det krævedes i almindelighed, at ejendommens areal ikke oversteg 1400 m2, og at den udelukkende eller i alt overvejende omfang brugtes til helårsbeboelse og højst indeholdt 2 lejligheder, hvoraf en beboedes af ejeren selv. Bestemmelsen omfattede de fleste 1 og 2 familieshuse, og hvis arealet var større end 1400 m2, var der mulighed for dispensation, hvis der ikke kunne udstykkes en selvstændig parcel fra ejendommen. Denne paragraf udgik imidlertid under behandlingen i folketinget, så at omvurderinger i anledning af salg skulle behandles efter reglerne i § 3 på samme måde som andre ansættelser af „hele ejendomme". Tillige undergik § 3 forskellige redaktionelle ændringer, bl. a. således at det fastslås, at det ikke som forudsat i den oprindelige affattelse er påkrævet, at grundskylden og grundstigningsskylden svares på grundlag af samme vurdering, men disse skatter skal hver for sig beregnes på grundlag af den vurdering, der giver det for ejeren gunstigste resultat.
Lovens § 4, der indsattes under behandlingen i folketinget i stedet for den udgåede paragraf om omvurderinger i anledning af salg, bestemmer, at grundstigningsskylden for „nye ejendomme" og "restejendomme" ved alle de udstykningsvurderinger, der får skattemæssig virkning første gang for skatteåret 1965-66 (altså normalt udstykningsvurderinger, der er foretaget efter 1. september 1963 og til og med 1. september 1964), føres tilbage til niveauet ved 12. alm. vurdering. Bestemmelsen har kun relation til grundstigningsskylden, idet de pågældende omvurderinger fortsat skal behandles som tidligere anført, for så vidt angår grundskylden til staten og kommunerne, jfr. § 3, stk. 4.
I de af § 4 omfattede tilfælde svares grundstigningsskylden af den pågældende restejendom eller nye ejendom af en forholdsmæssig del af den afgiftspligtige grundstigning, der ved 12. alm. vurdering påhvilede den ejendom, hvorunder restejendommen eller den nye ejendom da var vurderet. Hvis omvurderingen skyldes, at der til ejendommen er lagt et areal, gås der ud fra den grundstigningsskyld, der påhviler den oprindelige ejendom med tillæg af en forholdsmæssig del af en for det tillagte areal beregnet andel af grundstigningsskylden, der påhvilede den ejendom, hvorunder det tillagte areal var vurderet ved 12. alm. vurdering.
I bemærkningerne til paragraffen (i udvalgsbetænkningen) udtaltes :
„Når man ikke i den foreslåede nye § 4 har medtaget også de udstykningsvurderinger, der får skattemæssig virkning første gang for skatteåret 1964-65 (altså normalt udstykningsvurderinger, der er foretaget efter 1. september 1962 og til og med 1. september 1963), skyldes det, dels at en sådan bestemmelse ville kunne gribe for forstyrrende ind i visse kommuners budgetlægning for indeværende skatteår med hensyn til deres andel i grundstigningsskylden, dels at oppebørselsmyndighederne ikke vil kunne nå at få foretaget de fornødne fordelinger og beregninger inden påbegyndelsen af opkrævningen for indeværende skatteår."
Endelig fastsætter lovens § 5, at den ved lov nr. 221 af 31. maj 1963 indførte nye regel i statsejendomsskattelovens § 14, stk. 5, vedrørende visse vurderinger af landbrugsejendomme og -arealer beliggende i byudviklingsområderne — som kun var gældende for tiden indtil 13. alm. vurdering pr. 1. september 1964, (jfr. årbog 1962-63, side 128) — i konsekvens af denne vurderings udskydelse forlænges for tiden indtil 13. alm. vurdering den 1. september 1965.
Forslaget til loven fremsattes sammen med forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m. v. (se ovenfor under nr. 17), forslag til lov om fritagelse for grundstigningsskyld for skatteårene 1961-62 og 1962-63 af landbrugsejendomme (se ovenfor under nr. 23) og forslag til lov om ændring i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (se ovenfor under nr. 15).
I bemærkningerne til lovforslaget begrundedes fremsættelsen bl. a. med, at der for tiden er ekspertundersøgelser med relation til ejendomsskatterne i gang i en række udvalg. Der er således et udvalg, som undersøger størrelsen af boligudgifterne for henholdsvis lejere og ejere af eget hus. Der er et udvalg, som undersøger byrdefordelingen mellem staten og kommunerne. Endelig er der nedsat et udvalg med den særlige opgave at undersøge mulighederne for en forenkling af ejendomsbeskatningen. Det sidstnævnte udvalg havde afgivet to foreløbige indstillinger, optrykt som bilag til lovforslaget, dels om nogle ændringer i om vurderingsreglerne, dels om grundstigningsskyld af udlejningsejendomme. Udvalget foreslog på grund af tekniskadministrative vanskeligheder ved at gennemføre en ordning, der tilsigter en ligestilling på dette område mellem ejere af en- og tofamilieshuse og lejere i beboelsesejendomme, at man i stedet for eventuelle begrænsede foranstaltninger for beboelsesejendomme generelt udskød virkningerne for grundstigningsskylden af den 13. alm. vurdering, således at det igangværende udvalgsarbejde kunne tilendebringes, inden der udarbejdes forslag til ændringer i den bestående ordning, men da det tillige er muligt, at der må foretages ændringer i den kommunale ejendomsbeskatning, fandt regeringen det mere hensigtsmæssigt at udskyde vurderingen og fortsætte med det nuværende vurderingsgrundlag endnu et år. Ved fremsættelsen oplyste finansministeren, at direktivet til udvalget vedrørende forenkling af ejendomsbeskatningen ville bestå i en anmodning til udvalget om at udarbejde en redegørelse vedrørende spørgsmålet om fiksering af grundstigningsskylden og om på grundlag heraf at udfærdige et lovforslag om en sådan fiksering. Det skulle herved lægges til grund, at fikseringen principielt skal foretages på grundlag af 12. alm. vurdering også for ejendomme, der senere er blevet omvurderet, ligesom det burde tilstræbes, at grundstigningsskylden for nyudstykkede byggegrunde skulle føres tilbage til niveauet ved denne vurdering. For arealer, som er egnet til udstykning, burde det dog overvejes at bevare grundskylden på det højere niveau, i hvert fald indtil udstykning og bebyggelse havde fundet sted. I forbindelse hermed anmodedes udvalget om at overveje, om en eventuel tilbøjelighed til at holde udstykningsmoden jord tilbage i spekulationshensigt — når grundstigningsskylden er fikseret — modvirkes tilstrækkeligt ved den alm. grundskyldsbeskatning, eller om den bør søges modvirket ved en særlig grundskyld på sådanne arealer eller ved andre foranstaltninger.
Ved 1. behandling tiltrådtes lovforslaget af Ove Hansen (S), Helge Larsen (RV) og Herluf Rasmussen (SF). Axel Kristensen (V) og Gottschalck-Hansen (KF) fremhævede, at forslaget kun i ringe grad imødekom deres partiers principielle krav om grundstigningsskyldens fuldstændige afskaffelse, som var indeholdt i det af dem fremsatte forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af grundstigningsskylden (side 526). Mose Hansen (Uafh) erklærede, at hans parti ligeledes stod på standpunktet grundstigningsskyldens afskaffelse og ville afvente resultatet af folketingsudvalgets arbejde.
I betænkningen fra det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, optryktes som bilag udkastet til det foran refererede direktiv til udvalget om forenkling af ejendomsskatterne. Endvidere stilledes af finansministeren med udvalgets tilslutning ændringsforslag om en ændret affattelse af §§ 3 og 4, jfr. omtalen foran af disse paragraffer.
Om nogle i udvalget rejste spørgsmål udtaltes i betænkningen:
„Lovforslagets § 1 indeholder alene bestemmelse om tidspunktet for afholdelsen af den 13. alm. vurdering.
Finansministeren har imidlertid over for udvalget udtalt, at det må anses for hensigtsmæssigt, at man bibeholder de 4-årige vurde- ringsperioder fremover, således at 14. alm. vurdering finder sted den 1. september 1969, 15. alm. vurdering den 1. september 1973 og så fremdeles.
Der vil i forbindelse med den almindelige revision, der senere skal foretages med hensyn til statsejendomsskatteloven, blive fremsat forslag herom, ligesom der samtidig vil blive fremsat forslag om udskydelse i et år af de nuværende funktionsperioder for vurderingsmænd, vurderingsformænd og sagkyndige medhjælpere ved vurderingerne.
I anledning af, at der i udvalget har været rejst spørgsmål om rækkevidden af lovforslaget, udtaler udvalget med tilslutning af finansministeren, at lovforslaget alene har relation til de grundskyldbeløb og de grundstigningsskyldbeløb, der skal betales af grundejerne, men derimod intet ændrer med hensyn til de gældende regler for ansættelse af grundværdier og beregning af afgiftspligtig grundstigning.
Der skal således stadig beregnes ny afgiftspligtig grundstigning for omvurderede ejendomme også i de tilfælde, hvor
grundstigningsskylden stadig skal svares på grundlag af den tidligere beregning, og den nyberegnede afgiftspligtige grundstigning finder anvendelse på alle andre områder end med hensyn til svarelsen af grundstigningsskylden; lovforslaget ændrer f. eks. intet ved reglen i § 52 i loven om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme om fradrag af den afgiftspligtige grundstigning ved beregning af formueskat o. lign., ligesom der heller ikke ændres noget i reglerne i lovens §§ 62-64 om forholdene ved salg af fast ejendom; det er den fuldt beregnede afgiftspligtige grundstigning, der her kommer i betragtning, også i de tilfælde hvor grundstigningsskylden efter lovforslaget skal svares af et lavere beløb."
Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse med de foreslåede ændringer.
Der var følgende to mindretalsudtalelser:
„Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke tiltræde det af finansministeren formulerede udkast til direktiv for udvalget vedrørende forenkling af ejendomsbeskatningen m. v., fordi dette direktiv fastslår, at grundstigningsskylden skal fikseres på 1960-niveauet, samt fordi næstsidste og sidste punktum ud over en fikseret grundstigningsskyld på dette niveau tager sigte på eventuel bevarelse af grundstigningsskyld for arealer, der er egnet til udstykning og er omvurderet siden 1960, på det højere niveau og på eventuelt at erstatte grundstigningsskylden i visse tilfælde med indgreb af lignende karakter blot under et andet navn.
Mindretallet fastholder det standpunkt, at grundstigningsskylden helt bør bortfalde efter 13. almindelige vurdering. Da folketinget ved afstemningen over forslag til folketingsbeslutning 0111 ophævelse af grundstigningsskylden får lejlighed til at tilkendegive partiernes principielle standpunkt til grundstigningsskylden, skal mindretallet herom ikke fremføre yderligere.
Mindretallet beklager udskydelsen af 13. almindelige vurdering, fordi man derved udskyder muligheden for grundstigningsskyldens endelige afskaffelse et år mere end nødvendigt. I udvalget har mindretallet derfor rejst den tanke, at 13. almindelige vurdering foretages til normal tid, men at alle skattemæssige virkninger udskydes 1 år. Dette har finansministeren afvist med henvisning til tidnød. Mindretallet kan ikke godkende denne motivering, da en udskydelse af virkningerne et år vil give ekstra tid til disposition, og mindretallet beklager derfor ministerens afvisning.
Da lovforslaget ikke tager stilling til selve spørgsmålet om afskaffelse eller fiksering af grundstigningsskylden, men alene fastsætter en udskydelse af vurderingen og samtidig bestemmer, at vurderinger ved årsomvurderingerne fra 1. september 1963 og 1964 i en række tilfælde ikke skal medføre forhøjelse af grundstigningsskylden, og da endvidere flertallet og finansministeren har tiltrådt de af mindretallet skitserede ændringsforslag om virkningerne af omvurderinger i henhold til § 2, stk. 2, nr. 9 og 12, i vurderingsloven, således at også nye ejendomme samt udlejningsejendomme, erhvervsejendomme og parcelhuse på mere end 1.400 m2 undgår virkningerne af årsomvurderingerne, idet fritagelsen for virkningerne af årsomvurderingerne pr. 1. september 1963 og 1964 bliver generel, kan mindretallet stemme for lovforslaget med de foreslåede ændringer. Herved opnås, i tiden indtil endelig ordning af grundstigningsskylden kan ske, samme virkninger med hensyn til grundstigningsskylden som efter forslaget til folketingsbeslutning.
Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) beklager, at det har været nødvendigt at stille forslag om udsættelse af den 13. almindelige vurdering til 1. september 1965.
Da de ekspertundersøgelser, som for længe siden burde have været sat i gang, imidlertid endnu ikke er afsluttet med en indstilling vedrørende den fremtidige ejendomsbeskatning, finder man det rimeligt, at der gives de af finansministeren nedsatte udvalg tid til at afslutte deres arbejde inden en kommende almindelig vurdering, og mindretallet kan derfor stemme for de stillede ændringsforslag og for lovforslaget i den ændrede skikkelse."
Ved 2. behandling erklærede Mose Hansen (Uafh), at hans parti betragtede ændringsforslagene som forbedringer, men at man ville undlade at stemme ved 3. behandling.
Ændringsforslagene vedtoges og lovforslaget gik til fornyet udvalgsbehandling, der ikke medførte ændringer.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 123 stemmer mod 1 (Aage Fogh (RV)), mens 6 (Uafh) undlod at stemme.