Loven om sømandsskat blev i den foregående folketingssamling ændret ved lov nr. 204 af 31. maj 1963, jfr. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. juni 1963 (årbog 1962-63, side 120).

Nærværende lov går først og fremmest ud på at forhøje visse af de gældende fradragssatser, men indeholder tillige nogle ændringer af teknisk eller redaktionel karakter.

Det i lovbekendtgørelsens § 5, stk. 4, omhandlede månedlige fradrag for sømænd, der sejler i udenrigsfart, forhøjes ved loven fra 170 kr. til 350 kr. om måneden (sidstnævnte beløb blev under sagens behandling i folketinget sat op fra 300 kr. til de anførte 350 kr.), mens den særlige minimalsats for ikke-forsørgere er forhøjet fra 50 kr. til 100 kr. om måneden. § 5, stk. 4, har herefter følgende ordlyd:

„For sømænd, der sejler i udenrigsfart, ydes der ud over det i stk. 1 omhandlede fradrag et særligt fradrag. Fradraget udgør for forsørgere 350 kr. månedlig. For andre skatteydere udgør fradraget 350 kr. månedlig, dog højst 15 pct. af indtægten om bord efter eventuelt fradrag som omhandlet i § 5, stk. 3, eller § 6, men ikke mindre end 100 kr. månedlig."

Samtidig er fradraget i § 20, stk. 1, for udenlandske sømænd, som beskattes med 15 pct. af den kontante indtægt, forhøjet fra 170 kr. til 300 kr. månedlig. I overensstemmelse med hidtidig praksis har man endvidere henført rutetrafik med en mindre sejldistance fra havn til havn end 50 sømil til den begrænsede fart, hvor sømandsbeskatningen ikke anvendes, dog således at det efter ansøgning kan tillades, at skibe i sådan rutefart under visse betingelser inddrages under sømandsskatteordningen.

I lovbekendtgørelsens kapitel II foretager loven den ændring, at sømandsskat, der svares af sømænd bosat på Færøerne, skal tilfalde Færøernes landskasse. Dette er i overensstemmelse med, hvad der for tiden fra 1959 har været gældende i henhold til tekstanmærkning til § 1 på de årlige finanslove.

De tekniske og redaktionelle ændringer, som loven indeholder, og hvoraf enkelte blev indføjet i folketinget, angår §§ 13, 14, 15, 16 og 18. Nyordningen træder i kraft 1. januar 1965, nogle af dens bestemmelser dog — efter hvad der blev fastsat i folketinget — på et tidligere tidspunkt, nemlig efter de almindelige regler for loves ikrafttræden.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„Under de forhandlinger, som jeg sidste år førte med sømændenes organisationer, blev der drøftet forskellige ændringer i
sømandsskatteloven. Enkelte af disse ændringer blev gennemført allerede sidste år. Det drejede sig navnlig om en forhøjelse af sømændenes faste fradrag for udgifter i forbindelse med arbejdet om bord m. m., det såkaldte standardfradrag. De øvrige spørgsmål blev henskudt til undersøgelse i et udvalg, der siden maj sidste år har arbejdet med en gennemgang af sømandsskattelovens bestemmelser. Udvalget er næsten færdig med sit arbejde, og en betænkning herom vil foreligge i den nærmeste fremtid, således at den kan indgå i forhandlingerne om det nu fremsatte forslag. Når forslaget fremsættes allerede nu, skyldes det navnlig hensynet til den fastsatte frist for fremsættelse af lovforslag. Ved udformningen af de foreslåede ændringer er der imidlertid taget hensyn til de oplysninger, som jeg har modtaget om udvalgets overvejelser.

Den ændring, der har størst betydning for de sømandsbeskattede, angår det særlige fradrag, som tilkommer sømænd i udenrigsfart. Under hensyn til den siden fradragets fastsættelse skete udvikling i priser og lønninger samt til de særlige forhold, hvorunder tjenesten i udenrigsfart må udføres, foreslås fradraget forhøjet fra 170 kr. månedlig til 300 kr. månedlig. For ikke-forsørgere skal fradraget dog stadig højst kunne udgøre 15 pct. af indtægten om bord efter visse fradrag, men det nugældende minimumsfradrag for
ikke-forsørgere foreslås forhøjet fra 50 kr. til 100 kr. månedlig.

Der stilles også forslag om en opregulering af det faste fradrag for de ikke-nordiske sømænd, som svarer sømandsskat med en fast procentsats på 15. Dette fradrag er efter de gældende regler 170 kr. månedlig, men foreslås ligesom fradraget for udenrigsfart forhøjet til 300 kr. månedlig. Herved er det også taget i betragtning, at de lettelser, der siden 1961 på forskellig måde er gennemført i sømandsbeskatningen, ikke er kommet de udenlandske sømænd til gode.

Skibe i fast rutefart har man efter hidtidig praksis kun anset for at være omfattet af sømandsskatteordningen, når sejldistancen fra havn til havn er mindst 50 sømil. Denne regel foreslås lovfæstet, men samtidig søges gennemført en adgang til dispensation for ruter med mindre sejldistance, helt ned til 25 sømil, således at de kan komme ind under ordningen under visse nærmere betingelser.

Endelig stilles der forslag om nogle mere teknisk betonede ændringer i lovens §§ 14-16 og § 18. Formålet med disse ændringer er at tilvejebringe et bedre grundlag for beskatningen i land i de første år, efter at en sømand er ophørt med tjeneste om bord. Efter de gældende regler kan det ske, at beskatningen i disse tilfælde kommer til at bygge på indkomsten i meget korte perioder. På denne måde kan tilfældigheder i høj grad spille ind, og ændringerne skal tjene til at afhjælpe dette."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget har holdt 4 møder og herunder haft samråd med finansministeren. Fra Danmarks Skibsførerforening, Dansk
Styrmandsforening, Maskinmestrenes Forening, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Dansk Sø-Restaurations-Forening, Sømændenes Forbund i Danmark, Søfyrbødernes Forbund i Danmark og Danmarks Rederiforening er modtaget en fælleshenvendelse til udvalget.

Finansministeren og udvalget er enedes om nedenstående ændringsforslag, hvorom bemærkes:

Ændringsforslag nr. 1 er udtryk for en delvis imødekommenhed over for nogle af forannævnte organisationer fremsatte ønsker og går ud på at forhøje fradraget for udenrigsfart fra lovforslagets 300 kr. til 350 kr.

De under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag tager sigte på at lette beregningsarbejdet ved udregning af skatten af bevaret indtægt i land.

Ændringsforslag nr. 4 angår lovforslagets ikrafttræden. Efter forslagets § 2 skal samtlige ændringer træde i kraft den 1. januar 1965. Denne udsættelse med ikrafttrædelsen er af praktiske grunde nødvendig, for så vidt angår ændringerne i § 1, nr. 4-9 — efter vedtagelse af forannævnte ændringsforslag bliver det nr. 4-10. Da det kan have betydning, at visse af de øvrige ændringer får virkning snarest muligt, foreslås en affattelse af § 2, der medfører, at de sidstnævnte ændringer kan træde i kraft kort tid efter lovforslagets eventuelle vedtagelse."

Med de nævnte ændringsforslag vedtoges lovforslaget enstemmigt, idet et grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.